(G00). Dinus Johannes Holm Gøgsig (f. 13. december 1884 – d. 6. september 1942) blev den 7. oktober 1910 gift med Karoline Josefine Christensen / Godsk (f. 13. december 1882 – d. 17. juni 1962).

Navneændring: Det var Dinus Johannes Holm Nielsen der alene i sin tid købte efternavnet Gøgsig. Han fik den 30. december 1905 navnebevis af By og Herredsfogeden i Frederikshavn på navnet Dinus Johannes Holm Gøgsig (VA3617/1906). Han var på det tidspunkt 21 år gammel. Efter en del år ønskede Holms far og søskende også at gøre brug af gårdnavnet som slægtsnavn, men det sagde Holm nej til idet han jo havde, erhvervet sig kongebrev og eneret herpå. Sagen udviklede sig til lidt af en familie stridighed, men endte ud i et kompromis. I 1920 kort før Holms far død blev kompromiset, at kun Holm og hans efterkommere måtte bruge formen Gøgsig som efternavn, mens de øvrige søskende kunne antage formen Nielsen-Gøgsig som efternavn eller bruge Gøgsig som mellemnavn.

Karoline bragte datteren Jenny Nikoline Andersen (1904) med ind i ægteskabet. Faderen Kommis Emil Andersen af Hjørring og Karoline blev aldrig gift, da han blev syg af tuberkulose og døde på Hjørring Sygehus kun 29 år gammel. Da Karoline og Holm i 1910 blev gift, adopterede Holm Jenny og hun fik efternavnet Gøgsig.

1. Jenny Nikoline Holm Gøgsig (gift Danielsen) (1904-1986).

Sammen fik Holm og Karoline de 2 børn:

1. Sven Helmer Raoul Gøgsig (1912-1982).
2. Arla Mariette Gøgsig (gift Johansen) (1914-1981).

 

 

Holm Gøgsig & Karoline Christensen

Midtvejs i søskenderækken finder vi Dinus Johannes Holm Gøgsig (1884-1942), der af sine tre fornavne primært kendtes som Holm. Han boede hjemme på Store Gøgsig til sit 24. år, hvor han efter sædvanen oplærtes ved landbruget, men hans mangesidede evner skulle tillige bringe ham ind på adskillige andre levebaner. I vinteren 1908-09 kom unge Holm på Ask Højskole, hvor han oplærtes i landvæsenets kunst, men også i mange andre nyttige fag; bl.a. regning, hvilket kom til gavn i den omhyggeligt førte dagbog fra dette ophold, hvor samtlige udgifter sirligt blev bogført dag for dag. Således kostede det fem måneder lange ophold 293,93 kr. Af dagbogen fremgår det endvidere, at Holm i samme periode tog 10 kg på og dermed havde en vægt af 165 pund, da han forlod højskolen, som altså må have budt på andet end ren åndelig føde.[1]

I 1910 var Holm hjemme igen og blev gift i den nyopførte filialkirke nede i Sørig Mose med Karoline Josefine Christensen (1882-1962; datter af Janne Marie og Niels Christian Christensen Godsk). Hendes forældre var et husmandspar af den lokale Godskfamilie, som ifølge kirkebogen boede i kirkens umiddelbare opland i Sørig Mose. Karoline, der var 28 år da hun blev gift, havde indtil da tjent på en gård i Tuen og tidligere som husbestyrerinde for sognefogeden i Tversted. Pudsigt nok havde de to nygifte begge fødselsdag den 13. december. Kirkebogen oplyser, at forlovere ved vielsen var Karolines fader Niels Godsk og Holms storebroder Niels Christian. Selvom Niels Peter Nielsen da ellers endnu boede på Store Gøgsig, havde han altså overladt rollen til ældstesønnen – måske af helbredsmæssige årsager, da vielsen fandt sted i oktober og der trods alt var et par kilometers kørsel af dårlige markveje mellem Gøgsig og Sørig Kirke.[2] Det nygifte par fik sig en mindre gård i Tuen, som angiveligt tilhørte Karolines forældre eller måske andre af Godskfamilien. I hvert fald fortælles det, at en ende af kostalden indrettedes til aftægtsbolig for brudens aldrende forældre.[3]

Tuen var ligesom Gøgsig/Skram oprindeligt en gård og et hus oppe nordpå, som på grund af sandflugten søgte sydover og fandt sin plads som det sydvestlige hjørne af Østerboerne. Havde stedet hidtil måttet spille tredjeviolin i det lokale efter Slynge og Gøgsig, blev Tuen i 1800-tallets sidste halvdel Østerboernes indiskutable centrum. Tuengården udstykkedes i parceller til et par mindre brug, samt en høkerbutik og et mejeri. Snart kom håndværkere og landarbejdere til, og Tuen udviklede sig til en reel landsby. Landsbyen voksede op omkring vejkrydset mellem den øst-/vestgående vej mellem Tversted og Sørig Enge og den nord-/sydgående vej mellem Horsnabstederne og Sørig Mose. I et af krydsets hjørner lå Holm og Karolines lille gård eller husmandssted, hvor parret startede med ordinært landbrug.

Karoline bragte en datter, Jenny, med sig ind i ægteskabet. Med Holm fik hun yderligere to børn: sønnen Svend (f.1912) og datteren Arla (ca.1914). De første år boede den lille familie på landbrugsejendommen, men efterhånden blev Holm Tuens førende mand og fik stadig flere ejendomme at råde over. Til sidst ejede Holm “alle fire hjørner” i Tuen, dvs. ejendommene på Tuen-krydsets hjørner, der foruden det lille Godsk-sted talte høkerbutikken, mejeriet og byens bageri. Selv flyttede familien ind i lejligheden oven over bageriet.

Med sine nye hverv fik Holm Gøgsig for alvor brug for sin omhyggelige regnskabsføring fra højskoletiden og det blev da også først og fremmest som købmand i Tuen, at Holm Gøgsig markerede sig – om end han i eftertidens slægt nok især huskes som dén, der gjorde gårdnavnet til officielt slægtsnavn. Der hersker imidlertid en del usikkerhed om, præcis hvornår og hvordan den lidt prekære navnesag fandt sted. I 1905 gjorde en navnelov det muligt at købe de gamle gårdnavne til kongeligt godkendte efternavne på landet. Og ifølge familietraditionen besluttede Holm at gøre brug af denne mulighed engang under 1. Verdenskrigs slutning eller tiden derefter, måske så sent som sidst i 1920’erne. Han skulle ved denne lejlighed have foreslået sine brødre at gøre det samme, hvilket de af ukendte årsager ikke ønskede. Købmanden i Tuen ændrede derfor som den eneste efternavn fra Nielsen til Gøgsig. Senere ville hans søskende alligevel også hedde Gøgsig, men nu afviste Holm dem og sagde, at det havde han købt eneretten til. Udgangen blev et kompromis, hvorefter de andre måtte bruge Gøgsig som mellemnavn eller i formen Nielsen-Gøgsig.

Uanset hvornår brugen har fået officiel gyldighed, så kan det af et væld af skriftlige kilder ses, at både Holm og alle hans søskende brugte Gøgsig eller Nielsen Gøgsig som efternavn længe inden 1. Verdenskrig. Selv i noget så officielt som kirkebogen kaldes Holm ved sit bryllup i 1910 alene Gøgsig, mens storebroderen Niels Christian som forlover opføres som Nielsen Gøgsig. Selvom historien således næppe har helt ret mht. tidspunktet for navnets ibrugtagen eller Holms enegang, så synes der næppe tvivl om rigtigheden af, at han var den første og ihærdigste bruger af Gøgsignavnet. Allerede ved folketællingen i 1906 anførtes den blot 22-årige Holm som Gøgsig, mens resten af familien hed Nielsen. Som det vel efterhånden er bekendt, skabte navnesagen utvivlsomt en smule ballade i forholdet mellem Holm og hans søskende, såvelsom i eftertiden visse af Gøgsig-grenene imellem. I praksis fik købmandens førsteret dog ingen videre betydning, idet både søskende og søskendebørn brugte Gøgsignavnet efter behag.

Ved siden af sine mange erhvervsmæssige aktiviteter fandt også Holm Gøgsig tid til foreningsarbejdet og et par tillidsposter –  om end i mere begrænset omfang end storebror Niels Christian. Ligesom broderen var han fra helt ung medlem af Afholdsforeningen og i 1912 stillede han op til menighedsrådet, men om han valgtes ind vides ikke. Af størst betydning var vel Holms 32-årige medlemskab af bestyrelsen for Tversted Sygekasse. I det hele taget mindede Niels Christian og Holm en del om hinanden af sind og sås da heller ikke sjældent privat; bl.a. yndede de begge et godt slag kort til langt ud på natten. At Gøgsigbrødrene med deres erhvervsmæssige og politiske positioner en overgang har hørt til sognets førende figurer, hersker der næppe tvivl om. Med købmandsforretningen voksede Holms besiddelser støt, idet han opkøbte en række ejendomme i Tuen og omegn, efterhånden som ejerne gik fallit i de svære tider og ikke kunne betale købmandsregningen. På samme vis vendte gården Store Gøgsig tilbage til slægten en gang i 1920’erne, da den daværende ejer ikke på anden måde kunne udligne sin gæld til købmand Gøgsig.

Da Jette og Niels Peter Nielsen opgav Store Gøgsig i efteråret 1911 og flyttede til Jerup, blev gården købt af en Carl Jacobsen, men i de følgende 10-15 år oplevede slægtsgården en omtumlet tilværelse med mange ejerskaber. Under krigen ejedes Store Gøgsig af et par med mange børn, men manden døde i krigsårene af spansk syge, hvorpå konen giftede sig igen. Den nye mand på Gøgsig betegnes et sted som “en pjosker”, hvis betydning jeg ikke skal kunne gøre mig klog på, men det lyder ikke umiddelbart positivt. Faktum er da også, at gården solgtes videre kort efter. Den nye ejer af Store Gøgsig lod gården drive med bestyrer gennem en række år, hvorpå en Christian Thomsen overtog skødet. Det var denne Thomsen, der skyldte Holm penge og derfor måtte overlade ham gården. Selv fik Christian Thomsen sig et mindre husmandssted nær Lille Gøgsig.[4]

Tidspunktet for Store Gøgsigs tilbagevenden til familien er endnu usikkert, men meget tyder på, at det tidligst er sket i 1925 og måske snarere omkring 1927-28. Tiden på de mange fremmede hænder havde ikke gavnet den gamle gårds stand og fordums storhed og glans havde da også forladt den. For Holm blev det nu lidt af en æressag at bringe sit barndomshjem på fode igen og han lagde en del penge og kræfter i at sætte Store Gøgsig i stand – muligvis lidt på bekostning af købmandsbutikken. Han og Karoline flyttede aldrig over på gården, hvor i stedet steddatteren Jenny og hendes mand, Danielsen, blev indsat som bestyrerpar. Danielsen, der var uddannet i militæret, var imidlertid på ingen måde landmand og Holms kræfter på at genrejse Gøgsiggården bar derfor ikke større frugt. I det hele taget gjorde Holm sine bedrifter til en hel familievirksomhed. Fra Holstebro kom bror Ottos enke Margrethe op og blev en slags husholderske for familien. Sønnen Svend blev oplært i købmandsbutikken, hvor også lille Arla stod – men af og til var pigens tanker nok snarere ovre i bageriet, hvor bagersvenden Rahbek havde vundet hendes hjerte.

Selvom Holm Gøgsig på papiret var en af egnens rigeste mænd, var størsteparten af formuen placeret i halvdårlige ejendomme og usikre tilgodehavender. Det indtjente blev straks investeret i nyindkøb af anlæg, ejendomme, udlån eller udstyr til hjemmet, mens intet af betydning blev lagt fra til konsolidering. Omkring 1931 væltede korthuset for Holm, da en storgrossist Schmidt i Hjørring gik hen og døde. Grossisten var en af Tuenkøbmandens hovedleverandører, som Holm skyldte et betydeligt beløb. Skifteretten krævede i forbindelse med boet hele tilgodehavendet erlagt kontant, hvilket Holm selvsagt ingen mulighed havde for og dermed var konkursen en realitet. Én efter én måtte de mange ejendomme sælges, også købmandsforretningen og bageriet blev solgt. Lejligheden oven på bageriet fortsatte som familiens hjem, men nu boede de kun til leje. Datteren Arla blev gift med sin bagersvend og flyttede til Mygdal, mens sønnen Svend fortsatte sin købmandsuddannelse andetsteds. Heller ikke Store Gøgsig kunne beholdes og da den hjemvendte broder Jørgen ikke ønskede at lade slægtsgården komme på fremmede hænder igen, lagde han det nødvendige kontante beløb for at købe gården fri af konkursboet på tvangsauktionen.[5]

Holm Gøgsig var imidlertid en vedholdende natur, der ikke lod sig slå ud af tidernes skiften og skæbnens lune. Købmandstiden var forbi, men hen i 1930’erne så han mulighederne i en ny branche i fremgang. Tysklands oprustning medførte et næsten umætteligt marked for grøntsager og Holm lagde på sine gamle dage alle kræfterne i anlæggelse og drift af et lille gartneri i Tuen. Også Karoline måtte indse, at epoken som købmandsfrue var overstået, så hun nedsatte sig som syerske og supplerede dermed familiens indkomst, idet hun efter sigende havde masser af arbejde.[6]

Trods sin afholdenhed fra spiritus fik Holm en nyrelidelse, som han indlagdes for på Hjørring Centralsygehus i 1942. Efter et varieret liv, hvor han altså bl.a. tog initiativet til den officielle brug af slægtsnavnet Gøgsig, døde Holm Gøgsig en måned efter sin indlæggelse, knap 58 år gammel. Han blev begravet på Sørig Kirkegård. Karoline levede endnu 20 år, hvor hun bl.a. opholdt sig i Århus, og døde i 1962. Mens døtrene Jenny og Arla ved faderens død var gift og bosat i henholdsvis Skagen og Mygdal, havde den da endnu ugifte søn Svend netop en uge forinden overtaget købsmandsforretningen i Sindal, som skulle blive hans livsværk.

Tekstforfatter: Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen (Slægtsskriftet om Gøgsig 3. udgave 2007).

 

[1] Kilde: Dagbog for Holm Gøgsigs højskoleophold 1908-09, Mads Gøgsig.

[2] Kilde: Kirkebogen for Tversted Sogn 1910, Lokalarkivet i Tversted.

[3] Kilde: Peter Gøgsig Larsen.

[4] Kilder: Sinne Nielsen-Gøgsig, jf. Kirsten Gøgsig Andersen, samt Tage Nielsen-Gøgsig.

[5] Kilde: Peter Gøgsig Larsen.

[6] Kilde: Brev fra Mine Nielsen-Gøgsig til Karen i Ebeltoft 1942.

 

Udvalgte foto og udklip der understøtter Johnny Grandjean Gøgsig Jacobsens personbeskrivelse af Holm & Karoline.