Niels & Jette – personbeskrivelse

 Niels Peter Nielsen-Gøgsig (f. 16. maj 1849 – d. 17. juli 1920) på gården St. Gøgsig blev i 1874 gift med Jette Andrea Jørgensen (f. 1. december 1854 – d. 7. maj 1925).

Navneændring: Niels Peter Nielsen fik d. 18 marts 1920 kgl. bevilling på navnet Niels Peter Nielsen–Gøgsig (VA357/1920). Niels Peter døde den 17 juli 1920 i Jerup. Han bar således kun navnet Gøgsig i 4 måneder. Han var på det tidspunkt 71 år gammel.

Sammen fik de 12 børn hvoraf 3 piger døde inden de blev et år:

1. Niels Christian Ludvig Nielsen-Gøgsig (1875 -1943).
2. Jørgen Christian Albert Møller Valdemar Nielsen-Gøgsig (1878 -1952)
3. Otto Rudolf Emanuel Stenius Gøgsig Nielsen (1879 -1916).
4. Kirstine Mathilde Margrethe Helene Julie Nielsen (1882 – 1882).
5. Dagmar Kamille Marie Karoline Jacobine Nielsen (1882 – 1883).
6. Dagmar Kirstine Ottilie Nielsen (1883 – 1883).
7. Dinus Johannes Holm Gøgsig (1884 -1942).
8. Arnold Osvald Ejner Nielsen-Gøgsig (1887 -1970).
9. Theodor Maurid Nicolai Nielsen-Gøgsig (1891-1927).
10. Krista Alma Elfrida Nielsen (1893 -1899). Er ikke med på viste foto.
11. Anna Augusta Elvina Nielsen-Gøgsig (1897 -1972).
12. Christian Alfred Thorvald Nielsen-Gøgsig (1900 -1984).

Niels Peter og Jette

Alle nutidige Gøgsig’er af fødsel nedstammer fra Niels Peter Nielsen (1849-1920), som er Gøgsigslægtens sidste fælles stamfader. Derefter spredes slægten videre fra hans mange børn. Imidlertid forekommer det sandsynligt, at Niels Peter aldrig var tiltænkt rollen som gårdejer på Gjøgsig – og dermed ville hans efterkommere aldrig have fået Gøgsig som slægtsnavn. Niels Peter voksede op på Gjøgsig som den tredje af fire sønner. Endnu ved folketællingen i 1870 boede den da 21-årige ungkarl hjemme og muligvis flyttede han aldrig derfra førend sine gamle dage, men det er også muligt, at han snart efter fik en lille gård mod vest i Tversted By. Ved storebroderen Christophers bryllup i 1878 benævnes han således som gårdmand “i Tversted” – og således ikke “af Gjøgsig” – men da også Christopher selv ved samme lejlighed siges at være “af Tversted” behøver ordvalget ikke at være afgørende. Familien på Gjøgsig synes netop i denne tid at have ladet opføre flere mindre huse og smågårde rundt om på jordene, således bl.a. det senere Lille Gøgsig mod nord. Det kan altså være en lille udstykningsgård af Gjøgsig, som Niels Peter fik at drive.

Jette Andrea Jørgensen (1854-1925) var født og opvokset på gården Sønder Taagholt nede i Sindal Sogn. Efter sin konfirmation i efteråret 1868 fik hun endnu et par år derhjemme, inden hun i 1872-74 fik plads som kokkepige et sted i Sindal. I efteråret 1874 forlod hun Sindal og fik i stedet plads hos en N.P. Nielsen i Tversted fra 1. november og ét år frem – straks ved tjenestens begyndelse fik hun lønnen på 28 kr. udbetalt kontant.[1] Ni dage efter blev Jette gift med sin nye husbond Niels Peter Nielsen i Tversted Kirke. Enten har de været usædvanligt hurtige til at træffe deres valg af livsledsager eller også må de have truffet på hinanden tidligere, eventuelt under Jettes fortid som kokkepige i Sindal. Ved vielsen sagdes begge at være boende “i Gjøgsig”, mens forloverne var de respektive familiers stolte fædre.[2]

Atter skaber oplysningerne tvivl om parrets bopæl i de unge år. Har kirkebogen ret, kan man tænke sig, at Niels Peter indtil brylluppet boede hjemme på Gjøgsig, hvor også Jette fik tjenesteplads. Efter vielsen kan de nygifte have fået en gård i Tversted By, hvor de så boede, da Christopher blev gift i 1878. I skudsmålsbogen nævnes det klart, at Jette ansattes af Niels Peter og ikke af faderen på Gjøgsig, men at forestille sig, at unge Niels Peter allerede 1874 skulle have stået som herren på Gjøgsig over både fader og storebrødre er vel næppe rimeligt? Ikke desto mindre fødte Jette i just disse “usikre” år parrets tre første børn: Niels Christian (f.1875), Jørgen (f.1878) og Otto (f.1879). Og alle meldes de i senere kilder at være født i/på Gøgsig. Spørgsmålet om hjemsted for den unge familie i 1870’erne må foreløbig henlægges til videre undersøgelser i Matrikelarkivet og kirkebøgerne ifm. de tre barndåb.

Hvor nu end Jette og Niels Peter boede henne i 1870’erne, så synes det at have været været Niels Peters storebroder Christopher, der var udset til at arve familiegården, men omkring 1879 gik han hen og hængte sig på Lille Gøgsig. Derefter blev Niels Peter og Jette med sikkerhed det nye ejerpar på Gøgsigjordenes “hovedgård”. Dette fastslås af folketællingen i 1880, der endvidere beretter, at de hos sig havde de tre små sønner, to gamle tjenestefolk og endelig begge Niels Peters forældre, der nu boede på aftægt på gården. Med Niels Peters gårdovertagelse satte gårdnavnet Gjøgsig sig endeligt fast. Og i hans tid kom der ny jord til, ligesom gammel jord blev afgivet. Udtørringen af Gårdbo Sø gav som allerede nævnt gården et nyt, dyndet markbælte ved navn Søbund i 1882, mens den formentlig allerede tidligere opførte “avlsgård” på Gjøgsigs nordvestligste jorder i samme periode endeligt udskiltes som ejendommen Lille Gjøgsig.

Jette fødte i alt ni – muligvis ti – børn, og for de efterfølgende hersker ingen tvivl om, at de kom til verden på Gjøgsig eller rettere Store Gjøgsig, som gården efter udskillelsen af Lille Gjøgsig kom til at hedde. Efter de tre tidligere nævnte sønner fulgte Holm (f.1884), Arnold (f.1887), Theodor (f.1891), Krista (f.1893), Anna (f.1897) og Christian (f.1900). Nogle mener at kunne huske, at der skulle være blevet født et par tvillinger, hvoraf den ene døde ved fødselen eller kort efter. Men hvem den anden tvilling så var, vides ikke. Til gengæld ramtes den børnerige familie af sorg omkring århundredeskiftet, idet den ældste datter Krista Alma Elfrida Nielsen (1893-c.1900) døde i perioden 1898-1901 af ‘falsk strubehoste’.[3]

Med hensyn til brugen af Gøgsig som slægtsnavn står sagerne lidt mindre klart. At Gøgsig anvendtes som officielt efternavn i slægten endnu i Niels Peters tid står hævet over enhver tvivl. Til gengæld er der ingen sikre vidnesbyrd om, at Niels Peter selv på noget tidspunkt bar navnet. Ingen af børnene blev heller døbt Gøgsig, men allerede kort efter århundredeskiftet anvendtes det af flere af dem som tilnavn.

Ved siden af driften af Store Gøgsig gik Niels Peter Nielsen i 1907 hen og blev vaskeægte godsejer – og det endda af Gøgsiggårdens tidligere herresæde Nr. Elkær. Herregården var i de senere år blevet temmelig forfalden og havde en skidt økonomi, bl.a. fordi den var brændt et par gange. Da den kom på tvangsauktion, opkøbtes gården med sine 600 tdr. land af et lokalt konsortium bestående af 12 mænd fra Tversted; blandt disse fandtes gårdejer Niels Peter Nielsen på Gøgsig. I folkemunde kaldtes den nye godsejergruppe for ‘De 12 Disciple’, hvilket kan hænge sammen med, at de ved købet også var blevet kirkeejere. Da en af “disciplene” snart blev ked af ejerskabet og forlod gruppen, fik han naturligt nok straks tilnavnet “Judas”. Konsortiet lod udstykke seks husmandsbrug af Nr. Elkærs jord, samt én større gård, mens resten af jorden – omkring 500 tdr. land med skov og hede – blev drevet videre, indtil det hele solgtes i 1912 til én af disciplene.[4]

Ekspansionen i antallet af tyende på Store Gøgsig fra faderens tid fortsatte under Niels Peter og Jette. Fra 1890 havde man to tjenestepiger og en karl, mens der ved folketællingen i 1911 var ansat hele tre piger, en tjenestekarl og en fodermester. Store Gøgsig levede nu op til sit navn og var atter blevet en storgård. Til gården skulle da have hørt omkring 100-150 tdr. land med en stor og bred besætning af dyr; dog fortrinsvis køer, hvis antal skulle have ligget på omkring de 100. Et mere beskedent antal fremgår dog af senere mælkeberetninger noteret af sønnen Theodor, hvor Store Gøgsig i perioden 1900-1909 skulle have haft 16-24 mælkeydende køer. Jette kunne ikke alene føde børn og føre gårdens husholdning. Hun havde også evner til gavn for gårdens øvrige bedrift. Faktisk var hun lidt af en “klog kone”, når det gjaldt lidelser blandt dyrene og hunhavde mange gode råd om helbredende kure og drikke skrevet ned; flere af disse opskrifter findes endnu.

Med de mange unge børn og tjenestefolk blev Store Gøgsig et livligt sted. Her afholdtes adskillige gilder for den lokale ungdom i Tuen og omegn i gårdens store folkestue, hvortil Niels Peter angiveligt selv spillede violin.[5] Jette og Niels Peter gav således deres børn et både trygt og levende hjem, såvelsom et godt afsæt for deres videre karriere. Hvert af børnene blev givet en god oplæring, og når de nåede voksenalderen blev de sendt afsted med en økonomisk hjælp til at komme igang. Dette betød så også, at der ikke blev meget tilbage til forældrene selv på deres gamle dage.

I de senere år stod ældstesønnen Niels Christian nok for en del af driften på Store Gøgsig, indtil han flyttede med sin nybagte familie over på Lille Gøgsig i 1903. Derpå har Niels Peter formentlig fået hjælp af sønnerne Jørgen og Arnold til gårdens drift. Endnu ved folketællingen i 1911 sad Gøgsig­slægtens fjerde generation, repræsenteret ved Jette og Niels Peter, fortsat på Store Gøgsig. Da var han 62 år og hun 57 år. Hos sig havde de boende hjemme fire børn, nemlig den 24-årige Arnold, den 14-årige Anna og lille “Kesse” (Christian) på 11 år, samt den fortsat ugifte søn Jørgen, der opholdt sig på gården som “logerende”.

I efteråret 1911 solgte Niels Peter den fædrene gård ud af slægten til en Carl Jacobsen. Sammen med sin kone og de to yngste børn rejste han ned til stationsbyen Jerup mellem Frederikshavn og Aalbæk, hvor det aldrende par nedsatte sig i deres otium i et hus inde i Jerup By, som ganske passende kaldtes Aldershvile.[6] I Jerup slog den gamle Niels Peter sig op som skomagermester, men om dette skete af økonomisk nød eller for at holde sig aktiv, skal ikke kunne siges. I hvert fald viser en kvittering for indkøb af læder og “plykker” i Frederikshavn, at den tidligere gods- og gårdejer endnu var ved sin skomagerlæst i efteråret 1919.

Sommeren 1920 døde Niels Peter Nielsen i Jerup, 71 år gammel. Fru Jette overlevede ham med fem år og opnåede derved præcis samme levetid; 71 år. De blev begge begravet på Jerup Kirkegård, hvor gravene dog forlængst er slettet. Ved forældrenes død var begge de to yngste børn blevet gift og havde forladt hjemmet. Eneste ugifte barn var Jørgen, der i perioder også havde boet med forældrene i Jerup. Da moderen døde – og muligvis allerede året før – overtog sønnen huset Aldershvile og således også mange af de gamle slægtsklenodier.

Tekstforfatter: Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen (Slægtsskriftet om Gøgsig 3. udgave 2007).

[1] Kilde: Jettes skudsmålsbog.

[2] Kilde: Kirkebogen for Tversted Sogn 1874, jvf. Lokalarkivet i Tversted.

[3] Kristas fulde navn og fødselsår fremgår af en koppervaccinationsattest fra 1894. Hun optræder på et familiefoto fra omkring 1898, men er ikke med i folketællingen 1901 eller et familiefoto fra omkring 1903. At hun skulle være død af strubehoste berettes fra flere kilder i slægten. Hun er muligvis død foråret 1901, inden dette års folketælling blev gennemført. Sidst i januar fødtes storebroderen Niels Christians første barn, en datter, der døbtes Ingeborg. Men den næste datter, født 1905, blev døbt Christa – utvivlsomt opkaldt efter hendes afdøde faster.

[4] Kilder: Trap 1961 s.137 og “Magnus Mølbak fortæller om »gamle dage«”, artikel af Johs. V. Sørensen i ‘Fra egnens fortid’ 1994.

[5] Kilde: Peter Gøgsig Larsen.

[6] Tidligere har jeg formodet, at parret flyttede med sønnen Arnold til gården Nr. Nielstrup ved Jerup, hvilket imidlertid har vist sig forkert.

Udvalgte foto og udklip der understøtter Johnny Grandjean Gøgsig Jacobsens personbeskrivelse af Niels & Jette.