Otto – personbeskrivelse

(C00). Otto Rudolf Emanuel Stinus Gøgsig Nielsen (f. 21. september 1879 – d. 6. december 1916) blev den 24. maj 1910 gift med Susanne Margrethe Gøgsig Nielsen (født Isaksen) (f. 28. januar 1883 – d. 5. juli 1979)

Navneændring: Otto Rudolf Emanuel Stinus Nielsen skiftede ikke familienavn, men brugte navnet Gøgsig som en del af sit fornavn Otto Rudolf Emanuel Stinus Gøgsig Nielsen. Ottos brug af navnet Gøgsig er ikke registreret i Kirkebogen. Ottos børn (Jutta, Svend, Ulla og barnebarnet Klaus) fik alle ved fødsel navnet Gøgsig som en del af deres fornavn.

Sammen fik de 3 børn:

1. Jutta Doris Gøgsig Nielsen (ugift) (1911 – 2010).
2. Svend Orla Gøgsig Nielsen (1913 – 1982).
3. Ulla Margrethe Gøgsig Nielsen (gift Kræmer) (1914 – 1985).

Otto Gøgsig Nielsen & Margrethe

Den tredje broder i rækken kan regnes blandt pionererne i nordjysk mejerivirksomhed. Sidst i 1800-tallet opstod egentlige mejerier, især på herregårdene, og i 1882 åbnedes landets første andelsmejeri. I 1893 fik også Østerboerne deres eget andelsmejeri, som grundlagdes i Tuen. Allerede året efter fik dette mejeri en elev i den 15-årige Otto Rudolf Emanuel Stenius Gøgsig Nielsen (1879-1916). Mejerifaget blev anset for en fremadstormende branche inden for landbruget, der bød på uanede muligheder for virksomme folk. Socialt fungerede mejeriet som lokalegnens informationscentral og mejeribestyreren rangerede fuldt på højde med de største gårdejere. Otto lærte sig faget grundigt og kom rundt på hele syv mejerier rundt omkring i Jylland, inden han som 25-årig fik den praktiske oplæring suppleret med en teoretisk uddannelse på Ladelund Mælkeriskole 1904-05. Herefter virkede han endnu et par steder, indtil han i 1909 forpagtede Sønderland Mejeri i Holstebro.

Formentlig omkring 1910 giftedes Otto med Margrethe, om hvem jeg desværre hverken kan oplyse fødselsår, efternavn eller anden baggrund. Muligvis kom hun nede fra Århusegnen og hed Isaksen.[1] Derimod vides det med sikkerhed, at hun fødte Otto tre børn: Jutta (f.1911), Svend (f.1913) og Ulla (f.1914). Deres tidligste barndom foregik på Sønderland i Holstebro. Her fungerede mejeriet som en gård i lokalsamfundet, hvor forpagterfamilien boede i et tilliggende stuehus med ni værelser, heraf de to til de ansatte (mejeristerne), som man havde boende på stedet og med på kost. Stedet havde to mejerister og fem kuske, mens fru Gøgsig passede butikken.[2] Faktisk var det lidt af en familievirksomhed, idet Ottos søster Anna tjente i sine unge år her, ligesom den yngre broder Theodor, der var den ene af mejeristerne på Sønderland.

Sønderland var et middelstort mejeri, der fik mælk fra 80 leverandører med i alt 500 køer. Årligt indvejede man ca. 1 million kg mælk. Som forpagter var Ottos løn afhængig af den producerede mængde. Omkring 1915-16 besluttede Otto imidlertid selv at købe Sønderland Mejeri, som han derpå lod ombygge. Men endnu inden byggeriet var færdigt, gik han hen og døde af lungebetændelse i december 1916, blot 37 år. Trods sin tidlige død nåede også han at få Gøgsig noteret som officielt navn, men skønt han nogle steder kaldes Otto Nielsen-Gøgsig, tyder en del på, at Otto som den eneste brugte slægtsnavnet decideret som mellemnavn: Otto Gøgsig Nielsen. Således brugte også hans børn navnet. Fra kort og breve i slægten fremgår det dog også, at Otto nok var den af brødrene, der brugte gårdnavnet mindst; især yndede han at underskrive sig O.R.E.S. Nielsen.

Efter Ottos død overtog broderen Theodor bestyrelsen af Sønderland Mejeri nogle år. Da han rejste, solgte Margrethe mejeriet og flyttede i 1925 til Tuen, hvor hun en tid hjalp til hos sin svoger Holm, der i denne periode havde sine store år. Da Holms økonomi faldt sammen, kom Margrethe i starten af 1930’erne over hos Ottos storebroder Jørgen på Store Gøgsig som husbestyrerinde. Som tidligere nævnt kom der i hendes tid en tiltrængt skik over hjemmet og ordentlig mad på bordet, men Jørgen havde som bekendt lidt svært ved at komme ud af det sine ansatte og endnu sværere ved at bruge penge på den daglige husholdning. Jørgen Nielsen-Gøgsig fandt vist at den gode Margrethe holdt et lidt dyrere hus end nødvendigt og da svigerinden alene fik kost og logi som løn for sit arbejde, blev hun til sidst træt af sliddet på slægtsgården og rejste til Århus, hvor hun boede hos døtrene. Sønnen Svend gik indledningsvis i faderens fodspor og startede som mejerist, men blev senere gartner ved Juelsminde. Herefter forsvandt Margrethe ind i samme tåge, som hun i sin tid kom ud af. Hun døde sandsynligvis i Århus, men tidspunktet kender jeg ikke.

Tekstforfatter: Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen (Slægtsskriftet om Gøgsig 3. udgave 2007).

[1] Kilde: Tage Nielsen-Gøgsig.

[2] Kilde: “Danske Mejerier” bind IV, G. Ellbrecht, København 1918, s.147.

 

Udvalgte foto og udklip der understøtter Johnny Grandjean Gøgsig Jacobsens personbeskrivelse af Otto & Margrethe.