(L00). Christian Alfred Thorvald Nielsen-Gøgsig (f. 4. maj 1900 – d. 26. november 1984) blev den 30. januar 1923 gift med Valborg Elfrida Kristensen (f. 3. maj 1903 – d. 2. december 1936).

Navneændring: Ifølge ministeriel tilladelse af 18 marts 1920 er familienavnet for fremtiden Nielsen-Gøgsig . Christian Alfred Thorvald Nielsen kom herefter til at bære navnet Christian Alfred Thorvald Nielsen-Gøgsig (VA 357/1920). Han var på det tidspunkt 20 år gammel.

Sammen fik de 5 børn:

1. Elly Eleonora Nielsen-Gøgsig (f. 30. april 1923 – d. 24. marts 2009 ).
2. Knud Georg Nielsen-Gøgsig (f. 25. december 1924 – d. 11. september 2015).
3. Poul Egon Nielsen-Gøgsig (f. 29. juli 1927 – d. 17. februar 2014).
4. Harry Peter Nielsen-Gøgsig (f. 5. oktober 1929 – d. 14. februar 2018).
5. Jytte Paula Nielsen-Gøgsig (f. 28. marts 1932).

Christian Nielsen-Gøgsig & Valborg Christensen

Yngste og sidste barn af søskendeflokken i Gøgsigslægtens 5. generationsled var Christian Alfred Thorvald Nielsen-Gøgsig (1900-84). Som hovedparten af sine søskende fandt også han sin levevej ved landbruget, men det var nu ellers ikke den oprindelige mening. Yngstesønnen Christian, der sjældent kaldtes andet end “Kesse”, begyndte nemlig sin karriere som smedelærling, men denne næringsvej måtte opgives, da han fik ødelagt en finger. Kesse måtte derfor gå landbrugsvejen som så mange andre. Ifølge hans skudsmålsbog  kom han umiddelbart efter sin konfirmation i 1914 ud at tjene hos en lokal Jerupgårdmand af Godsk-familien (broderen Holm Gøgsigs svigerfamilie), men siden kom også han op til Gøgsighjemegnens førende tjenestested Slynge. Og det skulle blive afgørende for hans videre skæbne. På Slynge tjente også en tre år yngre pige og i 1923 kunne gamle fru Jette se sin lille Kesse blive smedet i Hymens lænker med Valborg Elfrida Kristensen (1903-36; datter af Olga Thorsen og Lars Kresten Christensen). Hun kom egentlig oppe fra Raabjerg Sogn, men nu boede hun med familien i Østenkær, der var en bebyggelse mellem Tversted By og Tuen.

Også Christian og Valborg købte sig en lille ejendom i Østenkær, ved siden af svigerforældrenes. I Østenkær var betingelserne for landbrug om muligt endnu værre end hos Østerboerne oppe ved Gaardbo Sø. Landet var gammel hedejord, der først i slutningen af 1800-tallet så småt var begyndt opdyrket og bebygget. Ejendommen bestod af et stuehus og en kostald opført omkring århundredeskiftet og dertil hørte 7-8 køer. Af jord var der blot 13 tønder land, som tilmed var uopdyrket hede. Det var således langt fra nogen frugtbar herregård, som det unge par flyttede ind på. Parret udviklede sig hurtigt til en familie og Valborg fødte Christian fem børn: Elly (f.1923), Knud (f.1924), Poul (f.1927), Peter (f.1929) og Jytte (f.1932).

Med familiens hjælp kastede Christian sig ud i det hårde arbejde med at få et landbrug ud af den lille hedeejendom. Den magre hedejord blev af flere omgange brækket op og gennempløjet, for derefter gennem tilsætning af mergel langsomt at blive avlsdygtigt. Tjenestefolk var der ikke råd til, så til tider foregik arbejdet med daglejere fra Tuen, men så snart børnene kunne tage fat, deltog de aktivt i driften. Det var også deres opgave at stå op og malke køerne om morgenen, inden de gik afsted til skolen i Tversted. Med tiden begyndte arbejdet at bære frugt. Der kunne dyrkes korn på det gamle hedeland og besætningen voksede til 2-3 heste, en snes svin og 13-14 køer; ja, de fik endog deres egen tyr. Christian købte mere hedejord til ejendommen af to omgange, som han derpå gik i gang med at bearbejde, og husmandsstedet kom til sidst op på knap 40 tønder land.

Christian kunne også drage nytte af sin kortvarige tilknytning til smedefaget. Han var skrap til at reparere og sågar fremstille egne redskaber, og udviklede således bl.a. sin egen møllekværn. Snart fremstod han som lokal, uautoriseret smed i Østenkær, hvor han også malede korn for naboerne. De håndværksmæssige talenter betød, at Christian Gøgsig ikke brugte mange penge på hjælp udefra; der var ikke meget, som han ikke kunne ordne selv. Også han havde arvet Gøgsig’ernes gennemgående økonomiske forsigtighed, hvilket bl.a. betød, at gældsætning var udelukket og at alt blev betalt kontant.

Faktisk lignede “Kesse” nok på flere måder sin storebroder Jørgen, da han ligesom denne – trods begge brødres udprægede sparsommelighed – var meget interesseret i den seneste udvikling af driftsidéer og nye markredskaber. Det er således næppe en overdrivelse at betegne Christian som lidt af en foregangsmand i Østenkær, hvor han gerne var først med den nyeste og f.eks. lancerede den nymodens selvbindermaskine. Udover at være smedje og mølle blev gården nu også en slags datidig maskinstation, hvor naboerne lånte redskaber og heste.

Men ikke alt var fremgang og glæde. Valborg kom ud af en helbredsmæssigt hårdt ramt familie, hvor hendes rigtige fader forlængst var død og tuberkulosen efterhånden havde taget hele otte af hendes nære slægtninge. Christians svigermoder døde i 1929 og i 1936 mistede han også sin stedsvigerfader til den frygtede TB. Langt alvorligere for Christian og familien var det dog, at også Valborg selv nu kort efter sin sidste fødsel gik hen og blev syg. I 1935 indlagdes hun på Skørping Sanatorium, hvor hun opholdt sig i 13 måneder, hvorpå hun overførtes til Hjørring. Her døde hun efter yderligere fem måneder, og Christian måtte lade sine børns unge moder begrave i Tversted i december 1936, blot 33 år gammel. Valborgs tidlige død var selvsagt et uhyre hårdt slag for familien, men Christian giftede sig ikke igen. I stedet måtte børnene nu hjælpe endnu mere til og man kan forestille sig, at den da 13-årige ældstedatter Elly delvist overtog moderens rolle.

Christian selv syntes nu at have lagt yderligere kræfter i jorden. Markerne blev drænet sidst i 1930’erne og i 1940 kunne Christian modtage Husmandsforeningens diplom for kvægbrug. Havde Christian været påholdende med pengene hidtil, blev det som man næsten kunne vente endnu mere markant, efter at han blev enkemand. Han brugte hverken penge på sig selv eller bygningerne, så efter storhedstiden som mønsterlandbrug omkring 2. Verdenskrig begyndte alderen og sliddet at sætte sine spor på både landmand og ejendom. Som en betydelig undtagelse skal dog nævnes opførelsen af en lade i 1943. Med tiden havde alle børnene forladt reden, men den gamle livede betydeligt op, da yngstedatteren Jytte efter en skilsmisse flyttede hjem med fire børn; pludselig var der atter et leben på Østenkærgården. Men løsningen var dog midlertidig, og da Christian atter blev alene, begyndte det efterhånden at knibe med at klare det – skønt der til sidst kun var en enkelt ko, »..næsten lige så gammel som han selv.«

Christian Gøgsig nåede således en pæn alder og forblev boende på sin gård til få fage før sin død i 1984. Datteren Jytte havde fortsat taget sig af faderen i den sidste tid og overtog også den stærkt forfaldne fødegård efter “Kesses” død. Ejendommen er idag fuldkommen nyistandsat til et flot og gennemrenoveret landsted. Den er desuden hjemsted for en række familieklenodier, samt en del gamle møbler fra Store Gøgsig, som Christian havde gemt efter moderen, bl.a. seng og skabe.

Tekstforfatter: Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen (Slægtsskriftet om Gøgsig 3. udgave 2007).

 

MG info: Ved folketællingen 1916 Hjørring, Horns, Elling var Christian ved landbruget hos Thomas Hansen i Jerup.

 

Udvalgte foto og udklip der understøtter Johnny Grandjean Gøgsig Jacobsens personbeskrivelse af Christian & Valborg.