Anna – personbeskrivelse

(K00). Anna Augusta Elvine Nielsen-Gøgsig (f. 2. august 1897 – d. 9. februar 1972) blev den 22. oktober 1920 gift med Christian Nyholm Larsen (f. 1. januar 1894 – d. 21. december 1978).

Navneændring: Ifølge ministeriel tilladelse af 18 marts 1920 er familienavnet for fremtiden Nielsen-Gøgsig. Anna Augusta Elvine Nielsen kom herefter til at bære navnet Anna Augusta Elvine Nielsen-Gøgsig (VA 357/1920). Hun var på det tidspunkt 23 år gammel. Da Anna blev gift i efteråret 1920 skiftede hun igen navn til Anna Gøgsig Larsen.

Sammen fik de 4 børn:

1. Peter Gøgsig Larsen (f. 1920).
2. Ejvin Larsen (f.1924). Ejvin fik ikke Gøgsig navnet ved dåben.
3. Doris Larsen (f.1928). Doris fik ikke Gøgsig navnet ved dåben
4. Kjeld Larsen (f.1935). Kjeld fik ikke Gøgsig navnet ved dåben.

 

Anna Nielsen-Gøgsig & Christian Larsen Aaen

Anna Augusta Elvine Nielsen-Gøgsig (1897-1972) var eneste pige af Jette og Niels Peter, som nåede voksenalderen. Derfor kaldtes hun af brødrene og familien sjældent andet end Søster. Som ene pige og tilmed en af de yngste har hun sikkert ikke altid haft det lige nemt. Mens brødrene hjalp til med gårdens landbrug, gik Anna til hånde i huset sammen med moderen og tjenestepigerne.

Den lille Anna synes allerede fra helt ung af at have været ganske ombejlet, så der var utvivlsomt flere af omegnens unge gårdmandssønner, der med sorg måtte se hende rejse med forældrene til Jerup i efteråret 1911. Kort efter var hun dog tilbage igen, da hun efter konfirmationen kom ud at tjene flere forskellige steder, bl.a. på Horsnab Mølle (måske mens farbror Jørgen ejede den?) og på Gøgsigs nabogård Slynge, et livligt sted, hvor mange af egnens unge tjente en periode. Derimellem var Anna også nede i Holstebro hos farbror Otto på mejeriet i 1913-14, hvorpå hun atter var hjemme og bo nogle år hos forældrene i Aldershvile fra 1915.

Søster Anna var nu ved at være i den giftemodne alder og forældrene – nok især moderen – havde vist allerede udset sig en passende svigersøn, men i den retning havde den unge dame nu selv truffet sit valg. Den udkårne var en lokal gårdmandssøn fra Jerup, Christian Nyholm Larsen Aaen (1893-1977; søn af Juliane Marie Bertelsen og Anders Peter Larsen Aaen).

Annas forældre var ikke helt glade ved den unge hr. Christian, som ellers kom fra den velhavende gård Aaen i Jerups nordlige udkant. At den livsglade Anna derimod faldt for ham, kan nok ikke undre, da han var en yderst livlig og festelskende karl – sandsynligvis mere sprælsk og spændende end dem hun kendte hjemme fra Gøgsiglandet.

En anden baggrund for forældrenes betænkeligheder kunne være den pudsige omstændighed, at Christians moder var Annas kusine! Christians mormoder var således Niels Peters ældste søster, Martha Marie, som tilbage i 1866 var kommet lidt galt afsted og fødte pigen Juliane uden for ægteskab. Pigen var fulgt med Martha til Elling Sogn, da moderen senere giftedes med en gårdmand dér, og Juliane havde altså senere hen selv fundet sig en gårdmand i Jerup, med hvem hun havde fået sønnen Christian. Familierne var dog fuldt ud bekendte med slægtsskabsforholdet, idet Juliane kaldte gamle  Niels Peter for “onkel” – hvad han jo også var til hende.

Man kan forestille sig, at diskussionerne til tider er gået højt i Aldershvile mellem moder og datter, men Anna endte nu da heldigvis med at få det som hun ville – måske ikke mindst da naturlige omstændigheder også begyndte at gøre et giftermål ønskeligt. Imidlertid gik Annas fader Niels Peter hen og døde midt under bryllupsforberedelserne i sommeren 1920, og vielsen blev derfor udskudt så længe som muligt derefter. I oktober 1920 kunne det dog ikke vente længere og de unge blev da gift i Elling Kirke; da Anna fortsat skulle vise sorg, bar hun en sort brudekjole.

Knap en måned efter kom så parrets førstefødte til verden, sønnen Peter (f.1920). Skønt Christian således selv var af Gøgsigherkomst, havde han forståeligt nok fået et lidt belastet forhold til Gøgsig’erne i sin modstræbende svigerfamilie. Selvom det ikke huede Christian, måtte han bøje sig for svigermoderens krav om, at lille Peter skulle have Gøgsig som mellemnavn. Ligeledes fik hun sin vilje med, at barnet opkaldtes efter hendes nys afdøde mand; men her kunne Christian jo lige så retmæssigt hævde, at drengen også var opkaldt efter hans fader (Anders Peter Larsen Aaen).

Anna og Christian fik endnu tre børn: Ejvin (f.1924), Doris (f.1928) og Keld (f.1935). Men da havde svigermor mistet sin indflydelse og ingen af de tre yngste fik Gøgsignavnet med ved dåben.

Den unge familie fik hjem på den nærliggende gård Ledet, som Christian købte af sin fader.  Tilnavnet Larsen Aaen, der akkurat som Gøgsignavnet refererede til slægtsgården, blev for Christians vedkommende derfor nu delvist udskiftet med Larsen Ledet, men Aaen-navnet holdt dog fortsat stædigt ved. Ledet lå lidt længere oppe af Skagensvejen, små 2 km nord for Jerup. Jordforholdene i området var som nævnt ikke stort bedre end dem vi kender fra Gøgsiglandet, men da Ledet lå på østsiden af landevejen, kan man forestille sig, at den har haft jord ned til havet, og mellem stranden og vejen løb den ganske frugtbare “maai”, et bælte af gammel havbund. Uanset gårdens muligheder eller mangel på samme, så var det ikke en gylden tid for dansk landbrug.

Økonomien på Ledet blev stadig dårligere og i 1935 var gården så forgældet, at gården måtte sælges og familien købte sig et mindre og billigere landsted helt oppe ved Skagen. Ejendommen hed Fredens Klit og talte en besætning på to små islænderheste og fire magre køer. Den tilhørende jord var så lille og sandet, at stedet ikke havde nogen chance for at give overskud. Ældstesønnen Peter var nu så gammel, at han kunne komme ud og tjene føden selv, men fortsat var der jo resten af familien at ernære, hvilket den lille Skagensgård ikke kunne klare alene. Imidlertid var Skagen allerede da et yndet feriested for velhavere fra andre egne af landet og flere af de bedststillede havde ligefrem købt feriegårde i nabolaget omkring Fredens Klit, som Christian kunne tjene lidt ekstra ved at passe uden for feriesæsonen. Blandt de mere celebre arbejdsgivere var dronning Alexandrine, som ejede Klitgården; herigennem opnåede den ellers hårdt prøvede familie et ganske venskabeligt forhold til kongefamilien. Christian fandt i det hele taget på alternative veje til at brødføde sin familie og begik sig således også med vognmandskørsel under krigen.

Anna og Christian blev boende på Fredens Klit resten af deres liv, hvor de både nåede at holde sølvbryllup og guldbryllup. Mens de tre andre børn forlod reden og stiftede egne familier, forblev sønnen Ejvin ugift og hjemmeboende; pasningen af driften på gården overgik derfor mere og mere på ham.

I 1972 døde Gøgsigbrødrenes søster Anna, et halvt år før sin 75 års fødselsdag. Hendes Christian levede endnu fem år og døde i 1977, hvorpå Ejvin overtog hjemmet og de mange slægtsklenodier; en række breve og papirer med mere, som i høj grad har været et værdifuldt kildemateriale for dette slægtsskrift.

Tekstforfatter: Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen (Slægtsskriftet om Gøgsig 3. udgave 2007).

 

 

 

Udvalgte foto og udklip der understøtter Johnny Grandjean Gøgsig Jacobsens personbeskrivelse af Anna & Christian.