Birthe Danielsen (gift Bymar) (f. 1934).

(G07). Birthe Danielsen (f. 15. juni 1934 i Tversted – d. 12. december 2015) blev d. 19. marts 1955 gift i Skagen Kirke med Benny Henner Bymar (f. 23. februar 1932 – d. 3 marts 1990).

De fik i alt 2 børn:

  • (G29). Merete Bymar (gift Jørgensen) (f. 1955).
  • (G20). Mogens Bymar (f. 1959).

Ingen af børnene bærer navnet Gøgsig

Levnedsbeskrivelse

Birthe Danielsen blev født den 15. juni 1934 i Sørig. Hun er datter af Husmand Richard Peter Danielsen fra Rødby og Jenny Nikoline Gøgsig fra Tuen ved Tversted. Jenny og Richard blev gift på Københavns rådhus den 6. januar 1928. Da Richard samme år fik sin opsigelse i tjenesten, rejste de til Vendsyssel.

Efter at de havde boet på gårdene ”St. Gøgsig”, flyttede familien til ”Bækgården” i Tuen. Det var her Birthe blev født den 15. juni 1934. Birthe havde i forvejen tre søskende, Lilian, Doris og Minna. Lilian var født i København den 28. februar 1928, Doris var født på ”St. Gøgsig” den 15. oktober 1929 og Minna var født på ”St. Gøgsig” den 18. juli 1932.

Året efter flyttede de til ”Krænsminde” hvor Frants Danielsen blev født den 16. august 1935. Familien flyttede igen, men denne gang til Hulsig Station, hvor Jenny passede stationen, og hver dag cyklede Richard til Skagen, hvor han havde arbejde som arbejdsformand. Georg Emil Danielsen blev født den 17. oktober 1938 på Hulsig station. Han var den sidste af børneflokken på 6 søskende.

De bor ca. 4 år på Hulsig Station hvorefter de flytter til Skagen. Det var i Skagen Doris havde den resterende del af sin barndom. Birthe blev uddannet som Kosmetolog.

Birthe mødte Benny Henner Bymar der er født 23. februar 1932 på Rigshospitalet i København. Benny er søn af Trafikassistent Johannes Michael Bymar og Else Katharina Christensen. Benny fik først efternavnet Christensen efter sin mor, og derefter navnet Jensen. Efternavnet Bymar fik han samtidig med at hans far skiftede efternavn til Bymar den 16. april 1937. Da var Benny 5 år.

I følge en passager liste påmønstrede Benny skibet ”Erria” i København som 16-årig dæksdreng, og ankom til New York U.S.A den 11 januar 1949. I 1951 skiftede han hyrer og kom til at sejle med skibet ”Mombasa”, der ankom til Tacoma i Washington fra Vancover den 10. oktober 1951.

Det var medens Birthe var telefonist og Benny var styrmandsaspirant at de blev gift den 19. marts 1955. Benny blev styrmand, og en del år sejlede han med færgen mellem Nyborg og Korsør.

Sejlturen frem og tilbage mellem Nyborg og Korsør blev for kedelig for Benny, så han tog på langfart. Han skulle opleve noget. Til sidst sejlede han coaster og Birthe tog somme tider med ham. Benny levede livet – han var en frisk fyr

På et tidspunkt syntes de at der skulle ske noget helt andet så de købte købmandsgården i Hulsig. Forretningen var til salg, og Birthe fortalte ham at det var hendes barndomsby. Bennys kommentar var ” Den køber vi sku Birthe” Hvorfor skulle jeg ikke kunne sælge et pund melis eller et eller andet. Sådan var Benny, han var kontant i det.

En dag kom der en kunde i forretningen og hun skulle have et par strømper. Så bandede han lidt og sagt, at han har strømper, men ikke hjulbenede strømper, til sådan et par ben som du har. Hun kunne så tåle det, men andre kunne jo blive fornærmet.

På et tidspunkt kom han lidt på kant med lokale beboere i Hulsig. Modviljen mod Benny startede da han forlangte at campingpladserne i området skulle holde sig til salg af kioskvarer, som det står i lokalplanen. Borgerforeningen blev også involveret i sagen.

I Hulsig havde de fået en Sct. Bernhard hund som de gik tur med efter lukketid. Ved et uheld så blev den kørt over af toget. Benny blev dog ved med at gå tur, og en dag faldt han om et stykke hjemmefra og lå på vejen. Benny kom på sygehuset. Til sine omgivelser havde Benny udtrykkeligt sagt, at hvis han blev syg, og de ikke kunne gøre ham hel rask igen, så skulle de lade ham være, han ville ikke være en grønsag. Han døde den 3 marts 1990. Birthe flytter til Helsingør og dør på Christianshavn i København.

Birthe og Bennys børn og børnebørn

    • Merete Bymar er født den 7. august 1955 på Mortenstrupvej, Hørsholm Sogn. Hun blev gift med Dennis Winther Jørgensen. Merete er uddannet jurist men har arbejdet sammen med Dennis i deres egne virksomheder med produktudvikling, produktion og eksport. Først i virksomhed Intercare A/S, som producerede hjælpemidler til hospitaler og plejehjem og senere i Caretex A/S som producerede containerlinere til brug for oversøisk transport at granulater. De har boet og arbejdet i Thailand fra 2002 -2012 hvorefter de solgte virksomheden. Derefter flyttede de hjem til Danmark/København, hvor Merete tog to uddannelser i Kriminologi og Konfliktmægling. Nu arbejder hun frivilligt som konfliktmægler og som telefonrådgiver på Livslinien. Merete og Dennis har ingen fælles børn. Merethe bragte pigerne Christel Brenting (f. 26.februar 1975) og Michala Brenting (f. 28. juli 1976) med ind i ægteskabet. Dennis bragte Christina Winther Jørgensen (f. 14. oktober 1978) med ind i ægteskabet.
    • Mogens Bymar er født den 8. juni 1959. Han bor på Fanø og er gift med Annette Dalsgaard Frederiksen. Mogens sejler som styrmand.

 

Tekstforfatter: Mads Gøgsig 2018  (Kilde: Lissen og Frants Danielsen 2017, og Merete Bymar 2025).

Fra kirkebogen i Sørig kirke.

Birthe blev konfirmeret d. 10. oktober 1948 i Skagen kirke.

Birthe og Benny blev gift d. 19. marts 1955 i Skagen Kirke.

Birthe som rytter på hesten “Lotte” i købmand Gøgsigs gård i Sindal.

Benny og Birthe.

Birthe og Benny

Merete Bymar i hjemmet i Korsør.

Familiebesøg i Sindal Købmandshandel 1957. Fra venstre: Otto Nielsen, Jenny Danielsen, Hans Gøgsig, Merethe Bymar, Birthe Bymar, Karoline Gøgsig og Benny Bymar.

Birthe Bymar, Jenny Danielsen, Merethe Bymar på besøg hos Karoline Gøgsig i Tversted.

Skagen Avis 1990-04-02.

Skagen Avis 1990-04-02.

På Sjælland boede Birthe på forskellige Adresser

Fra højre: Birthe, Merete og Meretes piger Christel og Michala.

Merete og Dennis.

Birthe med oldebørn – Christels tvillinger Smilla og Hayden

 

Christina, Christel og Michala

Christel og Michala sammen med Mogens børn Jacob og Sofie Emilie.

Birthe døde den 12. december 2015, og blev bisat fra Vor Frelser Kirke København K

 

Comments are closed.