(K03) Doris Elisabeth Larsen (f. 9. december 1928 – d. 13. marts 2022) blev d. 24 juni 1950 gift med Hans Verner Meinertsen (f. 27. august 1924 – d. 22. september 1998).
Sammen fik de 3 børn:
- Hanne Gøgsig Meinertsen (f. 1950).
- Ole Gøgsig Meinertsen (f. 1952).
- Erik Gøgsig Meinertsen (f. 1955).

Levnedsbeskrivelse
Doris Elisabeth Larsen er datter af Anna Augusta Elvina Nielsen-Gøgsig (f. 2. august 1897) og Christian Nyholm Larsen (f. 26. august 1893). De blev gift den. 22. oktober 1920.
Doris blev født den 9. december 1928 i Elling Sogn, på gården ”Ledet” lidt nord for Jerup. Hun bærer ikke navnet Gøgsig som den ældste broder Peter Gøgsig Larsen. Den anden broder Ejvin Larsen er født d. 12. august 1912.
Medens familien boede i ”Ledet”, nåede Doris lige at gå i Napstjært skole, inden de flyttede til ”Fredensklit” syd for Skagen i 1935. Doris husker kun ganske svagt, tiden hvor de boede i Ledet. Lige inden de flyttede fra Ledet fik Doris en lillebroder, Kjeld Aage Larsen (f. 5. marts 1935).
I Skagen kom hun til at gå i Skagen skole. Doris blev konfirmeret d.17. oktober 1943 i Skagen Kirke, sammen med Doris Danielsen fra Holm Gøgsig grenen.
I Skagen skole tog Doris Mellemskoleeksamen i 1944 og Realeksamen den 27. marts1945, kort før anden verdenskrig sluttede.
Nu var tiden inde til der skulle ske noget nyt. Doris ville bare hjemme fra, og hun finder en plads i huset som stuepige, hvor hun både får et værelse og løn. Det var sandsynligvis gennem avisen hun fandt denne plads på Gamle Holte Gård. Hun kendte ikke nogen på Sjælland der kunne hjælpe hende.
I september 1946 sender hun et postkort til Keld Larsen hjemme i Fredensklit. Her opfordre hun ham til at sende cigaretterne, helst så hurtigt som muligt og hun opfordrer ham også til at komme på besøg i efterårsferien.
I September 1947 er det Anna der får et brevkort. Anna opfordres til at sende Dorises billede og lidt forskelligt, for hun mangler lidt på værelset, og hun vil ikke købe noget. Hun opfordrer igen Kjeld til at komme på besøg i efterårsferien.
Doris fik aldrig nogen uddannelse. Fra Holte kom hun i en slagterforretning i Rungsted. Der fik hun bare arbejde, hun havde jo fået en realeksamen og kunne regne, så det var tilstrækkeligt.
Det var medens hun var i slagterforretningen at hun fandt sin kommende mand. Hun var i slagterforretningen på den ene side af gaden og han var i købmandsforretningen på den anden side af gaden.
I en sang fra deres bryllup står der ” Så flot han ekspederer, Så sirlig han bag disken står i Rungsted hvor han bor”. Det må være det Doris faldt for.
Den 24. juni 1950 tog de til Skagen for at blive gift i Skagen Kirke. I kirkebogen står der: Ekspeditrice Doris Elisabeth Larsen Rungsted Hørsholm Sogn viet med Kommis Hans Verner Meinertsen Vedbæk Frederiksborg Amt. født 27. august 1924 i Nørre Jernløse Sogn Holbæk Amt.
Nu da de var blevet gift, skulle de finde et fælles sted at bo. Det var straks lidt svære. Men de fandt et lille sted i Virum med et lille slagterudsalg. Det var ikke en rigtig slagterforretning det var bare et lille udsalg, men det var mest for at få et sted at bo Der boede de så et stykke tid. For at få det til at løbe rundt blev Verner ved med at arbejde i købmandsforretningen.
Doris og Verner fik 3 børn. Hanne Gøgsig Meinertsen blev født i Virum d. 24. august 1950.
Familien flytter til Skodsborgvej 350 i Nærum i december 1950, og her bliver Ole Gøgsig Meinertsen født d. 30. april 1952 og Erik Gøgsig Meinertsen den 04. november 1955
I december 1957 flytter de fra den 2 værelses lejlighed til en 3 værelses lejlighed på Skodsborgvej 304, hvor der er lidt bedre plads til en familie på 5. Den 1. januar 1967 flytter de til en 4 værelses lejlighed i Nærum Vænge, hvor Doris stadig bor.
Efter Doris havde fået sine børn arbejdede hun stadig et stykke tid i slagterforretning i Rungsted og Nærum, men blev efterhånden hjemmegående med forskellige jobs, der kunne klares hjemmefra. – børnepasning og hjemmesyerske. Senere var hun på fabrik og syede tasker og arbejdede i nogle år i en grøntforretning.
Verner fortsatte inden for købmandsfaget indtil han som førstemand i Brugsen blev tilbudt et job i Sygekassen i 1962. Det blev et job med bedre løn og ikke mindst en kortere arbejdsdage. Her arbejdede han indtil han gik på pension – den sidste del af tiden dog på kommunekontoret efter at sygekasserne blev lagt ind under det offentlige og nåede at holde 25 års jubilæum.
Doris og Verner får kolonihave i oktober 1954. Det er en af de berømte runde kolonihaver i Nærum kun ca. 5 min kørsel fra deres bopæl.
Det skulle gå hen og blive den helt store hobby. I starten var der kun en træboks til opbevaring af haveredskaber på grunden – men senere blev der opført et Jepsen sommerhus, hvor der blev indlagt vand og senere elektricitet, så det blevet til mange gode timer i den grønne oase. I gennem mange år blev haven holdt så flot, at der blev opnået flere førstepræmier ved den årlige havebedømmelse – det er blevet til både diplom og en del sølvtøj. I haven blev der dyrket mange grøntsager både kartofler, gulerødder, grønkål, rosenkål, bønner samt ikke mindst jordbær og hindbær. I en periode blev der dyrket så mange jordbær at Doris kunne sælge af den fine høst.
Hans Verner Meinertsen dør den 22. september 1998 og er begravet på Søllerød Kirkegård.
Doris blev ved med at holde kolonihaven og dyrke grøntsager ind til september 2014 – dog med lidt hjælp til hækklipning og græsslåning. De runde haver er anlagt med hæk hele vejen rundt om hver have og ligger som ovale pletter i en stor græsplæne – der var rigtig meget at holde. Haven lå på en skråning, så det blev efterhånden for hårdt for ryg og ben.
Det var svært at sige farvel til en hobby gennem 60 år.
Doris døde d. 13. marts 2022.
Tekstforfatter: Hanne Gøgsig Larsen / Mads Gøgsig 2019 (Kilde: Doris Larsen 2019).

Doris blev konfirmeret d. 17. oktober 1943 i Skagen.

1943-10-13 Vendsyssel Tidende onfirmation Doris Larsen og Doris Danielsen

Vendsyssel Tidende 1944-04-01.

1945-03-27 Skagen Avis realeksamen Doris Larsen


Doris Elisabeth Larsen blev d. 24. juni 1950 gift med Hans Verner Meinertsen.
En festsang fra brylluppet.


Ole, Erik og Hanne fra ca. 1957. Fotografiet er taget foran boligblokken på Skodsborgvej 350.

De runde haver i Nærum.

Fra Rudersdal avis
