Ejner Gøgsig (f. 1954)

(L15). Ejner Gøgsig (f. 5. november 1954) blev gift den 09. oktober 1982 med Hanne (Johanne Meyer f. 14. januar 1957).

Sammen fik de 2 børn:

  • Thomas Meyer Gøgsig (f. 1982).
  • Lene Gøgsig (f. 1984).

Levnedsbeskrivelse

Ejner Gøgsig (født Berg) er søn af frøken Mathilde Caroline Berg født den 30. januar 1937 i Visby, og Ejners biologiske far der var en flygtning fra Finland (finnebarn).

Mathilde er datter af landarbejder Boy Thomas Berg og hustru Christiane Berg født Christensen i Visby

Finnebørn er betegnelsen for de omkring 75.000 finske børn, der under Vinterkrigen 1939 – 40 og Fortsættelseskrigen 1941-44, blev evakueret til de skandinaviske lande, først og fremmest Sverige og Danmark og Norge. Der kom ca. 4.000 af de såkaldte finnebørn til Danmark; de blev fordelt hos plejefamilier over hele landet. Størstedelen vendte tilbage til Finland efter kort tid, men mange valgte at blive i Danmark til krigen var overstået. Lidt over 10% af finnebørnene blev i Danmark for bestandigt. Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi.

Første gang Ejners biologiske far kom til Danmark var under krigen. Som finnebarn (flygtning) kom han til Møgeltønder, i det hus hvor Mathilde Caroline Berg var ung pige i huset. Da krigen var slut, rejste han tilbage til Finland, men han sagde også, at han ville vende tilbage igen. Det gjorde han også, for i 1954 var han sammen med Mathilde og resultatet var synligt 9 måneder efter, for da blev Ejner Berg født.  I kirkebogen står der at han fik moderens efternavn Berg.

Ejner Berg blev født den 5. november 1954 på Tønder Sygehus,

Ejner blev døbt i Tønder kirke 12. juni 1955. Faddere ved dåben var: Arbejder Jens Peter Evald og hustru Annelise Rørkær. Gårdejer Boye Berg Møgeltønder og fru Cristiane Berg Møgeltønder.
Ført i Tønder Personregister den 4/6 1955. Ejner var i  pleje hos banenæstformand Mathias Christian Jensen født 3/3 1923 og hustru Esther Christine født Evald. De er gift i Tønder 24/1 1948 og  boende i Jårde.

Harry Peter Nielsen-Gøgsig der er født i Østenkær i Tversted af Valborg Christensen og Christian Nielsen-Gøgsig aftjent sin værnepligt i Sønderjylland (fra 10. november 1950 til 25. oktober 1951). Efter værnepligten tog han plads på gårde i landsdelen. Her mødte han Mathilde Caroline Berg.

Ifølge Møgeltønder Sognefoged Ægteskabsjournal blev Landbrugsmedhjælper Harry Peter Nielsen-Gøgsig (f. 5. oktober 1929 – d. 14. februar 2018) borgerlig viet den 8. juni 1956 med Husassistent Mathilde Caroline Berg (f. 30. januar 1937 – d. 16. maj 2008).

Peter havde en datter før ægteskabet med Mathilde. Datteren Valborg Jensen er født 23. april 1952 og døde 26. marts 2021. Valborg blev op kaldt efter Peters mor. Valborg er ikke opvokset hos Peter og Mathilde. Hun blev ikke gift og fik ingen børn.

Matilde og Peter fik sammen sønnen Boy Berg Gøgsig. Han blev født den 5. januar 1957 i Møgeltønder.

Den lille familie boede i Søndebyen 10 i Møgeltønder. Lige præcist det hus de har boet i fra 1954 og til 1962, kører Ejner stadig forbi når han skal på indkøbstur til Tyskland. Det er sådan en nostalgisk tur ud over de små veje. Nu er det et af de dyreste huse i Møgeltønder. Det er nu blevet fuldstændig renoveret, men set udefra er der stort set ingen ændringer. Den gang boede der tre familier i huset nu bor der bare en.

I 1962 da Ejner begyndte at gå i skole flyttede de til Tranevej nr. 13 i Møgeltønder. Her bor Ejernes lillebroder Boy den dag i dag. Han købte Matilde og Peters hus.

Ejner gik i Møgeltønder skole fra første til syvende klasse. Herefter kom han i skole i Tønder, hvor han gik ud af skolen efter 10. kasse.

Han blev konfirmeret april 1966 (?) i Møgeltønder slotskirke. Den hørte til slottet som på det tidspunkt var ejet af Hans Schack.

Ejner var med  da 16 konfirmander fra Møgeltønder skole mødtes lørdag den 13. april 2016 med deres klasselære til en hyggelig dag, 50 år efter de blev konfirmeret. Først gik turen til Møgeltønder skole, derefter til kirken og så til Slotsgadens Cafe.

Hans Schack var på det tidspunkt en del af bybilledet i Møgeltønder. Da han boede på slottet kom alle børnene fra byen op på slottet nytårsaften, og så fik man en sodavand eller nogle søde sager nede i køkkenet. Det var da flot, han var en del af folket.

Efter 10. klasse flyttede Ejner hjemme fra, og kom i lære som mekaniker ved Mercedes ( i hvilken by ?). Da han var udlært og fået svendebrev blev han indkaldt til søværnet i København.

Her mødte han sin fætter Torben Gøgsig Søndergaard (f. 14. oktober 1956) søn af Jytte Gøgsig og Harald Søndergaard. De var indkaldt samtidigt ved søværnet på Holmen i København. De mødte hinanden lidt tilfældigt. Det var sådan en almindelig aften de gik ned af trappen og så mødte de hinanden.

Ejner, som blev døbt Berg, har hele sit liv følt sig som en Gøgsig. Dog har han, da han var mindre, undret sig over at Berg var streget over på hans vaccinationskort. Det var jo sådan set underligt for sådan var det ikke for hans lillebroder der jo hed Boy Berg Gøgsig.

Der var aldrig nogen der har fortalt Ejner, at Peter ikke var hans biologiske far. Han har nok været omkring 20 år, da han fandt ud af det og blev bekræftet i, at hans biologiske far var fra Finland.

Ejner har aldrig brugt efternavnet Berg, og i hans fødselsattest er Gøgsig hans efternavn. Ejner tror at det er et kompromis der blev lavet, for Peter Gøgsig var jo ikke Ejners biologiske far.

Der blev næsten aldrig snakket om det i familien, og så blev det jo for sent. Det normale er jo, når man bliver adapteret, at man får et nyt efternavn. Såvit vides så er Ejner aldrig blevet adapteret af Peter. Selv om Peter har fortalt Ejner at det havde han gjort. Ejner har været hos kommunen og kigge i kirkebøgerne og der er ingen oplysninger om en sådan adaption. Ejner blev aldrig adapteret, men han fik efternavnet Gøgsig alligevel.

Efter militæret blev han ansat ved et byggefirma hvor de byggede huse. De manglede bare lidt arbejdskraft, og så startede han bare med det samme, selv om han ikke var udlært i noget af det de lavede.

I 1980 kom Ejner til Burmeister & Wains (B&W) i Tønder. Her arbejdede han som radiograf. Hos B&W er en radiograf en der fotograferer svejsninger for at vurderer svejsningens kvalitet. Ejner var for eksempel med til at fotografere og godkende svejsningerne i nordsø rørledninger ind til Esbjerg. På det tidspunkt byggede B&W en del kraftværker rundt i Danmark, hvor svejsningerne også skulle godkendes. Ejner var værkfører hos B&W i tyve år fra 1980 til 1999. Og så lukkede de.

Derefter kom Ejner til Ecco sko. Det var noget af et spring, for her havde de ikke brug for en radiograf, men de havde bare brug for en værkfører, og så blev Ejner værkfører der. Det har han været hos Ecco i nær ved 20 år

Selv om Ejner nu er gået på pension så har han stadig lidt arbejde om tirsdagen og torsdagen hos Ecco. Det er ikke som værkfører men som reparatør, for han keder jo alle maskinerne. Han vedligeholder maskiner og reparerer alt det som er gået i stykker. Det er hans baggrund som Mercedes mekaniker, Ecco nyder godt af i dag.

Det var i Bredebro at Ejner mødte Johanne Meyer.  Johanne bruger ikke sit fornavn men bare navnet Hanne. Hannes barndomshjem var en bondegård som hendes forældre havde i Bredebro. Hannes mor solgte gården inden hun døde. Det var på nabogrunden Vestervang 24B i Bredebro, der var udstykket fra gården, at Hanne og Ejner byggede deres eget hus. Det var medens Ejner var i byggefirmaet. Der bor han stadig

Hanne Gøgsig arbejdede hos Ecco sko A/S i Bredebro, og den 1. august 2015 fejrede hun sit 40 års jubilæum hos Ecco sko.

Den 9. oktober 1982 blev Ejner Gøgsig gift med Johanne Meyer født den 14. januar 1957.

Hanne og Ejner fik to børn. Den første var Thomas Meyer Gøgsig der blev født den 27. juni 1982, og nummer to var datteren. Lene Gøgsig (Gift Odgaard) der blev født den  9. februar 1986.

I 2010 blev Ejner medlem af Tønder veteranklub.

Ejner har ikke haft forenings arbejde som sådan, men han har været fodboldtræner for børnene da de var små. Ejner har selv spillet fodbold, og den interesse har Thomas også fået. På et tidspunkt har Tomas spillet i superligaen.

Da Ejner brækkende benet for tredje gang, troede han det var helt slut med fodbold. Han var helt klar over at han ville komme til at savne det fællesskab der var ved at komme ud og spille fodbold.

Hanne mente ikke at det var så slemt, han kunne bare blive fodbolddommer. Ejner blev meget glad for at være fodbolddommer, og mente selv at det skulle han have startet med for mange år siden. Og nu møder han stadig de gamle spillere fra dengang han selv spillede fodbold.

Ejner har været fodbolddommer i 25 år, og er det stadig. Han har blandt andet været dommer på følgende efterskoler: 2022 Agerskov ungdomsskole, 2021 Aarsbjerg Idrætscenter, 2019 Høm Stadion, 2014 Klosterhallen.

 

Ejner og Hannes børn og børnebørn:

  • Thomas Meyer Gøgsig (f. 27 juni 1982), blev gift den 01. august 2019 med Agnethe Højholt. De har 3 børn: Augusta Højholt Gøgsig (f. 12. januar 2011), Laurits Højholt Gøgsig (f. 23. september 2014) og Julius Højholt Gøgsig (f. den 24. juli 2020)
  • Lene Gøgsig (f. 09. februar 1986), blev gift den 23. august 2014 med Rasmus Odgaard (f. 11. maj 1979). De har to børn: Frederik Gøgsig Odgaard (f. 18. september 2012) og Victor Gøgsig Odgaard (f. 11. august 2015).

Tekstforfatter: Mads Gøgsig 2023 (Kilde: Ejner Gøgsig, avisklip og kirkebøgerne).

Ejner Berg blev født den 12. juni 1995 på Tønder sygehus.

Barndomshjemmet fra 50 erne. Huset ligner sig selv, dengang var der 3 lejemål i ejendommen, i dag er det 1 samlet lejlighed. Adressen er Sønderbyen 10.

Comments are closed.