Ejvin Larsen (1924-1996) – Gøgsig slægten

(K02) Ejvin Larsen (f. 12. august 1924 – d. 24. august 1996).

Ejvin stiftede ikke selv familie

Levnedsbeskrivelse

Ejvin Larsen bærer ikke navnet Gøgsig som hans broder Peter Gøgsig Larsen. Han blev født den 12. august 1924 i Elling Sogn, på gården ”Ledet” lidt nord for Jerup,.
Da familien boede i ”Ledet”, gik Ejvin i Napstjært skole. Senere, da de flyttede til ”Fredensklit” syd for Skagen i 1935, kom han i Skagen skole. Han flyttede aldrig hjemme fra. Han boede hjemme hos mor og far hele livet.
Han var ungkarl, og i den tid Gitte Larsen har kendt ham har han ikke haft nogen kæreste. Han var meget genert person. Han var en sensitiv sjæl, der ikke kunne rumme for mange mennesker på en gang. Det var tit at han ikke kom til familiefesterne. Det blev for meget for ham, men han kom gerne alene og besøgte os. Han holdt af os børn, og han var meget glad for min søster Susanne og jeg (Gitte).
Ejvin blev jo mælkemand som sin broder Peter. Peter var startet som selvstændige mælkemand, der købte sine varer i Skagen Mejeri. Peter havde efter hånden fået samlet flere mælkeruter, så Ejvin hjalp til med at køre mælk ud til kunderne. Selv om Ejvin var meget genert så følte han sig tryg når han kom med sin mælkevogn og betjente kunderne.
Da Gitte var i før skolealderen købte Peter en mælkebil, det har vel været i midt 60erne. På det tidspunkt havde Ejvin stadig en hestevogn at køre rundt med. I 1968 startede Gitte i skolen, og når Ejvin kom ud med mælk fik hun lov til at køre med oppe på Hækken af mælkevognen.
Salget af mælk og ost ændrede sig meget på den tid. Nu kunne man købe ost og mælk fra kølediske i forretningerne. Salg af mælk fra mælkevogn blev mere og mere håbløst og fik en ende – især med hestevogn man skulle have en bil for at få det til at køre rundt.
Peter og Ejvin endte nu med at køre rundt på havnen og sælge mælk og ost til de Svenske kuttere. Svenskerne var vilde med at købe noget dansk ost med hjem. Det har jo nok været før fiskernes provianterings forretninger rigtig dukkede op.
Det hele sluttede da det ikke kunne køre rundt mere, og det var vel på samme tid at Skagen mejeri blev lukket – engang i 70erne.
Det endte med at Ejvin arbejdede nede på havnen. Her fik han arbejde i et gammelt hæderkronet firma, hvor de rensede og sorterede fisk. Der havde han i mange år natarbejde. De var meget glade for ham i firmaet – han blev ligesom adopteret af konen. Hun havde Bodilles kro, og hun sørgede lidt godt for ham.
Ejvins far Christian Nyholm Larsen havde i årevis solgt lidt byggegrunde fra gården ”Fredensklit”. Jorden ligger lige op til der hvor Skagen blev udvidet, så ved at sælge en/eller to grunde engang imellem så kunne han have noget at leve af. Grunde ligger helt op til heden, med ”Klitgården” og de fredede arealer. Det var således nogle meget attraktive grunde, hvor udsigten fra grundene ikke blev spoleret af mere nybyggeri, og hvor man kan gå direkte ned til vandet. Gårdens jord blev på den måde skåret i småstykker.
Ejvin overtog ”Fredensklit” efter sine forældre. Ejvin var jo ikke nogen rig mand, men ved at mere jord blev solgt fra, så fik de andre arvinger pengene ud, og Ejvin beholdte ”Fredensklit” samt en enkelt grund, så gik det lige op. Bygningerne var ikke meget værd men det var fint til ham. Han holdt af dyr – der var altid katte på gården, som han holdt rigtigt meget af.
Efter Ejvins død i 1996 blev ”Fredensklit” solgt, og er i dag blevet raget ned og bygget op igen på samme grundplan og i næsten samme stil. Der var lavet servitut på grundene så husene skulle have rødt tag og hvide facader som gården havde, så huset igen fremstår som en helhed. Det var nogen meget rige mennesker der købte gården. I stedet for at lave lader osv. er det nu blevet til et kæmpe stort hus.
De senere år drak Ejvin for meget. Det gjorde hans far jo også – men det var ikke voldsomt. Det var ikke sådan at man nogensinde mødte ham fuld på gaden. Vi vidste det bare for der stod altid et par bajer – tomme flasker.
Ejvin døde i Skagen og blev begravet på Skagen Assistents Kirkegård i 1996.

Tekstforfatter: Mads Gøgsig 2019 (Kilde: Gitte Larsen 2018).