* Elefanten som logo

Støbejernspladen der blev brugt i Svend Gøgsigs varemærke.

Støbejernsplade på 70 x70 cm.

 

Uddrag af Mads og Runes bryllupstalen ved Sofia og Ebbe Langhoff Gøgsigs bryllup d. 6.juli 2019.

I stedet for en lang bryllupstale har vi, Rune og jeg, en lille historie vi vil fortælle jer.

Det er historie om en meget gammel støbejernsplade, som befandt sig i ”Sindal Købmandshandel” da vores farfar, købmand Svend Gøgsig – overtog forretningen i 1942. Hvornår og hvorfor pladen er havnet i butikken vides ikke, men selve købmandsbutikken er fra 1899.

Pladen har fungeret som en del af et åbent ildsted.

Pladen har en gang været udlånt til et eller andet museum i København, så de kunne lave en gipsafstøbning.

Støbejernspladen var i mange år indbygget i væggen på købmand Gøgsigs kontor i Sindal.

Farfar brugte motivet fra pladen i sit varemærke. Den er også en slags maskot, idet det siges, at hvis pladen blev fjernet fra forretningen, vil denne gå dårligt.

Købmand Gøgsig døde i marts 1982, det samme år som Ebbe blev født, bare 1 måneder senere. Forretningen blev overtaget af en tidligere kommis – Niels Holt. Pladen gik med i handlen, og forretningen gik strygende.

Efter 24 års virke blev købmandsforretningen igen solgt. Der skulle nu være en bank. I starten var der en BG bank, og efterfølgende Den Danske Bank. Efter kort tid måtte banken lukke. Det kan selvfølgelig skyldes, at støbejernspladen ikke indgik i handlen.

Men hvor var pladen nu henne?

I 2006 dukker den op i Tilst. Det var min lillebror Hans Gøgsig der kom slæbende med den til min 60 års fødselsdag. Han mente at jeg var den bedste til at passe på den. Han kunne godt nok ikke selv bære den, der skulle stærkere kræfter til.

Tiden er nu inde til, at den igen skal skifte ejer. Vi – Mor (Karen) og Far (Mads), Debbie og Jeg (Rune) har besluttet at I nu skal overtage den.

Hvad er det så for en gave vi har taget med til jer?

Vi har den lige her ovre, og den er ganske tung, ja nærmest lige så tung som en elefant.

Sofia og Ebbe vil I kom med her op og åbne gaven, og tag endelig jeres glas med.

Ja minsandten – en elefant! og lige netop den elefant der indgik i Købmandens varemærke – og nu også i jeres.

 

Lad os skåle for brudeparret (3 korte og det lange). Brudeparret og Elefanten længe leve.

Talen blev holdt af Ebbes far og broder i fællesskab .

Eksempler på Svends brug af Elefanten.

Logo brugt på bagsiden af hvert blad i Kasseblokken.

 

Logo brugt på tapestrimmel.

Logo brugt i papirhoveder.

Logo brugt i årskalender.

 

Fra Aalborg Stiftstidende 1958.

Brev til Aalborg Stiftstidende d 16.3.1958.

Aalborg Stiftstidende 1958-03-20.

Sofias onkel Stig var med til brylluppet, og han fattede stor interesse for ovnpladen. Han blev så interesseret at han sendte en mail til Ovnsætterne i Christiansfeld. Her er deres svar.

Det var meget spændende med det svar fra Ovnsætterne. I det Store Norske Leksikon kan man se Elefanten.

Comments are closed.