
“Gøgsigs Smøge” i Sindal.
Det var formanden for Gøgsigs pakhus Jette Kull, der i 1993 fik ideen til at navngive den lille smøge mellem Nørregade og Torvegade. Indgangen fra Nørregade var mellem Sparekassen og Niels Holts købmandsbutik. Smøgen førte ind til “Kulturhusets Gøgsigs Pakhus”, så det var nærliggende at kalde smøgen ”Gøgsigs smøge”.
Under en ombygning og udvidelse af Brugsen i 2008, blev smøgen bevaret, men gadeskiltet forsvandt. En henvendelse til uddeler Karsten Jakobsen bevirkede, at der blev indkøbt et nyt gadeskilt, da det gamle var forsvundet i byggeprocessen.

Gøgsigs Smøge mellem Nørregade og Torvegade i Sindal.

Mads Gøgsig holdt en lille tale inden afsløringen af gadeskiltet.

