Inger Johansen (gift Lundsgaard) (1942-2022).

(G16). Inger Johansen (f. 28. maj 1942 – d. 6. maj 2022) blev gift d. 2. juni 1963 med Gunnar Lundsgaard (f. 7. juni 1939 Thisted Hassing Thy). De blev efterfølgende skilt d. 26 november 1983.

Sammen fik de 3 børn:

• (G44). Hanne Birgitte Lundsgaard (f. 1965) 
• (G45). Charlotte Lundsgaard (f. 1967)
• (G46). Steffen Lundsgaard (f. 1972)

Levnedsbeskrivelse

Inger Johansen er datter af Arla Mariette Gøgsig (1913-11-27) og Rahbæk Johannes Johansen (1906-06-07). De blev gift 15. november 1936 i Sørig Kirke.

I 1936 overtog Arla og Rahbæk en bagerforretning i Mygdal. Her blev Inger Johansen født den 28. maj 1942. Hun er den næst ældste af en børneflok på 5 børn (Grethe f. 1939, Inger f. 1942, Carsten f. 1944, Dorit f. 1946 og Palle f. 1947). Alle børnene har haft deres første barndom i bageriet i Mygdal.

Bedsteforældrene Karoline og Holm Gøgsig var med til Ingers barnedåb d. 28. juni 1942. De cyklede fra Tuen til Mygdal. Der var stille, varmt og gråligt vejr. I dåbsgave gav de Inger en Sparebøsse og en bankbog med 5 kr. I dagens anledning blev der taget et samlet foto af gæsterne. Det er sikkert det sidste foto der blev taget af Holm. Han dør ca. 3 måneder senere d. 6. september 1942.

Efter 11 år i Mygdal sælger Rahbæk d. 27. december 1947 bageriet. Grethe er på det tidspunkt 8½ år, Inger er 5½ år, Carsten er 3½ år, Dorrit er 2 år og Palle er ½ år. Rahbæk flyttede til Tversted, hvor han arbejder som svend hos bager J. P. Nielsen. Her boede han på et værelse ovenpå Bageriet. Arla og børnene flytter til en arbejderbolig ved Odden Hovedgård. Her boede de i 2 år, inden familien igen blev samlet i en lejlighed på Bindslevvej i Tversted.

Efter fraflytningen fra Mygdal bageri, og til skolestart i Tversted havde alle børnene en ustabil periode. Arla var ofte syg og indlagt med maveproblemer og nervesammenbrud. Børnene var i kortere eller længere perioder, i familiepleje, hos familie eller venner. Arla var på rekreation i Hammel, for mødre med små børn. De tre små (Carsten, Dorrit og Palle) var med i Hammel. Arla og de 3 små var også på rekreation et par gange i Tønder ved Rahbæks broder. Det var sjældent hele familien var samlet.

Når Arla ikke var hjemme blev Grete og Inger anbragt andre steder – de blev sat i pleje. Inger var mest nede ved sin mormor Karoline i Tversted, som hun ikke havde det bedste forhold til.

Ingers syntes at Karoline var en skrap dame, som hun nemt kom til at mundhugges med, og Karoline syntes at Inger var meget rapmundet. Karoline var hjemme syerske, og havde en stor saks som hun brugte til at klippe tøjet med og også sit eget hår. Da hun en dag også ville klippe Ingers hård med saksen faldt ordene således: ”Du får i hvert tilfælde ikke lov til at klippe mit hår” råbte Inger. ”Nej jeg vil heller ikke røre dig med en ildtang” var Karolines svar.

I 1947 startede Inger sin skolegang i Mygdal skole. Da familien i 1949 flytter til Tversted, skiftede hun skole til Tversted Skole, på Skolevej 13. Ingers skolegang var ophørt inden den nyopførte Tversted Skole blev taget i brug i 1956.  Alle Rahbæks børn fik den obligatoriske 7 års skolegang.

Som den eneste af Rahbæks børn ville Inger gerne læse videre. Inger var ved at plage livet af sine forældre for at få lov til at fortsætte i Hjørring private realskole, men det kunne der ikke blive tale om. De havde ikke råd til at sende hende på den private, hvor der skulle betales skolepenge. Arla kunne godt have søgt om friplads til Inger, hvis hun havde villet, men Arla var en stolt dame, der ikke bad nogen om noget. De kunne sagtens klare sig selv, men det gik så ud over Ingers mulighed for at fortsætte sin skolegang, så det blev aldrig til noget.

I huset på Bindslevvej var der ikke varmt vand i hanen, så når børnene skulle vaskes grundigt, så foregik det i bageriets personale baderum.

Medens de boede i Tversted, gik Inger til konfirmations forberedelse i Uggerby (foto fra gymnastiksalen) men hun blev konfirmeret i Tversted kirke d. xx. xxxx 1956.

Inger har aldrig følt, at hun har haft en familie! ”Jeg har altid været den stridbare”, og om Inger skriver Arla i bogen Vores barn ”Inger er meget drillesyg og enestående rapmundet, hun bliver ingen svar skyldig”

I 1957 fik Rahbæk arbejde som bagersvend på den nu nedlagte ”Aldershøj Rugbrødsfabrik” i Hjørring. Arla og de 3 mindste børn flyttede med til Hjørring, hvor de fik eget hus på Skagensvej.

Rahbæks børn var en samlet søskendeflok på 5, men det var de alligevel ikke, for de har været spredt. De 3 mindste børn Carsten, Dorrit og Palle har været børn sammen. De er vokset op, og de har været unge sammen. Det er det der gør at de har en fælles familiefølelse, de har haft en masse sammen, som Grete og Inger ikke har haft del i. Grete var 18 år da hun flyttede til Falster, og Inger blev i Tversted da familien flyttede til Hjørring.

Her blev hun d. 1. maj 1956 ung pige i huset på en gård i Tversted. Her var hun i 1½ år.

Derefter blev hun ung pige i huset hos Dyrlæge Hesselholt på Tannisbugtvej i Tversted. Da Inger var 17½ flyttede hun til København, hvor hun kom i huset hos en søster til fru Hesselholt. Nu måtte hun klare sig selv. Der var ikke mere at hente der hjemme.

I København træffer Inger kommunebogholder Gunner Lundsgaard. Han er født den 7. juni 1939 i Thisted, Hassing, Thy. Forældrene er Gudrun Michelsen (1911-) og Bernhard Sørensen Lundsgaard (1909-). Inger og Gunner bliver gift søndag den 2. juni 1963 i Farup kirke ved Ribe. De får en lejlighed i Skanderborg.

Inger og Gunner får 3 børn: Hanne Birgitte Lundsgaard (f. 7. juli 1965). Charlotte Lundsgaard (f. 9. oktober 1967) og Steffen Lundsgaard (f. 6. november 1972).

Da børnene blev større ville Inger ikke bare gå hjemme og vande blomster og være hjemmegående husmoder, der skulle ske noget mere i hendes liv, så hun blev dagplejemor. Det var hun i nogle år. På et tidspunkt hvor hun kun havde et´ dagplejebarn valgte hun at stoppe som dagplejemor.

Inger begyndte nu at arbejde på Sølund i Skanderborg som pædagog medhjælper. Landsbyen Sølund, der er et bosted og et aktivitetstilbud for mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsniveau.

Ægteskabet kunne ikke bære, at Inger fik interesse udenfor hjemmet, så Inger og Gunner blev skilt den 26/10 1983 efter 20 års ægteskab. Inger købte en lejlighed lidt længere nede ad gaden i Skanderborg.

Lederen på Sølund opfordrede Inger til at tage en uddannelse som Pædagog. Inger søgte ind på pædagog uddannelse i Gedved. Lederen gav Inger en god anbefaling, og Inger blev optaget på pædagog uddannelsen. Hun måtte dog først en tur på skolebænken, for at få de færdigheder, hun ikke havde fået med fra sin skolegang.

Som led i Pædagoguddannelsen skulle man i praktik. Familien, til et af Ingers tidligere dagplejebørn, var flyttet til Herlev. De havde en dreng der var lidt af et problembarn. Personalet i den institution han var i, mente, at det var en god ide at få Inger som praktikant, for hun kendte ham og hans baggrund. Så Inger får en praktikplads i Herlev og tog resten af uddannelsen i København.

Her boede hun på et kollegium, der var tilknyttet Herlev sygehus. For at tjene lidt penge havde hun mange nattevagter på et for hjemløse på Istedgade. Herberget var tilknyttet Maria Kirken.

Inger var færdig med sin Pædagoguddannelse d. 22/6 1987, og ønskede ikke at komme tilbage til lejligheden i Skanderborg, der skulle ske noget andet.

Inger flyttede til Jønkøbing i Sverige hvor hun fik en lille lejlighed. Som ny udannet mente hun at det var nemt at få arbejde, selv om hun havde det svært med det Svenske sprog.

Nemt var det ikke, så Inger startede som opvasker to steder. Det var jo en start (indenfor hotelbranchen). En tilværelse i Danmark var trods alt nemmere, så Inger valgte at vende tilbage til Danmark i stedet for at blive gammel i Sverige.

Gunner havde søgte arbejde på Grønland, og havde fået det.  Inger rejste derfor hjem, for Steffen skulle ikke gå alene i Danmark, når hans far var på Grønland. Det passede fint, og Inger solgte lejligheden i Skanderborg og flyttede til Aarhus, hvor hun fik en ejer lejlighed på Ivar Huitfeldts Gade på Trøjborg. Her bor hun i 16 år.

Tilbage i Danmark arbejdede Inger nu som pædagog. Hun havde det fint med at have vikar job, da hun aldrig har brudt sig om at have fast arbejde.

Inger tog også en uddannelse som fodplejer. Fodplejen kunne fint kombineres med vikar job som pædagog. Det var spændende at ordne fødder hos ældre mennesker. De sagde ofte ”det er egentligt ikke fordi jeg trænger til at få ordnet fødder, men du er så dejlig at snakke med”. Hun blev næsten ”i familie med” de ældre kunder.

Inger arbejdede mest med fysisk psykisk handikappede. En dag fik hun et job på en rigtig dårlig arbejdsplads. Det vidste hun ikke da hun startede, men hun havde været arbejdsløs i lang tid, så hun måtte tage hvad der var.

Medens Inger var på arbejde, blev hun en dag udsat for et fysisk overgreb, der medførte at hun fik Post traumatisk stres. Inger fandt senere ud af, via fagforeningen, at hun ikke var den eneste det var gået ud over. Den følgende tid var meget sværd at komme igennem for Inger.

En dag da Inger var på vej til arbejde, ville hun klemme sig ind på et sæde i bussen. Bussen accelererer og der springer et korsbånd i det ene knæ. Inger sidder nu i sin lejlighed på Trøjborg og kan ikke passe sit arbejde. Nu er der god tid til at tænke over tilværelsen. Efter 127 sygedage blev hun afskediget. Det var bare i orden, for Inger havde ingen planer om at vende tilbage til den arbejdsplads, der havde givet hende Post traumatisk stres. Inger må nu igennem et langt terapiforløb. Arbejdsskade fik hun godkendt i 1997, og fik udbetalt en arbejdsskade erstatning.

I 1999 bytter Inger bolig med datteren Charlotte i Hvidover. Charlotte er kommet ind på psykologistudiet i Aarhus, så Inger flytter til Hvidover og Charlotte flytter til Aarhus. Ved den lejlighed kunne de få afprøvet hvor de vil bo i fremtiden, og det fandt de begge hurtigt ud af – så efter to år vendte de tilbage til egen bolig.

Efter et par år som svingdørspatient får Inger d. 7. marts 2011 fjernet den højre nyre, og 3 år efter (d. 4. marts 2014) får hun urostomi (som lille søster Dorrit). I den forbindelse blev hun fejlmedicineret og fik skrumpeblære. Hun tabt sagen mod patientklagenævnet, da generne ikke blevet dokumenteret værre efter operationen end de var inden.

Da Inger gik på efterløn solgte hun ejerlejlighed på Trøjborg, og fik en lejlighed i Abildhaven 44, Lystrup. Salget af ejerlejligheden betød at der blev lidt mere råderum i økonomien. I Lystrup fik Inger lyst til at arbejde lidt kreativt med hænderne, så hun forsøgte sig som hobby stenhugger. Stenhuggeriet havde en god effekt på Ingers sygdom. Ingers alder og dårlige helbred har medført, at hun nu har opgivet stenhuggeriet, og stenhugger værktøjet blev solgt.

Inger slæber stadig rundt med post traumatiske stress. Den kæmper hun med hver eneste dag. Den kommer man ikke over. Har man først fået et ar, så har man det for livstid.

Inger døde fredag den 6. maj 2022. Hun blev begravet lørdag den 14. maj 2022.

Efter Ingers død skulle der ske et eller andet med Ingers stenskulpturer. Steffen bor i Spanien og vil ikke have nogen, Charlotte vil heller ikke have nogen og Hanne bor i København og har ikke plads til nogen. Så det blev Inger der fik dem alle sammen til sin have. Ole og Charlotte havde dem med op til Inger i deres bil .

 

Inger og Gunnars børn og børnebørn:

• Hanne Birgitte Lundsgaard (f. 7. juli 1965). Hanne er pædagog og leder i en Børnehave.
• Charlotte Lundsgaard (f. 9. oktober 1967). Charlotte er først uddannet som fysioterapeut. Senere fik hun en uddannelse indenfor kommunen, men skiftede job til anlægsgartner. Kroppen kunne ikke holde til gartnerjobbet så nu læser hun til diætist.
• Steffen Lundsgaard (f. 6. november 1972). Steffen er uddannet cirkusartist. Truppen blev opløst og han blev uddannet massør. Han var med det danske cykelhold som massør. Steffen bor i Barcelona og underviser som massør. Han er skilt fra to ægteskaber.

Steffen og hans første kone fik et barn sammen: – Barnet fik en slem infektion og døde

Steffen og hans anden kone Lanikva fik et barn sammen: – Fiona Lundsgaard. Hun fik samme infektion som Steffens første barn, men overlevede sygdommen.

 

Tekstforfatter: Mads Gøgsig 2020 (kilde: Inger Lundsgaard 2020)