Keld Aage Larsen (1935-2018)

(K04) Keld Aage Larsen (f. 5. marts 1935 – d. 23. februar 2018) blev den 28. november 1959 gift med Kirsten Jensen (fra Frederikshavn) (f. 9. april 1938 – d. xx. xx 20xx)

Sammen fik de 2 børn:

Gitte Larsen (gift Virkman Larsen) (f. 1961).
Susanne Gøgsig Larsen (gift Petersen) (f. 1963).

Levnedsbeskrivelse

Kjeld Aage Larsen bærer ikke navnet Gøgsig som hans broder Peter Gøgsig Larsen. Han blev født den 5. marts 1935 i Elling Sogn, på gården ”Ledet” lidt nord for Jerup. Det var det samme år, som de flyttede til ”Fredensklit”, hvor han voksede op og gik i Skagen Skole.

Han klarede sig rigtigt godt i skolen. Han ville gerne læse videre, men historien går at hans moder Anna Nielsen-Gøgsig kun ville betale for en videregående uddannelse, hvis han f.eks. ville være præst eller lignende. Det ville han i hvert fald ikke, så selv om han klarede sig godt i skolen var han nød til at gå ud af skolen. Han kunne ikke finde midler til at læse videre.

Efter at han havde været inde som soldat læste han til sætteskipper, og fik hyre på mange forskellige fiskekuttere fra Skagen. De første både var trækuttere og senere blev det stålkuttere.

Det var i Skagen at Kjeld traf ekspeditrice Kirsten Jensen fra Skagen (født d. 9. april 1938 i Frederikshavn). Hun er datter af skibsfører Poul Elmer Jensen og hustru Oda Nielsen. Efter at Kjeld og Kirsten blev gift den 28. november 1959 i Skagen, købte de villaen på Kirkevej 11. Der boede han til sin død. Han holdt rigtigt meget af det hus. Han havde det sådan, at han skulle bæres ud, og det blev han også.

Begge Kjeld og Kirstens to piger er født i Skagen. Gitte Larsen er født d. 3. april 1961. Gitte bærer ikke navnet Gøgsig som søsteren Susanne Gøgsig Larsen, der er født d. 16. april 1963. De havde begge deres barndom, skolegang og ungdom i huset på Kirkevej 11.

Kjeld trives med at være fisker. Han var en dygtig fisker. Han har sejlet på flere forskellige både. Da de første store stålkuttere kom til skagen var han også med dem, han var altid med på det nye!
Den første han sejlede med var fiskekutteren ”Marinenborg”. Der var han maskinmand. Han blev skipper på en af de store stålkutter ”Søren Nordfisk”. Han var med i et det store forsøgsfiskeri efter ”tobis” fisken, nord for Skotland. Han har været i utallige skotske havne for at lande fisk. Han var hele vejen rundt om Skotland til Hebriderne på tobis fiskeri.

Da datteren Gitte kom til England som voksen, kunne hun genkende mange af navnene på de fiskerbyer som han havde fortalt om. Han var skipper i rigtig mange år, på forskellige både.

Fiskeriet klarede sig rigtigt godt i de år, og Kjeld scorede kassen. Så begyndte det så at gå tilbage for fiskeriet. ”Rederiet Nordfisk” blev opløst og Kjeld købte en af kutterne, som han så kaldte ”Gitte Susanne” efter sine to børn. I en årrække fiskede han i den, men priserne på fisk var i bund, og brændstofpriserne var i top. Til sidst kunne det ikke gå rundt længere. På det tidspunkt har han været omkring de 60 år. Så han gik i land.

Kjeld og Kirsten købte Kirkevej 11. da de blev gift den 28. november 1959, og der boede han til sin død. Han holdt rigtigt meget af det hus. Han havde det sådan, at han skulle bæres ud, og det blev han også.

Da han gik i land og kom på efterløn omkring 1986, var han allerede blevet skilt fra Kirsten i 1982. På det tidspunkt, var Gitte og Sussi også flyttet hjemmefra.

Familien var lidt bekymret for ham, da han nu skulle til at vænne sig til en helt anden levevis. Hvor han førhen har været 14 dage på havet, og så været hjemme i en 3 dage og så taget af sted igen. Så fik han nu en hel masse tid til sig selv.

Hans datter Sussi er vild med dyr, og det har Keld også altid været. Sussi havde en Belgisk Hyrdehund hun syntes han skulle have. Det skulle helst være en hund det var lidt synd for, som krævede ekstra pleje – og en masse arbejde. Så kunne han få lov til rigtigt at knuselske den. Da han gik på efterløn blev han rigtig glad for og gå lange ture med hunden. Han var rigtig glad for den hunderace, og i resten af hans liv nåede han at have 3 af den slags.

Han var 60 år gammel da han stoppede. Det var et hårdt liv på havet. Han var jo vandt til at knokle hele tiden, så han trivedes faktisk rigtigt godt med at komme på efterløn, og senere med et liv som pensionist.

Huset var stort, så han begyndte at leje et værelse i huset ud, og blev på den måde sommer vært for feriegæster. Han havde mange gengangere, så folk gik fra at være gæster til at være venner. Han fik bunker af julekort fra feriegæsterne. Der findes en del gæstebøger, hvor taknemlige feriegæster har udtrykt deres glæde ved opholdet. Feriegæsterne fyldte en stor del af hans pensionistliv.

Han begyndte også at gå til computer, hundetræning og gik lange ture ude i naturen. Han blev faktisk meget aktiv. Den gang han fiskede, var der ikke plads til fritids interesser. Det var bare arbejde og arbejde. Der var dog en undtagelse, og det var når skibet hvert tredje år skulle kølhales. Så skulle det på land og have den store tur. Det var kun på de tidspunkter, der var mulighed for at have en sommerferie sammen.

Ferieture var der ikke mange af. Gitte tror at de som børn kun var ude at rejse en enkelt gang med ham. De var på telttur i Harzen. Gitte var dengang 12 år gammel, og det det var den eneste ferietur de var på som en samlet familie.

Han elskede faktisk at rejse, men han gjorde næste aldrig. Da han blev pensionist begyndte han at rejse alene på charter tur, men han syntes ikke om at rejse på den måde, det var for trist. Da han blev 80 syntes børnene at han skulle have en ordentlig gave, så de inviterede ham på en rejse. De vidste jo godt at han kunne lide det, men han havde ikke rigtig mod på det. Da han så skulle af sted med familien spurgte de ham om hvor han gerne ville hen. Han sagde at det bare skulle være et sted hvor der var sol og varme. Gitte er jo bidt af at rejse, så hun foreslog at de skulle tage til Ægypten. Det var det nærmeste sted med sol og varme i marts. Der var han ved at få et føl på tværs – men han sagde OK, og så tog de af sted. Det endte med at de tog på ferie med ham hvert år, indtil han døde. De nåede at komme af sted 3 gange sammen.

Kjeld Aage Larsen døde d. 23. februar 2018. Hans aske blev spredt på havet.

Tekstforfatter: Mads Gøgsig 2018 (Kilde: Gitte Larsen 2018).