(G04). Lilian Danielsen (f. 28. februar 1928 i København – d. 16. marts 2000) blev d. 7. august 1954 gift med Frode Frost (f. 18. marts 1925 – d. 21. februar 1983).
De fik i alt 2 Børn:
- (G20). Charlotte Frost (f. 1957).
- (G21). Morten Frost (f. 1964).
Ingen af børnene bærer navnet Gøgsig

Lilian Danielsen
Levnedsbeskrivelse
Lilian Danielsen blev født d. 28. februar 1928 i København. Hun er datter af Sergent Richard Peter Danielsen fra Rødby og Jenny Nikoline Danielsen fra Tuen ved Tversted. Jenny og Richard blev gift på København rådhus d. 6. januar 1928. Da Richard samme år fik sin opsigelse i tjenesten rejste de til Vendsyssel. Her boede de i 5 år på gården St. Gøgsig ved Tuen. Det var her Lilian fik sine to første søskende Doris Danielsen født 15. oktober 1929, og Minna Danielsen født 18. juli 1932.
Holm Gøgsig der ejede St. Gøgsig kunne ikke få forretningen til at løbe rundt, og han blev derfor tvunget til at sælge gården. Jenny og Richard måtte derfor flytte fra St. Gøgsig. De flyttede først hen på ”Bækgården”, hvor Birthe Danielsen blev født d. 15. juni 1934, og senere til ”Krænsminde” hvor Frants Danielsen blev født d. 16. august 1935.
Herefter flyttede familien til Hulsig Station, hvor Jenny passede stationen, og hver dag cyklede Richard til Skagen, hvor han havde arbejde som arbejdsformand. Georg Emil Danielsen blev født d. 17. oktober 1938 på Hulsig station. Han var den sidste af børneflokken på 6 søskende.
I 1939 da Lilian var 11 år gammel, sender hun et brev til Jenny og Onkel Svend i Sindal. Brevet afspejler lidt livsvilkårene i Hulsig på den tid.
Lilian skriver:
Mange Tak for Blommerne, vi blev så glade da der kom en Pakke til os selv, for det er jo længe imellem der kommer saadan en stor Pakke, vi var så spændte på hvad der var deri, vi har fået nogen af dem syltet og nogen spiste vi selv. Nu er Lillebroder blev Polyfottet og nu sender vi et Billede af ham et til Onkel Svend og et til Tante Jenny. Jeg skal hilse fra Mor, Far, Doris, Minna, Birthe, Frants og Georg.
Hilsen fra Lilian
Da Lilian blev større fik hun arbejde på telefoncentralen i Skagen. På sin plads ved telefonbordet besvarede hun opkald og etablerede taleforbindelser mellem abonnenterne. Her var hun i ca. 10 år, sammen med 10 – 12 andre damer.
I Skagen traf Lilian kommis Frode Frost (født 18. marts 1925) fra Brønderslev, og de blev gift i d. 7. august 1954. Frode var udlært i en Brugsen. Sammen købte de købmandsforretningen ”Bonus” på Sct. Laurentii vej 60A. Lilian hjalp nu til i forretningen. På et tidspunkt købte de også Købmandsforretningen i Hulsig (en der lå ved siden af den som Benny senere købte). Der havde de så to retningen, de skulle passe.
Frode var meget veltalende og han blev formand for Handelstandsforeningen i Skagen, et tillidshverv han var meget glad for.
De arbejdede meget for at få det til at løbe rundt, men det blev alligevel nødvendigt at skille sig af med forretningen i Hulsig. En dag ringede Frode til Lissen for at få hjælp. Lilian var kommet på sygehuset og han ville gerne have lidt hjælp i forretningen. Lilian var meget syg, og de troede egentligt ikke at hun overlevede, men det gjorde hun. Frode havde meget brug for hjælp, og Lissen hjalp derfor rigtig mange timer med at ekspederer i forretningen.
Tiderne skifter og der kom store forretningskæder med supermarkeder til byen, og også Brugsen blev større. Denne udvikling sammen med Lilians helbred, var årsagen til at Frode blev klar over at han ikke længere kunne klare det. Han gik faktisk nedenom og hjem i 1980 og måtte afhænde forretningen. Frode var nok en af de første købmænd der bukkede under for udviklingen i Skagen. Frode købte herefter en pølsevogn, men det var ikke rigtig ham, det var ikke helt efter hans standard.
Da Frode var 57 år gammel (d. 21. februar 1983) fik de hos Falck et opkald fra Skagavej. Frode var faldet om og lå på stuegulvet – svogeren Frants fra Falck var med der ude. De prøvede at genoplive ham, men han var død.
Det var meget hårdt for Lilian og hun begyndte at blive dement. Allerede som 60 årig var hun dement, og hun kom på plejehjem oppe på de gamles hjem. Lilian Danielsen døde i år 2000 i en alder på lige godt 71 år. De ligger begge begravet på Markvejen Kirkegård i Skagen
Lilian og Frodes børn og børnebørn
- Charlotte Frost (f. 3. oktober 1957). Gift med Peter Henriksen. De har en pige med navnet Henriette Frost.
- Morten Frost (f. 23. juli 1964).
Tekstforfatter: Mads Gøgsig 2018 (Kilde: Lissen og Frants Danielsen 2017).

Lilian blev konfirmeret d. 24. marts 1942 i Skagen Kirke

Lilian og Frode blev gift d. 7. august 1954 i Skagen kirke.

1928. Jenny og Richard med Lilian der her er ½ år gammel

1930. Jenny og Richard med Lilian der her ca. er 2 år gammel

Lilian Danielsen med Kaktus i Blomst 22/7 1933.

Lilian Danielsen


Foto fra Lilians konfirmation

Doris og Lilian

Lilian og Frode Frost – ved datteren Charlottes bryllup.

Købmandsbutikken i Skagen.

Skagen Avis 1982-12-31.

Skagen Avis 1983-02-22.

Skagen Avis 1983-04-20 .

Skagen Avis 1983-05-28.

Skagen Avis 1983-12-08.

Skagen Avis 1998-02-27.

Nordjyske Stiftstidende 2000-03-20

Nordjyske Stiftstidende 2000-03-24.

Lilian og Frodes gravsted på Skagen (markvejen) kirkegård.
