* Mælkehandel

Mælke-Peter i Skagen.

I Pinsen 1935 flyttede familien Larsen fra gården ”Ledet” i Jerup til ”Fredensklit” i Skagen. Familien kunne lige leve af landbruget men det var ikke for svært. Børnene skulle selvfølgelig hjælpe til, alt det de kunne.

Peter der var 15 år og konfirmeret, fik dog hurtigt plads på Skagen Mejeri hos mejeri ejer Nielsen. Han blev bydreng, og fik 12 kr. om ugen, så han var den højest betalte bydreng i Skagen. Det var en attraktiv plads.

Som bydreng kørte han på grenen med mælk på den 3 hjulede mælkecykel, og kom også til kongevillaen ”Klitgaarden”. Der mødte han selvfølgelig kong Christian. Han mødte også prinserne Frederik og Knud, der som unge drenge rendte rundt i klitterne ved kongevillaen.

Da han blev lidt ældre startede Peter sin eget mælkeudsalg nede på havnen. Her solgte han mælk til Svenskerne om aftenen. Det var en god forretning, og på et tidspunkt blev varesortimentet udvidet med wienerbrød.

I stedet for at kunderne skulle købe varerne i forretningen, fik Peter på et tidspunkt den ide, at køre rundt på havnen mellem skibene med alle sine vare for at skabe en meromsætning. Det greb om sig og Peter var nu ikke længere bydreng. Om dagen hjalp han sønnen fra Skagen Mejeri og om aftenen kørte han med mælk på havnen.

Anden verdenskrig var brudt ud. I Skagen Avis kunne man den 15. oktober 1940 læse følgende: Vi meddeler herved vores ærede kunder, at vi fra og med søndag den 6. oktober og indtil videre ophører med at køre mælk ud om søndagen.

Den fælles annoncen var indrykket af en mælkemand fra Hulsig mejeri, fire fra det private mejeri ”Norden”, en fra Skagens Mejeri og den private mælkemand Peter Larsen. Peter var på det tidspunkt 20 år gammel.

Danske arbejdere var begyndt at arbejde ude på fyrbakken, og de fik Peter til at levere frisk mælk. Der begyndte efter hånden at komme tyskere i barakkerne. Det var nordtyskere (halvt danske) typisk gamle chefer og direktører. Dem kom Peter også til at handle med. Man kunne godt forestille sig at der var nogle Skavboer der misbillige den handel, men det gik ganske problemfrit. Når de sorte djævle (SS) var der, så forsvandt Peter med det samme.

En gang var Peter nær kommet galt af sted. Han var ude med mælk ved en bunker ved det grå fyr. De menige tyskere spurgte om hvad der blev sagt om krigen i den Engelske radio. Det var de meget interesseret i. Peter sagde sandheden og fortalte hvad der blev sagt. Pludselig kunne de høre nogen komme. Peter sprang ud med nogle tomme mælkeflasker. ”Hvad laver du der inde” sagde SS officeren. ”Jeg er bare inde med mælk”. Det gik godt, men dem havde Peter respekt for.

Da krigen var forbi kom Svenskerne igen. Der kom flere og større både, og så blev der lidt større handel

Peter købte sin første mælkebil i 1945. Det var en Chervolet der blev købt i Herning. Den kørte indtil han rendte uklar med en politibetjent. Drengene kunne på deres cykler tage fat i siden af bilen og på den måde blive trukket et stykke ud af vejen. Den trafik skulle standses og Peter måtte til syn med bilen.

Peter traf køkkeneleven Anna Petrea Laursen på ”Ruts Hotel”. Anna og Peter blev gift nytårsdag 1951. Det var den eneste tid, hvor Peter kunne holde fri.

Indtil nu havde Peter og hans mælkebiler boet hjemme i ”Fredensklit”, men efter brylluppet fik Anna og Peter en lille lejlighed nede ved Skjoldborg i Gl. Skagen. Der var en lille stue, et lille soveværelse og et lille køkken. Der var fælles lokum i gården. Her blev deres første søn født (Hans Jørgen Gøgsig Larsen).

De boede i lejligheden i en 3 år, inden de i 1954 købte Smedens hus i Gl. Skagen. Her blev Jens Christian Gøgsig Larsen født.

I 1952 kunne man læse i Skagen avis at mælkehandler Peter Larsen fremover kun vil give kunderne kredit i en uge.

Den 17. oktober 1952 kunne man i Skagen Avis læse, at mælkebilen P94 ikke kommer til at køre foreløbig. Den blev standset på den almindelige runde. Der var så mange fejl og mangler at nummerpladen blev fjernet.

Peter købte så en ny Ford. Og siden har Peters mælkebiler været af mærket Ford. De skulle være slidstærke og robuste, for de blev jo tungtlastet med flasker, mælk og is til kundernes svaleskabe. Peter købte bilerne nede ved Jensen, for der fik man mængderabat, hvis man købte to. Peter har dog siden købt en gammel orange folkevogn.

Peter egen mælkeforretning blev større og større så han havde broderen Ejvin til at hjalp til, men det var Peters forretning og Ejvin kørte en af Peters mælkeruter. Ejvin kørte i vestbyen, ”Bette Aage” kørte i mosg??? og Peter kørte i selve Skagen.

I 1966 fik Peter Larsen sin cremefarvede Ford Cortina med nummerplads PK 20.556 stjålet fra sin bopæl. Den blev fundet to dage efter i Hadsund politikreds.

På sine mælketure rundt i Skagen mødte Peter en masse mennesker, og endnu flere om sommeren. Skagen havde også sine lidt specielle mennesker. Der var eks. Heilmann der godt kunne være lidt aggressiv. Han var engang efter Peters søster Doris. Hun kom cyklende med en buket bøgegrene. ”Hvor har du stjålet dem henne lød det bestemt fra Heilmann?” ”Dem har jeg hjemme hjemme fra!” Det var ikke alle der havde bøgegrene, men i hans have og på Fredensklit var der bøgetræer. Efter den hændelse ringede Peters mor til Heilmann og skældte ham ud.

Købmændene og supermarkederne fik efter hånden mælk i deres kølediske. Det betød, at alle de små Ismejerier ikke kunne få det til at løbe rundt og forsvandt, og sammen med dem blev det også enden på mælkeruterne.

Først holdt den ene op med at køre mælk og så den anden. Peter fik efter hånden to tre mælkeruter lagt sammen, så han fik en samlet mælkerute rundt i hele byen. I 1971 holdt Peter, som den sidste, op med at kør mælk i Skagen.

I anledningen af Peters 75 års fødselsdag blev der, i Skagen Avis, skrevet en to siders artikel om Mælke-Peter.

I samme anledningen er hans søn Jens Christian ved at restaurere Peters gamle mælkebil fra 1956.

Tekstforfatter: Mads Gøgsig 2020 (Kilde: Primært baseret på Kurt Villi Jensens Video ”Peter Gøgsig Larsen fortæller om sit liv” fra den 26. august 2001).

”Mælke-Peter tog sin tørn”

Forfatter: Carsten Sand
Tekst hentet fra Skagen avis 1995-07-08

På Cykel, Hestevogn og i bil var han i mælketjenesten.

Skagen: Det må være sundt at drikke mælk, for den snart 75-årige Peter Larsen, her i Skagen, nok bedre kendt som Mælke-Peter, har drukket mælk hele livet. Han har også slæbt på køernes gave til os, for i hen ad 35 år var han i mejeriets tjeneste.
Da Mælke-Peter begyndte sin lange tørn, var det vinter 1935. Han begyndte at rulle ud for det daværende Skagen Mejeri som bydreng på den trehjulede mælkecykel. Det kom senere til at hedde ”Mejeri Norden” i starten af krigen. Og her fortsatte han sin fortsatte færden rundt på gader og stræder med mælk, smør, fløde, kærnemælk og is fra Is værket.
Peter Larsen kom selvfølgelig til at hedde Mælke-Peter fordi det nu var ham, som folk så rende rundt og bytte de tomme mælkeflasker ud med nye på Skagens trappetrin. Han var rundt på Skagens havn med mælk til de forskellige skibe. Hvor han mindes at specielt svenskerne også skulle have deres mælk dengang. Han hentede og leverede til de forskellige udsalg omkring i byen, og han var klar med is øksen, når byens borgere skulle have – en stang – til svaleskabet.
Det var hårdt arbejde, for den første mælkebil blev først købt ved krigens slutning. – Så inden da måtte Mælke-Peter træde i pedalerne, han måtte klappe hesten for mælken kom med hestevogn under krigen, og han måtte slæbe mælkekasserne, der bød på 12 liters flasker, og blokke med is der, der kunne veje 190 kilo.
Det var hårdt, men hvem tænkte på sliddet den gang. I dag må jeg ikke engang løfte en kasse øl, smiler Mælke-Peter, som han stadigt kaldes, lidt spøgefuldt.

Mælk og øl
Først i 1971 stoppede Mælke-Peter for at hellige sig kiosken på solnedgangspladsen i Gl. Skagen, som han erhvervede sig i 1957. Altså havde han i flere år forinden taget sin mælketørn i byen samtidigt med arbejdet i Kiosken.
Det kunne ikke svare sig med mælketjansen mere, og samtidig var køleskabet og fryseren også opfundet, men inden da var adskillige tomme mælkeflasker altså byttet med nye, og der var hugget adskillelige gange med is øksen.
Da jeg startede som mælkedreng, kostede en liter mælk 32 øre, og det var faktisk nogenlunde den samme pris på mælken som på benzin og øl, hvor prisen på mælke under krigen steg til 42 øre. I dag er det næsten billigere at drikke øl end mælk siger Mælke-Peter der har meget at fortælle om sin tid med de skiftende mælkebiler.
Det var en tid med så mange mælkeruter, at bilen skulle fyldes op omkring tre gange om dagen, for som han siger det, for så skulle folk jo have deres morgenmælk, deres middagsmælk og deres aftenmælk. Det var en tid med travle mælkeruter til hotellerne om sommeren, og det var en tid, der bød på forskellige emballager – fra glas til plast og kartonemballager.
Det blev nemmere, da plastposemælken kom på markedet. For da skulle vi ikke tage tom emballage retur, sagde Mælke-Peter.

Endnu en mælketur
Han mindes også krigen, mælketurene med hestevogn, og de mange leveringer ud på Grenen.
Det var arbejderne, der arbejdede med bunkerne, der fik mig derud, for de ville gerne have min mælk. Men jeg havde dog den politik, at jeg ikke hver gang, jeg kom med mælk, ville vise mit legitimationskort. Hvis så tyskerne ikke ville lukke bommen op, vendte jeg bilen hjemover. Så kom de selvfølgelig rendende alligevel, for deres mælk skulle de have, smiler Mælke-Peter.
Også de skiftende mælkebiler er stadig i hans erindring. Der var godt nok forskel på kvaliteten, for nogle kørte 16.000 kilometer, andre 55.000 kilometer, før de brændte sammen af den megen vægt af mælk og is. Det blev til en fem-seks stykker i tidens løb, hvor Mælke-Peter først havde Ford i garagen, siden Morris og Folkevogn.
Nummer tre i rækken, er den Ford som sønnen Jens Christian Larsen nu har kig på i autoværkstedet. Den røg i heste stalden hos mælkehandlerens bror, hvor den godt fyldt med halm var et mageligt sted for den Larsenske børnefamilie. Men nu har sønnen altså tænkt sig at få Forden ud på landevejen igen. Og mon ikke han inviterer Mælke-Peter på endnu en mælketur rundt i Skagen.