Mona Gøgsig (f. 1954)

(L11). Mona Gøgsig (f. 10. december 1954) blev d. 21. juli 1979 gift med Peter Egholm Larsen (f. 16. juni 1956)

Sammen fik de 2 børn:

  • Christian Larsen (f. 1983).
  • Lene Larsen (f. 1985).

Levnedsbeskrivelse

Mona er datter af Poul Egon Nielsen-Gøgsig (f. 29. juli 1927) og Bodil Johanne Vilhelmine Bertelsen (f. 27. september 1930). De blev gift den 3. april 1952 gift i Tolne kirke.
Mona Gøgsig blev født d. 10. december 1954 i Råbjerg sogn på gården ”Knasborg” (Egebakkevej 51 Ålbæk). Hun er den ældste af en søskendeflok på 3 børn. Mona Gøgsig (1954), Lena Gøgsig (1962) og Irna Gøgsig (1963). Alle børnene er født i ”Knasborg” og det er også her de har haft deres barndom og ungdom.

Mona har altid haft lyst til at se sig om i verden, og opdage nyt. Hendes første forsøg kunne være gået gruelig galt. På gården i Knasborg ligger jernbanen mellem Frederikshavn og Skagen lige udenfor marken, og i et ubevogtet øjeblik var Mona kravlet op på banen. Heldigvis kom der jernbane folk cyklende på skinnerne, og de reddede hende.

Mona der var enebarn i ca. 8 år, har egentlig aldrig haft nogle direkte pligter, men altid følt at det var helt naturligt at man skulle hjælpe til med det man kunne. Livet på landet, sammen med mor og far, var Mona en ganske naturlig del af. Hun var med overalt – når dyrene skulle jages ind, når negene skulle køres ind fra marken, og når høet skulle hentes i engen.

I engen var der græsmarker og vådområder med småsøer. Her blev græsset slået, vendt og tørret i høstakke. Når det var tørt, skulle det hentes hjem med hestevogn, og Mona var med. Ved de små søer spankulerede en stork, og det var et problem, for Mona var bange for den store fugl.

Om søndagen når vejret var til det var de ofte nede ved Aalbæk strand. Fra gården og ned til stranden var der ca. en kilometer, men man skulle over Jernbanen og Aalbækvej. Dengang lå der kun små fritliggende bondegårde, så man kunne stå og kigger ud over klitterne. Det kan man ikke længere, det hele er nu et sommerhusområde.

Monas mormor, Alma Kristine Bertelsen kom tit på besøg. Hun boede i Napstjært, og cyklede ofte til Ålbæk havn for at købte fisk. På de dage blev der serveret fisk i Knasborg, for hun købte også fisk til Bodil og Poul. Alma havde en del familie i omegnen som hun var flink til at besøge. Hun hjalp også med at hakke roer.

Poul havde på et tidspunkt købt nogle marker i Hvims. Markerne var blevet tilsået med korn, der nu skulle tromles ned. Tre heste var spændt for tromlen, Bodil og Mona sad bag på tromlen, men Mona faldt for over, og ender under tromlen. Der skete heldigvis ikke noget alvorligt, men livet på landet kunne være farligt.

I 1956 blev der købt både traktor og såmaskine. Det var noget stort. Mona skulle stå bag på såmaskinen når der skulle sås, det var det sikreste sted, men Mona fik alligevel en finger i maskinen. Hun har stadig et ar efter den hændelse.

Mona var omkring 6 år da hun fik sin første cykel, så hun kunne cykle lidt omkring. Med tiden kom hun lidt længere omkring og cyklede op til bedstefar bagom på grusvejen. Dengang var Råbjergvej ikke asfalteret.

Et år havde Poul fået den ide at han og Mona skulle cykle på skovtur til Tolne skov. Det var kort tid efter Mona havde fået sin cykel, så de cyklede afsted. Da de skulle ned til skovpavillon i Tolne skov gik det stejlt ned. På vej ned sprang Monas kæde af cyklen så hun kunne ikke bremse. Men hun endte heldigvis på broen mellem de to søer der var der den gang. Der sket heldigvis ikke noget, men Mona fik lidt af en forskrækkelse, og Poul var helt hvid i hovedet af den hændelse.

I 1962 da Mona var 7½ år fik hun en lillesøster. Der var Lena Gøgsig der bliver født på Pouls 35-års fødselsdag den 29. juli 1962. Året efter fik Mona endnu en lillesøster. Det var Irna Gøgsig der bliver født 10. oktober 1963. På landet kan der være langt mellem legekammerater, men på nabogården var der 4 børn, hvor den ældste var på Monas alder. Dem legede de meget med.

Børnene legede ofte i hø og halm. Især når der blev tærskede neg, så hoppede de rundt i halmen. Mona hoppede også rundt, hen over hestestalden og op over kostalden. Det gik vildt til, og musene kom frem. Mona nåede da også at blive bidt af en mus.

Mona kom lidt sent i skole. Hun startede i august 1962 hvor hun allerede året før var blevet 8 år i december. Det var den gang hvor man fik et flag i bogen når det var rigtigt godt det man havde skrevet, og et æsel hvis det ikke var så godt. Ingen af Monas skrivebøger eksisterer i dag.

Mona blev konfirmeret den 18. maj 1969 i Tversted kirke af sognepræsten.

Mona var grøn spejder i en periode, og kom også i ungdomsklubben. Dengang havde Ålbæk en rigtig god ungdomsklub.

Efter 9. klasse i Ålbæk skole kom Mona i huset hos familien Bindslev. Else Bindslev var lærer på Ålbæk skole, og hr Bindslev havde Skagens Avis. Hos familien Bindslev passede Mona en dreng på et års tid.

Efter det år i huset, tog Mona 10 klasse på Drigstrup efterskole i Kerteminde. Det var i 1973. Forstanderen hr og fru Burholdt var stolte nordjyder, så derfor blev der arrangeret lejrskole i Nordjylland. Efterskolen har lige haft 50-års jubilæum. Det var på ungdomsskolen Mona mødte Peter Egholm Larsen (f. 16. juni 1956), og det var her de blev kærester.

Efter efterskolen blev Mona og i Odense. Hun havde et lille job i køkkenet på Odense sygehus. Det job kunne hun ikke rigtigt forene mig med, så hun fik job på Dalum papirfabrik lidt udenfor Odense. Det var dengang kvinderne begyndte at komme ud på arbejdsmarkedet.

Mona og Peter flyttede sammen på et værelse inde på Klostervej i Odense. Peter kom i lære som elektriker. Mona begyndte at kigge efter noget helt andet. Hun kunne tænke sig at blive jordemor eller også et arbejde med børn. Hun søgte og fik et job som medhjælper i en børnehave. Her var hun i et par år. Herefter kom hun ind på fritidslinjen på Odense seminarium. Den uddannelse varede toet halvt år.

Da både Mona og Peter var færdiguddannet var tiden inde til at de skulle giftes og have børn. De blev gift 21 juli 1979. De købt et lille hus i Frederiksgade i Odense. Et sødt Anders and hus, hvor der var butik nedenunder.

Det med at få børn lykkedes ikke rigtigt. Selv om Mona var lidt oppe i alderen skulle det vel nok kunne lade sig gøre. Peter fik et job udlands gennem en dansk organisation. Men så var der gevinst, Mona var blevet gravid. De blev nu enige om, at tiden var inde til at vende tilbage til Nordjylland.

Monas far Poul havde et par år tidligere købt naboejendommen (Jerupvej 184) til udlejning, så den var sådan nødtørftigt gjort i stand. Mona og Peter flyttede ind i 1983. Det var en eller to måneder før Mona fødte sønnen Kristian Larsen (født 5. juli 1983). Mona havde fået job som støttepædagog i Aalbæk børnehave. Hun var startet og børnehaven skulle på lejrskole. Kollegaerne var bange for at Mona skulle føde midt i det hele. Men hun kunne arbejde lige til det sidste. Der var jo ikke barselsorlov, og fjorten uger efter så var det bare på pinden igen. Efter endnu et par år fik Mona og Peter en lille pige, Lene Larsen (f. 19. september 1985). Peter og Mona forbedrede løbende ejendommen, og senere overtog de den.

Mona har altid haft lyst til at se sig om i verden. Den lyst blev yderligere forstærket på seminariet. Her blev der arrangeret en studietur i Bulgarien. Institutionerne der var jo helt anderledes. Metoder og legesagerne var noget helt andet.
Mona og Peter havde stadig kontakt med ungdomsskolevenner. Så der blev arrangeret en tur på stop fra Odense der endte i Holland. Det var en pragtfuld ferie.
Monas fagforening arrangerede en tur der hed ”Next stop Sovjet”. Turen gik til Novosibirsk og varede 15 dage. Det var i september – oktober måned. Mona tog afsted og Peter var alene hjemme. Mona havde pakket tøj til alle dagene. Lene gik i børnehave. Christen gik i skole. Det var der i september – oktober måned. Det var en tur som Mona fik rigtigt meget ud af, og tænker på turen, den dag i dag.
Rejselysten er også smittet af på Peter så de har været på rigtig mange ture sammen. De fik også Poul og Bodil med på en tur til Rom.
Nu har de Aalbæk autocampercenter, så nu kan de hurtigt komme på nye eventyr.

Mona og Peters børn og børnebørn:

  • Christian Larsen (f. 5. juli 1983) Gift med Marlene efternavn? (f. xx.xx.19xx). Marlene bragte to børn med ind i ægteskabet Thomas efternavn? (f. xx.xx.19xx) og Melani efternavn? (f. xx.xx.19xx). Christian og Marlene har sammen Magnus Larsen (f. 10. august 2018).
  • Lene Larsen (f. 19. september 1985). Har været gift med? Børn: Mads Larsen (f. 12. juli 2023).

Tekstforfatter: Mads Gøgsig 2024 (Kilde: Mona Gøgsig, avisklip og kirkebøgerne).

Fire generationer: Oldemor Johanne. Barn Mona Gøgsig, Mor Bodil Johanne Vilhelmine Bertelsen (gift Gøgsig) og Bedstemor Alma Bertelsen.

Poul og Mona med den nye Massey Ferguson 130 traktor – ca, 1959

Mona på 8 år da Lena blev født.

21/7 1979 Mona og Peters bryllup i Ålbæk kirke

Lena, Mona & Irna

Skagens Avis 1979-07-19

Mona og Poul Nielsen-Gøgsig

Som Jerupvej 184 så ud i 1958 inden Poul købte den.

Som Jerupvej 184 Ålbæk ser ud i dag 2024.

Magnus, Marlene, Thomas, Christian og Melani.

Comments are closed.