* Otto og navnet Gøgsig

Otto og slægtsnavnet Nielsen-Gøgsig

Som man kan se af kirkebogen, så blev Otto Rudolf Emanuel Stinus Nielsen født den 21. September 1879.

Kirkebogen fra Hjørring Amt – Tversted Sogn 1897.

Som sin underskrift brugte Otto ”O. R. E. S. Nielsen”, og efter at han var blevet mejerist, fik han lavet et stempel med teksten ”O. R. E. S. Nielsen Mejerist”.

På brevkort her sendt til Hr Jørgen Nielsen, Gøgsig, Aalbæk Station, underskriver Otto sig med O. R. E. S. Nielsen.

Otto sender brev til broderen Jørgen Nielsen med følgende oplysning: Jeg har udtaget 210,00 kr. fra din Sparekassebog. Du må ikke gerne tale til de gamle derhjemme om min regning til dig. Ottos underskrift er her et stemplet med teksten ” O. R. E. S. Nielsen Mejerist”.

I 1905 købte broderen Dinus Johannes Holm Nielsen efternavnet Gøgsig. Efter aftale med sine søskende, kunne de også få lov til at bruge Gøgsig navnet som slægtsnavn men nu som Nielsen-Gøgsig. Denne mulighed benyttede de fleste af Holms søskende sig af. Det kan man se af en tillægstekst i kirkebøgerne.

Som et eksempel så har tillægsteksten i kirkebogen for Jørgen Christian Albert følgende ordlyd: ”Fik 1920 18. Marts kgl. Bevilling på Navnet: Jørgen Christian Albert Møller Valdemar Nielsen-Gøgsig”.

Tillægstekst i kirkebogen fra 1920 for Jørgen Christian Albert Nielsen

Tillægsteksten findes ikke i kirkebogen for Otto.

Der findes ikke en tilsvarende tillægstekst i kirkebogen for Otto Rudolf Emanuel Stinus Nielsen.

I 1909 forpagter Otto Sønderland mejeri, og han bliver gift med Susanne Margrethe Isaksen i 1910. Hvilken underskrift han har brugt her vides ikke, men alle hans 3 børn har fået navnet Gøgsig Nielsen ved dåben (1911 Jutta Doris Gøgsig Nielsen, 1913 Svend Orla Gøgsig Nielsen og 1914 Ulla Margrethe Gøgsig Nielsen). Det er bemærkelsesværdigt at bindestregen er udeladt, og rækkefølgen på navnene er ændret til Gøgsig Nielsen og ikke Nielsen-Gøgsig. Det er også bemærkelsesværdigt at Otto ikke selv bærer navnet Gøgsig, men udelukkende det navn han fik ved dåben Otto Rudolf Emanuel Stinus Nielsen.

Juttas tekst fra Kirkebogen (dåben) er her brugt som et eksempel på Ottos manglende brug af Gøgsig navnet, men Jutta fik Gøgsig som mellemnavn og ikke som efternavn (Jutta Doris Gøgsig Nielsen).

 

I bøgerne om Danske Mejerier fra 1916, er navnet på ejeren af Sønderland Mejeri nævnt som O. Nielsen Gøgsig. Otto bruger altså Gøgsig navnet officielt.
Ved Folketælling 1. februar 1916, Ringkøbing amt, Holstebro, er Mejeriforpagteren og husfaderens navn blot Nielsen Gøgsig.

Otto dør den 6.12.1916.
I Kirkebogen ved Ottos død bærer han ikke navnet Gøgsig, men udelukkende det navn han fik ved dåben Otto Rudolf Emanuel Stinus Nielsen.

Af sanghæftet der blev brugt ved Ottos jordefærd, mandag den 11. December 1916 kan man se, at han til daglig brugte Gøgsig navnet.

 

Ulla bliver gift med Hilmer Rartrup Kræmer skærtorsdag d. 22. april 1943 i Sct. Pouls sogn i Aarhus.

I kirkebogen ved Ullas bryllup bærer Otto ikke navnet Gøgsig men kun det navn han fik ved dåben Otto Rudolf Emanuel Stinus Nielsen.

Ud fra denne gennemgang kan man få den mistanke, at Otto aldrig fik taget sig sammen til at få noteret Gøgsig navnet som officielt navn, han brugte det bare.

Ved folketællingen 1921 bruger Margrethe og alle de 3 børnene navnet Nielsen Gøgsig uden bindestreg.

Folketælling 1921 Ringkøbing Holstebro Sønderlandsgade

Comments are closed.