“St. Gøgsig” Skagensvej 103.

Foto Danmark set fra luften: St. Gøgsig 1987

Efter en brand d. 25 september 2004 var der kun stuehuset tilbage. Efterfølgende er også det blevet fjernet, så nu er der kun navnestenen ud mod Skagensvej tilbage. Den bærer stadig navnet St. Gøgsig.
Store Gøgsig efter 1942

1942-07-02 Vendsyssel Tidende
Da Jørgen Gøgsig solgte slægtsgården Store Gøgsig i 1942, skete det til et ungt par ved navn Astrid og Knud Mølbak. Parret satsede på kvæghold og byggede en ny kostald til 32 malkekøer, men havde desuden en del ungkreaturer og svin. Senerehen skiftede de til Hereford og rødbrogede køer, hvor de en overgang havde 100 dyr gående på marken.
Knud døde i 1968, mens Astrid fortsat stod som ejer i 1997. De godt 120 tønder land, der fordeler sig med omtrent halvdelen på hver side af Skagensvejen, lod hun først drive med fodermester, men de seneste 5-6 år er jorden blevet forpagtet ud. Som et supplement til indtægten fra jorden har Astrid fra midten af 1980’erne også givet de mange feriegæster i sommerlandet mulighed for at nyde godt af den gøgsigske idyl med værelsesudlejning og har i den forbindelse ladet opføre et stort, flot hus på marken i retning mod Lille Gøgsig.
På den mest sandede del af jorden, længst fra Gaardbo Sø, findes idag (1997) et lille stykke skov, hovedsageligt fyrreskov, som Mølbak’erne begyndte at lade plante allerede fra de første år. Det har tiltrukket en del rådyr, fasaner og harer, hvorved det har været muligt at udleje jagtretten. Også nattergale høres i sommertiden og endnu idag, knap 400 år efter at Gøgsignavnet kom til verden, kan man høre gøgen kukke på Gøgsig Mark en tidlig sommermorgen, mens dis og tåge driver ind over landet fra den udtørrede Gaardbo Sø.

Efter en brand d. 25 september 2004 var der kun stuehuset tilbage. Efterfølgende er også det blevet fjernet, så nu er der kun navnestenen ud mod Skagensvej tilbage. Den bærer stadig navnet St. Gøgsig.
Svend Aage Christiansen har nu, som den sidste ejer af St. Gøgsig, lagt jorden ind under Gårdbogårds jorde.


St. Gøgsig

St. Gøgsig

Luftfoto af St. Gøgsig.
Der findes mindst fire akvareller af St. Gøgsig fra år 1910.

Dette eksemplar tilhører Aage Gøgsig i Frederikshavn.

Dette eksemplar har tilhørt Jytte Gøgsig i Tversted, men findes nu på lokalhistorisk forening i Tversted. Akvarellen har haft en ramme.

Dette eksemplar har tilhørt Astrid Mølbak. Det vides ikke hvor akvarellen befinder sig nu.

Løndag den 25. september 2004 ca. Kl. 02.15 indløb meldingen ”Gårdbrand i Tuen”. Der skete betydelig skade på bygninger da der gik ild i den store gårdbygning med halm. Heldigvis var der ingen mennesker og dyr i bygningerne. Det tog hele natten samt noget af formiddagen, inden branden var slukket. Selve stuehuset blev reddet.

Nordjydske Stiftstidende 2007-11-18.

Nordjydske Stiftstidende 2008-1-25





