{"id":1090,"date":"2015-09-19T19:22:20","date_gmt":"2015-09-19T17:22:20","guid":{"rendered":"http:\/\/mads.goegsig.dk\/?page_id=1090"},"modified":"2026-05-18T17:22:14","modified_gmt":"2026-05-18T16:22:14","slug":"mads-karen-goegsig","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mads.goegsig.dk\/index.php\/mads-karen-goegsig\/","title":{"rendered":"Mads G\u00f8gsig (f. 1946)"},"content":{"rendered":"

(G12). Mads G\u00f8gsig<\/strong> (f. 13. maj 1946) blev den 22. marts 1975 borgerligt viet med Karen Langhoff Nedergaard (gift G\u00f8gsig) (f. 18. juli 1949).<\/em><\/h3>\n

Sammen har de 2 b\u00f8rn:<\/em><\/p>\n

    \n
  • (G39). Rune Langhoff G\u00f8gsig (f.\u00a0 1975).\u00a0<\/em><\/li>\n
  • (G40). Ebbe Langhoff G\u00f8gsig (f. 1982).<\/em><\/li>\n<\/ul>\n

    \"\"<\/p>\n

    Levnedsbeskrivelse<\/em><\/strong><\/h3>\n

    Jeg – Mads G\u00f8gsig<\/strong> er s\u00f8n af Svend Helmer Raoul G\u00f8gsig<\/strong> (f. 5. maj 1912 \u2013 6. marts 1982) og Jenny N\u00f8rgaard Nielsen<\/strong> (f. 14. august 1919 \u2013 d. 7. maj 2001). De blev gift d. 6. oktober 1942 i Langelund kirke Brovst sogn.
    \nMin far Svend er s\u00f8n af k\u00f8bmand Dinus Johannes Holm G\u00f8gsig<\/strong> (1884-1942) og Karoline Josefine Christensen<\/strong> (1882-1962). Han kom til verden i Tuen hvor hans far Holm (min farfar), i sine velmagtsdage (1928-1932) ejede: k\u00f8bmandsforretningen, bageriejendommen, landejendommen “Nygaard” i Tuen samt g\u00e5rden \u201dSt. G\u00f8gsig\u201d.
    \nMin mor Jenny er datter af S\u00f8ren Emanuel Marinus Nielsen<\/strong> (1886-1952) og Marie Kirstine N\u00f8rgaard<\/strong> (1884-1981). Hun kom til verden i Halvrimmen hvor hendes far Emanuel (min morfar) var ene-l\u00e6rer p\u00e5 Halvrimmen Skole. Han var ogs\u00e5 initiativtager til Halvrimmen bibliotek, der i 1923 var det f\u00f8rste landsogn med egen biblioteksbygning i Danmark.
    \nFar og mor m\u00f8dte hinanden da Far var komis hos k\u00f8bmand Chr. E. Larsen i Halvrimmen. De blev gift den 6. oktober 1942 i Langelund kirke.
    \nUmiddelbart efter Holm G\u00f8gsigs d\u00f8d i september 1942, etablerede min far sig som selvst\u00e6ndig k\u00f8bmand. Far og mor overtog Sindal K\u00f8bmandshandel, N\u00f8rregade 11, Sindal efter dav\u00e6rende k\u00f8bmand Michael Nielsen. Det var en k\u00f8bmandsg\u00e5rd omgivet af fire bygninger. Ud mod N\u00f8rregade var der selve butikken med privatboligen p\u00e5 1. sal. Ind mod selve g\u00e5rdspladsen var der en lagerbygning i to etager med ejet hejsev\u00e6rk og en underliggende hestestald. Bagerst var der en bygning med kornlager og br\u00e6ndsel og et loftrum over det hele. Den sidste bygning var en forfalden tr\u00e6bygning, som far senere lavede om til 5 garager. Dygtigt bist\u00e5et af mor arbejdede han forretningen op til et betydeligt omfang.<\/p>\n

    Min barndom:<\/strong> Jeg kom til verden den 13. maj 1946 i Sindal k\u00f8bmandshandel, og det er her jeg voksede op og havde hele min barndom sammen med min stores\u00f8ster Dorte (f. 1944) og lille broder Hans (f. 1951). Hans havde en tvillingbror Peter, men han d\u00f8de kort efter f\u00f8dslen.
    \nVi boede ovenp\u00e5 k\u00f8bmandsbutikken. Det centrale rum var spisestuen hvor man samledes, og der hvor familien, kommiserne og den unge pige i huset spiste. Det var her, og i k\u00f8kkenet der blev fyret op i kakkelovn og komfur. Som br\u00e6ndsel blev der brugt br\u00e6nde og briketter. Fra kakkelovn i stuen og ind til sovev\u00e6relset og legestuen var der riste, s\u00e5 der ogs\u00e5 kunne komme lidt varm i de to rum.
    \nInden vi fik fjernsyn, blev den store stue stort set kun brugt til jul. Her stod det store juletr\u00e6 der n\u00e5ede helt op til loftet. Juleaften m\u00e5tte vi f\u00f8rst komme derind n\u00e5r far havde t\u00e6ndt alle lysene i juletr\u00e6et.
    \nFra hovedgangen kunne man g\u00e5 ned til hovedd\u00f8ren mod N\u00f8rregade og videre ind i butikken. Den trappe jeg brugte mest, var den udvendige bagtrappe inde i g\u00e5rden. Den var malet gr\u00f8n, s\u00e5 den blev kaldt \u201dDen gr\u00f8nne elevator\u201d.
    \nDa vi ikke l\u00e6ngere havde kommiser boende p\u00e5 loftet blev spisestuen mere en dagligstue med radio, grammofon og telefon.
    \nBag ved dagligstuen var der et v\u00e6relse der blev brugt til legestue til os b\u00f8rn. V\u00e6ggene var tapetseret med forsiden af gamle ugeblade (Hjemmet og Familie Journalen). Her blev den gamle t\u00f8rvekasse brugt til opbevaring af vores leget\u00f8j. Der var ogs\u00e5 to senge og et skab med to skuffer for neden til vores t\u00f8j. I starten var det Dorte og jeg der sov der. Senere var det Hans og mig. Da vi blev \u00e6ldre, fik vi eget v\u00e6relse oppe p\u00e5 loftet.
    \nLoftrummet i bygningen med br\u00e6ndsel og kornlager var en yndet legeplads. Her var i forvejen en masse skrammel som blev brugt til at lave huler, bygget teaterscener og et k\u00e6mpestort sp\u00f8gelsestog, hvor de bes\u00f8gende selv skulle g\u00e5 turen rundt p\u00e5 hvidkalkede br\u00e6dder, medens vi sad oppe p\u00e5 en platform oven over p\u00e5 hanebj\u00e6lkerne og hev i snorene s\u00e5 sp\u00f8gelser og skel\u00e6tter kom frem af spr\u00e6kkerne. Det var sj\u00e6ldent vi fik sk\u00e6ldud, men jeg husker en enkelt gang, hvor vi havde lavet vand pantomime. Problemet var, at alt det vand vi kastede rundt med, l\u00f8b lige ned p\u00e5 fars kornlager.
    \nJeg begynder p\u00e5 danseskole den 28. september 1949. Dorte var startet et par \u00e5r f\u00f8r, og senere kom Hans ogs\u00e5 til at g\u00e5 til dans. Den 26. februar 1958 var Dorte og jeg til dans i Hj\u00f8rring. Ved den lejlighed fik vi begge en bronze n\u00e5l. Hans fik guld og jeg fik s\u00f8lv ved dansekonkurrence i Hj\u00f8rring den 21, februar 1961. Jeg tror at det var det sidste \u00e5r jeg gik til dans.
    \nGymnastiksalen i den nye Centralskolen blev brugt til forskellige sportsgrene. Jeg gik til gymnastik, badminton, h\u00e5ndbold og judo. De 3 f\u00f8rste var mere eller mindre mine for\u00e6ldres valg, medens den sidste var mit eget valg. Gymnastikken var nok min favorit indtil jeg begyndte med Judo. En del af gymnastikholdet fra 1960 optr\u00e5dte i \u201dCirkus badut ski\u201d.
    \nHvert \u00e5r var der Sct. Hans fest i anl\u00e6gget i Sindal. Festen startede med et optog gennem byen og sluttede ved midnat med et b\u00e5l og festfyrv\u00e6rkeri p\u00e5 markedspladsen. I mange \u00e5r var far meget aktiv i Borgerforeningen, og dermed ogs\u00e5 i Sct. Hans festen, s\u00e5 selvf\u00f8lgelig skulle vi b\u00f8rn v\u00e6re med i optoget. I 1952 var jeg cowboy p\u00e5 k\u00e6phest. Det var far der havde lavet den fine hest til mig. Optoget havde gerne et tema. I 1955 var optogets tema \u201dH. C. Andersen\u201d. Hans var med i “Svinedrengen”, jeg var med i “Kejserens nye kl\u00e6der” og Dorte var prinsessen i “Klods Hans. Sct. Hans festen havde ogs\u00e5 et \u201dCirkus badut ski\u201d, hvor Lise, Lene og Dorte var med i et nummer i 1958. Et \u00e5r optr\u00e5dte jeg ogs\u00e5 sammen med mit gymnastikhold i \u201dCirkus badut ski\u201d. Ved indgangen, umiddelbart f\u00f8r selve festpladsen med forlystelserne og alle boderne i anl\u00e6gget, havde min far en lille kiosk, hvor man kunne k\u00f8be tobak og slik. Det var prim\u00e6rt far, fars s\u00f8ster Arla og os b\u00f8rn, der hjalp til med at s\u00e6lge varerne.
    \nUnder min opv\u00e6kst blev det til mange togture fra Sindal til Halvrimmen og senere Klim, for at bes\u00f8ge mormor Marie Kirstine N\u00f8rgaard, morfar S\u00f8ren Emanuel Marinus Nielsen, moster Anna N\u00f8rgaard og onkel Anders Christian Christensen. Turen var med et tog skift enten i Aalborg eller N\u00f8rresundby. I starten var det selvf\u00f8lgelig sammen med mor, men senere kunne vi b\u00f8rn selv rejse med toget.
    \nFar og mor k\u00f8bte personbil den 19. juni 1958. Det var en brugt fl\u00f8defarvet Austin A 40 Somerset \u00e5rgang 1954 med nummerpladen PN 20 302. Jeg var p\u00e5 det tidspunkt 12 \u00e5r. Senere fik far en Volvo amazone. Ved den lejlighed overtog jeg den gamle Austin.<\/p>\n

    Sommerhuset:<\/strong> Da morfar enel\u00e6rer Emanuel Nielsen, ikke l\u00e6ngere var skolel\u00e6rer i Halvrimmen skole, skulle Marie og Emanuel flytte fra skolen. I den forbindelse fik mor og far et lille lysthus, som Marie i 1936 havde f\u00e5et bygget i skolehaven. S\u00f8ndag den 10. april 1949 blev lysthuset hentet i Halvrimmen, p\u00e5 savsk\u00e6rer Husts lastbil, og k\u00f8rt til Tversted p\u00e5 en nyerhvervet sommerhusgrund i bydelen Tannisby.
    \nDe f\u00f8lgende \u00e5r blev Lysthuset forvandlet til et sommerhus med stue, k\u00f8kken, toilet, pejsestue og et soverum med 6 k\u00f8jer. Gulvet i pejsestuen var lavet af gamle brudfliser fra fortovet i Sindal. De var omhyggeligt puslet sammen s\u00e5 der var en 3-4 cm fuge mellem de enkelte flisestumper. Fugen var af cement og malet sort. Man kan ogs\u00e5 opfatte fugerne som sm\u00e5 veje, der passer fint til de sm\u00e5 Matchbox biler, der var p\u00e5 mode den gang.
    \nMedens jeg boede i Sindal, har alle mine sommerferier v\u00e6ret i Tversted. Mor og vi tre b\u00f8rn flyttede i sommerhus n\u00e5r sommerferien begyndte. Hver aften k\u00f8rte far i lastbilen fra Sindal ud til os. Han havde mad med, som den unge pige havde lavet. Tidligt n\u00e6ste morgen k\u00f8rte han retur til Sindal igen. Det var sj\u00e6ldent han var med til stranden, men det var vi andre n\u00e6sten hver dag. Vi badede kun n\u00e5r solen skinnede, og der ikke var r\u00f8de og bl\u00e5 brandm\u00e6nd i havet. Vi legede som regel med b\u00f8rnene, fra de andre sommerhuse, som vi kendte fra tidligere \u00e5r. Det var sorgl\u00f8se somre.
    \nDet gik lystigt til, da vi blev st\u00f8rre og kunne bruge sommerhuset, uden at vores for\u00e6ldre var med. N\u00e5r vi om l\u00f8rdagen sammen med en flok unge kom hjem fra bald p\u00e5 Tversted kro, blev der t\u00e6ndt op i pejsen, \u00e5bnet for transistorradioen p\u00e5 radio Luxemburg, og n\u00e5r der var tilstr\u00e6kkeligt med gl\u00f8der i pejsen, grillede vi kyllinger. Det var et sommerhus med en stor sj\u00e6l.<\/p>\n

    Efter fars d\u00f8d i 1982 blev sommerhuset udskiftet med et mere tidssvarende hus. Komforten i det gamle hus var meget spartansk dvs. enkeltruder, u isolerede v\u00e6ge, opvarmning ved pejs, gasblus til madlavning, koldt vand i hanerne med dertil h\u00f8rende afl\u00f8b, toiletspand senere med h\u00f8jtskyllende toilet (tr\u00e6k og slip). Og sidst men ikke mindst stearinlys som eneste lyskilde da der ikke var indlagt str\u00f8m.
    \nDet oprindelige lysthus blev sat til side og fik lov til at overleve. Den \u00f8vrige del som far havde bygget til, blev fjernet.
    \nEfter Jennys d\u00f8d overtog Karen og jeg sommerhuset i Tversted. Det var den 7. maj 2001. Vi lavede en del forbedringer s\u00e5 som udvidelse af stue\/k\u00f8kken, nyt k\u00f8kkeninventar, installerede en br\u00e6ndeovn, f\u00e6ldede en del grantr\u00e6er som far i sin tid havde plantet. Vi fik ogs\u00e5 lavet en dejlig stor terrasse
    \nSiden har n\u00e6ste generation Rune og Ebbe overtaget sommerhuset i f\u00e6llesskab. De overtog det den 1. januar 2018.<\/p>\n

    Min skoletid:<\/strong> I april 1953 begyndte jeg at g\u00e5 i folkeskolen i Sindal. Det var i den gamle kommuneskole i N\u00f8rregade, lige over for Sindal k\u00f8bmandshandel. Det var nemt at komme i skole til tiden, for n\u00e5r skoleklokken ringede ind, s\u00e5 skulle jeg bare lige over gaden. Alligevel kom jeg en dag for sent. Min undskyldning var at vores unge pige i huset, havde givet mig for mange cornflakes. Her gik jeg f\u00e5 m\u00e5neder indtil den nye centralskole i Sindal blev indviet. Skole\u00e5ret blev lavet om ved samme lejlighed.<\/p>\n

    En del af mine klassekammerater kom ned p\u00e5 Realskolen i \u00d8stergade efter 4 klasse. For mit vedkommende kom jeg f\u00f8rst der ned i 1958 efter 5 klasse. Det passede mig nu fint, for s\u00e5 fik jeg et \u00e5r med sl\u00f8jt i centralskolen. Realskolen var en privat skole, s\u00e5 en gang imellem skulle jeg op p\u00e5 kontoret for at betale skolepenge for Dorte og min skolegang.
    \nI 1962 tog jeg Mellemskoleeksamen, og \u00e5ret efter Realeksamen. Far var med ved Realskoles afslutning i skoleg\u00e5rden den 21. juni 1963. Her fik jeg en flidspr\u00e6mie, med p\u00e5tegnelsen \u201dEn s\u00e6rlig god kammerat\u201d. Den var udsat af to 25-aars jubilarer. Pr\u00e6mien var bogen \u201dKon-Tiki ekspeditionen\u201d af Nordmanden Thor Heyerdahl. Fredag aften blev der afholdt den traditionelle skolefest med dans p\u00e5 Tversted Kro.
    \nJeg blev konfirmeret s\u00f8ndag den 16. april 1961.<\/p>\n

    Min l\u00e6retid:<\/strong> Den 15. juni 1963 var far og jeg i H\u00f8rby for at s\u00f8ge en l\u00e6replads til mig som radiomekaniker. Jeg kunne begynde den 1. juli, s\u00e5 umiddelbart efter endt realeksamen kom jeg i l\u00e6re hos radioforhandler Samuel Thomsen i H\u00f8rby. Jeg var p\u00e5 det tidspunkt 17 \u00e5r. Afstanden til H\u00f8rby var s\u00e5 stor at det var n\u00f8dvendigt at jeg boede der. Jeg fik et v\u00e6relse hos l\u00e6remester. Han var fraskilt, men havde datter Grete boende. Min l\u00f8n var et v\u00e6relse, kost og logi, s\u00e5 lommepengene m\u00e5tte komme hjemme fra.
    \nUd over mig var der egentlig to andre l\u00e6rlinge, Hans Henrik og Kurt. Kurt havde f\u00e5et tuberkul\u00f8s meningitis og havde i lang tid ikke v\u00e6ret p\u00e5 arbejde. Det var egentlig hans plads jeg fik.
    \nDet var en meget alsidig l\u00e6replads. Ud over at reparere radioer, TV, barbermaskiner, grammofoner, b\u00e5ndoptagere, elektriske hegn og fremstille FM antenner samt ops\u00e6tte Tv-antenner hos kunderne, s\u00e5 bestod l\u00e6retiden ogs\u00e5 af havearbejde, sm\u00e5 reparationer af biler, bilvask og olieskift og forberede maling af en personbil og to rutebiler. To blev spr\u00f8jtemalet og en blev h\u00e5ndmalet.
    \nUd over radioforretningen, havde Samuel ogs\u00e5 en lillebilforretning, hvor en Simca Ariane og en Ford Taunus Transit 1962 rugbr\u00f8d blev brugt som lillebil, og en rutebil blev brugt til skolek\u00f8rsel til H\u00f8rby skole. I starten af l\u00e6retiden var jeg ogs\u00e5 p\u00e5 arbejde om l\u00f8rdagen. Denne formiddag blev typisk brugt til bilvask og reng\u00f8ring.<\/p>\n

    Da jeg blev 18 \u00e5r, fik jeg k\u00f8rekort. Far og jeg havde en aftale om, at hvis jeg ikke r\u00f8g inden jeg blev 18 \u00e5r, s\u00e5 ville han betale mit k\u00f8rekort, og det kom han til, for jeg r\u00f8g ikke.
    \nI starten cyklede jeg hjem til Sindal n\u00e5r forretningen lukkede kl. 12:00 om l\u00f8rdagen (efter bilvask). S\u00f8ndag aften k\u00f8rte min far mig tilbage sammen med cyklen. Senere da jeg havde taget k\u00f8rekort k\u00f8bte jeg en lidt brugt Vespa scooter til 2000,00 Kr. Mors arv efter morbror Gregers i Hasseris blev brugt til en Volvo Amazone, som far fik i julegave i 1966. Nu var den gamle bil ledig, s\u00e5 jeg byttede med far. Han fik den relative nye scooter, og jeg fik den gamle fl\u00f8defarvet Austin A 40 Somerset.<\/p>\n

    Aftnerne i H\u00f8rby kunne godt blive lidt lange, selv om jeg var velkommen til at se fjernsyn nede i stuen. Jeg tog derfor et korrespondancekursus p\u00e5 17 lektioner i \u201dforst\u00e6rker og lavfrekvensteknik\u201d.
    \nSom fritidsaktivitet fortsatte jeg med at dyrke Judo. Det var i S\u00e6by Judoklub. Der tr\u00e6nede vi hver onsdag aften i Volstrup skoles gymnastiksal. Den 3. februar 1964 blev jeg gradueret med orange b\u00e6lte. Jeg var allerede gradueret med gult b\u00e6lte i Sindal Judoklub.<\/p>\n

    Der var lidt forviklinger med min l\u00e6rekontrakt (3 l\u00e6rlinge og sygdom). Jeg havde derfor udst\u00e5et en stor del af min l\u00e6retid, da jeg kom p\u00e5 Radioskole i Hald Ege ved Viborg for f\u00f8rste gang. Det havde den konsekvens at jeg m\u00e5tte springe fra hold til hold for at blive f\u00e6rdig med skolen indenfor l\u00e6retiden. Jeg fulgte som s\u00e6dvanligt godt med i timerne, s\u00e5 jeg ikke skulle bruge fritiden til at dygtigg\u00f8re mig. Der blev derfor plads til en del byture inde i Viborg. Det bedste sted var inde p\u00e5 v\u00e6rtshuset Latinerly, hvor den meget slidte Jukebox flittigt spillede \u201dJambalaya\u201d med Fats Domino. Jeg bestod svendepr\u00f8ven den 20. oktober 1967, og var udl\u00e6rt den 30. november 1967, hvor jeg fik mit svendebrev.<\/p>\n

    I weekenderne n\u00e5r jeg var hjemme i Sindal, var jeg for det meste sammen med Erik Sporon Fiedler og Mogens Pelle Hansen. Eriks for\u00e6ldre ejede en del af Slotved skov. Her l\u00e5 der et lille skovl\u00f8berhus, som vi godt m\u00e5tte bruge. Det blev indrettet til en rigtig hule med bar osv., hvor der blev der holdt mange vilde fester. Da Erik kom p\u00e5 kostskole p\u00e5 Sor\u00f8 Akademi, blev vores tilholdssted Elv\u00e6rket i Bindslev, hvor Mogens far var Elv\u00e6rksbestyrer. Her var der ogs\u00e5 mange fester, og her bryggede vi risvin og birkevin (vin lavet p\u00e5 aftappede saften fra birketr\u00e6er om for\u00e5ret). Senere rensede vi husholdningssprit (denatureret sprit) med aktivt kul. Det var et v\u00e6rre svineri. Da man ved lov \u00e6ndrede produktindholdet i husholdningssprit, kunne vi nu ikke l\u00e6ngere rense spritten med kul, og spritterne fik meget ondt i maven hvis de drak det.<\/p>\n

    Karen:<\/strong> Samme \u00e5r som jeg var udl\u00e6rt radiomekaniker traf jeg Karen Langhoff Nedergaard (f. 18. juli 1949). Karen er datter af Elly Vibeke Langhoff Pedersen (f. 1914) og g\u00e5rdejer Jens Herman Nedergaard (f. 1910). Jeg n\u00e5ede aldrig at se Jens for han d\u00f8de den 7. september 1960. Vi m\u00f8dtes til nyt\u00e5rsbal p\u00e5 Hotel Sindal i 1967 og blev forelsket, men vi m\u00e5tte dog undv\u00e6re hinanden i hverdagene da jeg skulle aftjene min v\u00e6rnepligt i Thisted.<\/p>\n

    Min V\u00e6rnepligt:<\/strong> Jeg har aldrig v\u00e6ret meget for krudt og kugle, endsk\u00f8nt jeg har leget meget r\u00f8ver og soldater der hjemme i k\u00f8bmandsg\u00e5rden, s\u00e5 jeg valgte at aftjene min v\u00e6rnepligt hos Civilforsvaret. Jeg aftjente v\u00e6rnepligt p\u00e5 CF-kasernen i Thisted fra den 5. februar 1968. Det var ikke det store problem at komme frem og tilbage mellem Thisted og Sindal, jeg havde jo det gr\u00f8nne lyn (Austin). S\u00e5 snart jeg havde fri om weekenderne, s\u00e5 k\u00f8rte jeg hjem til Karen.
    \nJeg havde valgt Civilforsvaret, i h\u00e5b om at jeg kunne f\u00e5 lov til at reparere deres radiogrej. Men s\u00e5dan gik det ikke. Der var indkaldt flere radiomekanikere, og det blev ikke mig der fik det job.
    \nCivilforsvaret havde planer med mig som gruppef\u00f8rer, derfor skulle jeg tage et k\u00f8rekort til lastbil. Jeg syntes det var meningsl\u00f8st at jeg skulle have et k\u00f8rekortet til lastbil, for hvad skulle jeg bruge det til. Det var bedre at en anden fik det k\u00f8rekort, s\u00e5 havde han i det mindste f\u00e5et en uddannelse i Thisted. Jeg har aldrig v\u00e6ret den f\u00f8dte chauff\u00f8r, s\u00e5 jeg dumpede selvf\u00f8lgelig til k\u00f8repr\u00f8ven en enkelt gang. Da k\u00f8rekortet var i hus skulle jeg ogs\u00e5 l\u00e6re at k\u00f8re Civilforsvarets store tunge brandk\u00f8ret\u00f8jer. Det gik nu ganske godt. Jeg fik i \u00f8vrigt aldrig nogensinde brugt lastbilk\u00f8rekortet.
    \nFor at blive fritaget for at blive befalingsmand skrevet jeg et p\u00e6nt brev til civilforsvarsstyrelsen. Jeg fortalte hvad jeg mente om systemet. Da den store dag oprandt, hvor alle der skulle v\u00e6re befalingsm\u00e6nd fik et brev om det, s\u00e5 var der heldigvis ikke et brev til mig. Jeg havde aftjent min v\u00e6rnepligt den 25. november 1968.<\/p>\n

    Vi flytter til \u00c5rhus:<\/strong> Den 19. januar 1969 rejser jeg til Aarhus for at l\u00e6se til elektroniktekniker p\u00e5 \u00c5rhus teknisk skole. Elektroniktekniker uddannelsen er en 1\u00bd \u00e5rs uddannelse. Jeg havde ingen v\u00e6relse, s\u00e5 den f\u00f8rste uges tid boede jeg i en lejlighed p\u00e5 Silkeborgvej hos en af mine for\u00e6ldres venner – Anna. Det var helt fint. Inden en uge havde jeg skaffet et v\u00e6relse p\u00e5 Ryddersvej i Riis skov. Karen og jeg bes\u00f8gte ofte Anna medens vi boede inde i Byen.<\/p>\n

    Efter Karens ophold p\u00e5 Vr\u00e5 h\u00f8jskole kom hun til Aarhus. Efter et halvt \u00e5rs tid hvor vi boede hver for sig fandt vi 2 v\u00e6relser d\u00f8r om d\u00f8r p\u00e5 Skanderborgvej. Vi benyttede dog mest opgangen rundt om hj\u00f8rnet p\u00e5 P. P. \u00d8rumsgade, for her var der en elevator. Karens v\u00e6relse ud mod Skanderborgvej brugte vi som stue, og sov p\u00e5 en udtr\u00e6kssofa jeg havde lavet. Mit v\u00e6relse ind mod g\u00e5rden brugte vi som k\u00f8kken, for her var der en h\u00e5ndvask. Vi havde et k\u00f8leskab og en lille kogeplade s\u00e5 vi kunne f\u00e5 lidt varmt at spise. K\u00f8kkenskabene var \u00f8lkasser. Badev\u00e6relse og toilet var p\u00e5 gange.
    \nMedens vi boede der, tog Karen realeksamen p\u00e5 Jysk Realkursus, og fik Realeksamen den 16. juni 1971. Realkursus (fra 1.8.1970 til 1.8.1972), og det var her jeg lavede min endelige elektronikrapport om aktive filtre. Karen hjalp med at renskrive rapporten, ellers var jeg aldrig blevet f\u00e6rdig. Jeg blev F\u00e6rdig uddannet som elektroniktekniker den 20. juni 1970.<\/p>\n

    I 1972 k\u00f8bte Karen og jeg et parcelhus i Skjoldh\u00f8jparken vest for Aarhus. Huset var ikke bygget, da vi k\u00f8bte det, s\u00e5 vi havde indflydelse p\u00e5 hvad der blev bygget p\u00e5 grunden. Vi valgte et andet hus end det der f\u00f8rst var tilt\u00e6nkt. Det blev ogs\u00e5 bygget med h\u00f8j rejsning med et stort loftrum som senere kunne udnyttes. Vi flyttede ind i marts 1973.
    \nKaren l\u00e6ser videre p\u00e5 Aarhus Statsgymnasiet i Hasle, hvor hun tog H\u00f8jere Forberedelseseksamen (fra 13.8.1972 til 1.7.1974). Nu var vejen klar, og Karen kunne begynde at l\u00e6se til socialr\u00e5dgiver p\u00e5 den sociale h\u00f8jskole. Karen bliver socialr\u00e5dgiver den 1. juni 1978.<\/p>\n

    Karen og jeg blev borgerligt viet den 22. marts 1975 p\u00e5 \u00c5rhus R\u00e5dhus. Det var kun Karens mor og mine for\u00e6ldre der var med til brylluppet, der blev holdt p\u00e5 Hotel tre Ege i Brabrand
    \nSamme \u00e5r kom Rune Langhoff G\u00f8gsig til verden (f. 15. maj 1975). Der gik 7 \u00e5r inden Rune fik en lillebror, der kom til at hedde Ebbe Langhoff G\u00f8gsig (f. 3. april 1982).<\/p>\n

    Mit arbejdsliv:<\/strong> F\u00e6rdig uddannet som elektroniktekniker skulle jeg til at finde et arbejde. Muligheden for et f\u00e5 job som elektroniktekniker i Vendsyssel eksisterede sikke. S\u00e5 ans\u00f8gningen blev sendt til Jydsk Telefons udviklings laboratorie og Terma A\/S i Aarhus. Jeg kom til samtale begge steder, og fik hurtigt job hos Terma. Det med krudt og kuler er ikke lige mig, s\u00e5 jeg m\u00e5tte ruske lidt op i Jydsk Telefon, for at h\u00f8re om de stadig var interesseret i at f\u00e5 mig som medarbejder. Det hjalp og jeg fik job p\u00e5 Central laboratoriet. Nu m\u00e5tte jeg jo til at melde fra hos Terma. De tog det meget fint, og hvis jeg fortr\u00f8d, s\u00e5 var jeg stadig velkommen hos dem.<\/p>\n

    Mit arbejdsliv blev s\u00e5ledes helliget teknologiudvikling inden for televerdenen. Jeg arbejdede 40 \u00e5r i samme firma, der undervejs skiftede navn et par gange fra Jydsk Telefon til Tele Danmark og senere TDC. Mit arbejde bestod i at udvikle nogle hj\u00e6lpeinstrumenter til den daglige drift i centralerne.
    \nJydsk Telefon var p\u00e5 det tidspunkt i gang med at automatisere telefontjenesten. Inden automatiseringen skulle man, fra de gamle telefoner, bestille en forbindelse til et \u00f8nsket telefonnummer hos en telefonist. Efter automatiseringen kunne man selv etablere forbindelsen ved hj\u00e6lp af en moderne telefon med en nummerskive.
    \nDen sidste central der blev automatiseret, var Tun\u00f8. Her var jeg med, fordi jeg havde lavet et kredsl\u00f8b der kunne holde en allerede etableret forbindelse selv om radioforbindelsen til fastlandet kortvarigt forsvandt.
    \nVed vedtagelse af lov om \u201dLogningsbekendtg\u00f8relse\u201d blev der sat nye krav til de gamle telefoncentraler. Det bet\u00f8d at alle landets Ericsson og Siemens centraler skulle opgraderes, s\u00e5 man til enhver tid, indenfor en halv time, kunne finde det fastnetnummer i Danmark, hvor fra der var indtelefoneret en bombetrussel. Dengang kunne man ikke p\u00e5 telefonen se det nummer hvorfra der blev ringet. Det var mig der kom til at lede projektet. Det lykkedes og Karen var med til at indtelefonerer flere bombetrusler, for at teste om systemet var hurtigt nok – det var det.<\/p>\n

    I forbindelse med mit 40-\u00e5rs jubil\u00e6um blev jeg tilbudt at modtage en fortjeneste medalje for 40 \u00e5rs tro tjeneste, men jeg takkede p\u00e6nt nej tak, da en s\u00e5dan erkendtlighed ikke er for egentlig med min indstilling til kongehuset.<\/p>\n

    En af mine kollegaer Torben Kilden Nielsen og jeg fratr\u00e5dte samtidigt jobbet hos TDC den 1. december 2010. Vi holdt en f\u00e6lles fratr\u00e6delses sammenkomst i Aarhus Bryghus, tirsdag den 30. november. Her kunne man smage p\u00e5 husets julebryg. m.m. Det var en god dag.<\/p>\n

    Moster i Klim:<\/strong> Efter mors d\u00f8d den 7. maj 2001 var det mig, der skulle bes\u00f8ge og hj\u00e6lpe moster Anna Christensen p\u00e5 Klim \u00c6ldrecenter Solkrogen. Jeg bes\u00f8gte hende ca. en gang om m\u00e5neden. For at have lidt at tale om, ud over de daglige ting, begyndte jeg at sp\u00f8rge ind til, hvordan livet levedes da hun var barn i Halvrimmen skole. Jeg havde heldigvis flere fotoalbum, som kunne underst\u00f8tte mine sp\u00f8rgsm\u00e5l. I lang tid gik det meget fint, men da jeg fors\u00f8gte at lave en plantegning, af skolens rum, vinduer og d\u00f8re, gik vi lidt forbi hinanden. Jeg havde en tre fire gange en ny tegning med, men de var aldrig helt rigtige, og jeg kunne m\u00e6rke, at moster ikke gad mere, s\u00e5 det stoppede her.<\/p>\n

    Da moster d\u00f8de den 29. august 2008, blev hun begravet i familiegravstedet p\u00e5 Aalborg almene kirkeg\u00e5rd. Hun blev 90 \u00e5r. Det var mig, der skulle underrette mosters bekendte med Annas d\u00f8d. Iblandt navnene var der et navn og telefonnummer p\u00e5 en person, som jeg aldrig har h\u00f8rt om. Jeg ringede til nummeret nogle gange, men der var ingen der svarede. Jeg besluttede mig for at ringe en sidste gang, og nu blev der svaret. Det var Ruth Klitgaard fra Gug, der igennem mange \u00e5r var feriepige p\u00e5 Skolen i Halvrimmen. Ruth kunne fort\u00e6lle en hel masse om livet i Halvrimmen skole. Jeg bes\u00f8gte Ruth flere gange, og fik rettet tegning og tekst, s\u00e5 der kom en hel lille fin historie ud af det. Historien p\u00e5 22 sider med foto og tegninger blev f\u00e6rdig 15. september 2009. Titlen var \u201dEt tilbageblik p\u00e5 livet i Halvrimmen skole i 30-erne\u201d. Jeg sendte et eksemplar til \u201dLokalhistorisk forening for Halvrimmen og omegn\u201d. Det resulterede i, at historien kom med i deres \u00e5rlige udgivelse \u201dHan Herred Bogen 2012\u201d.<\/p>\n

    Min Fritid:<\/strong> Da Rune startede som spejder, blev jeg frivillig hj\u00e6lper igennem mange \u00e5r hos Det Danske Spejderkorps (DDS) Aros division. F\u00f8rst som Minileder fra 1984 til 1986 i Skjoldh\u00f8j gruppe, og efterf\u00f8lgende som Redakt\u00f8r af gruppens blad \u201dSkjoldet\u201d fra 1992 til 1999. Jeg var med p\u00e5 DDS lands lejer “Bl\u00e5 sommer” i 1994 og 1999. Sammen med Junior lederne Ivan Fuglsang og Per Nielsen deltog jeg ivrigt i \u201dS\u00f8lv\u00f8ksel\u00f8bet\u201d, der er et \u00e5rligt natl\u00f8b for senior spejdere og ledere. Jeg var med i l\u00f8bet 8 \u00e5r.
    \nDet var ogs\u00e5 sammen med Ivan og Per jeg kom ind i Lisbjerghyttens hytteudvalg. Her blev jeg formand i fra 2000 til 2011, og sluttede som kasserer i \u00e5rene 2011 til 2021. Jeg oprettede Lisbjerghyttens f\u00f8rste hjemmeside i 2004.<\/p>\n

    Det var formanden for G\u00f8gsigs pakhus Jette Kull, der i 1993 fik ideen til at navngive den lille sm\u00f8ge fra N\u00f8rregade og til Torvegade. Sm\u00f8gen var oprindelig porten for enden af Sindal K\u00f8bmandshandel og ind til k\u00f8bmandsg\u00e5rden. Nu var det den smalle passage mellem Sparekassen Bikuben og Sindal K\u00f8bmandshandel. Sm\u00f8gen f\u00f8rer ind til \u201cKulturhusets G\u00f8gsigs Pakhus\u201d, s\u00e5 det var n\u00e6rliggende at kalde sm\u00f8gen \u201dG\u00f8gsigs sm\u00f8ge\u201d. Opfordret af Jette blev det mig der holdt en lille tale inden afsl\u00f8ringen af gadeskiltet.<\/p>\n

    Af Tove Espersen blev jeg opfordret til at blive suppleant i Jydsk Telefons Telekunstforeningen. Jeg var allerede blevet medlem af kunstforeningen et par \u00e5r f\u00f8r, s\u00e5 i 1998 blev jeg valgt som suppleant i bestyrelsen. \u00c5ret efter blev jeg n\u00e6stformand. Undervejs fik vi lavet rigtig mange bortlodninger af kunst, kunstture rundt i Danmark og bes\u00f8g hos lokale kunstnere. Da det blev teknisk muligt, lavede jeg Telekunstforeningens f\u00f8rste hjemmeside. Arbejdet i bestyrelsen \u00e5bnede virkelig mine \u00f8jne for billedkunsten. Det har v\u00e6ret en forn\u00f8jelse at arbejde sammen med Tove og alle de andre bestyrelsesmedlemmer. Da jeg gik p\u00e5 pension i 2012, valgte jeg at fratr\u00e6de bestyrelsesarbejdet. De f\u00f8lgende 5 \u00e5r var jeg generalforsamlingens dirigent.<\/p>\n

    Hvor min interesse for at hugge i sten kommer fra ved jeg ikke, men f\u00f8rste gang jeg pr\u00f8vede kr\u00e6fter med de h\u00e5rde sten var p\u00e5 et Bededagskursus i 1993. Det var i Harlev hvor Laurids Kirkeg\u00e5rd underviste i hugning af skulpturer i marksten. 19 \u00e5r efter, den 7. marts 2012 startede jeg p\u00e5 et kursus p\u00e5 Rudolf Steiner Skolen. Det var Frantz Wolf der underviser. Jeg var med p\u00e5 alle de f\u00f8lgende hold, indtil Frantz d\u00f8de den 30. oktober 2019. Vi var 8 personer der stadig \u00f8nskede at hugge i sten s\u00e5 vi lavet vores egen forening med navnet \u201dSk\u00e6rverne\u201d. Vi huggede i sten forskellige steder og har nu fundet et rigtigt dejligt sted hvor vi kan st\u00f8ve, larme, spise kage og drikke vores kaffe. Det er en meget flink landmand i Harlev, der har stillet sit \u00e5bne skur til r\u00e5dighed for os.<\/p>\n

    Som pensionist fik jeg tid til at kortl\u00e6gge medlemmerne af G\u00f8gsig familiens levnedsforl\u00f8b. Startende med Niels Peter Nielsen (f. 16. maj 1849 \u2013 d. 17. juli 1920) og hustru Jette Andrea J\u00f8rgensen (f. 1. december 1854 \u2013 d. 7. maj 1925) p\u00e5 g\u00e5rden \u201dStore G\u00f8gsig\u201d i Tuen. Resultatet blev et sl\u00e6gtsleksikon p\u00e5 ca. 45 sider samt G\u00f8gsig sl\u00e6gtens \u201cDigitale sl\u00e6gtsbog\u201d, der er en hjemmeside p\u00e5 Internettet. Hjemmesiden best\u00e5r i dag (\u00e5r 2024) af 260 sider, med i alt 2600 foto, erindringsdokumenter og udklip fra aviser eller kirkeb\u00f8ger. Den \u201cDigitale sl\u00e6gtsbog\u201d bliver l\u00f8bende opdateret og udvidet. Siden der kun er tilg\u00e6ngelig for G\u00f8gsig sl\u00e6gten, kan ikke findes via Google.<\/p>\n

    Karen stoppede som socialr\u00e5dgiver 19?? og er nu g\u00e5et p\u00e5 pension.<\/p>\n

    Det er Karen der er initiativtageren til vores mange udlandsrejser. Rejselysten til udlandet er taget til efter at vi er blevet pensionister, f\u00f8r var vi mest i Danmark. Af destinationer vi har bes\u00f8gt kan n\u00e6vnes: Samos, Malta, Australien, Kina, Mexico, Cuba, Vestindiske \u00d8er, Tyrkiet, Thailand, Laos, Vietnam, Cambodia, Indien, Sri Lanka, Amalfikysten, F\u00e6r\u00f8erne, Sydkorea og flod tur p\u00e5 Maas og Rhinen.<\/p>\n

    Mads og Karens B\u00f8rn og B\u00f8rneb\u00f8rn:<\/strong><\/p>\n

    Rune Langhoff G\u00f8gsig<\/span> (f. 15. maj 1975). Han blev d. 17. marts 2012 gift med Debbie Langhoff G\u00f8gsig (f\u00f8dt S\u00f8rensen Jensen den 31. marts 1982).<\/p>\n

    Sammen har de 2 b\u00f8rn:<\/p>\n

    Thomas Langhoff G\u00f8gsig (f. 15. april 2012).
    \nVictor Langhoff G\u00f8gsig (f. 29. maj 2016).<\/p>\n

    Ebbe Langhoff G\u00f8gsig<\/span> (f. 3. april 1982). Han blev d. 6. juli 2019 gift med Ann Sofia Langhoff G\u00f8gsig (f\u00f8dt Ann Sofia Feldtmann J\u00f8rgensen den 8. februar 1988).<\/p>\n

    Sammen har de 2 b\u00f8rn sammen:<\/p>\n

    Sara Kirstine Langhoff G\u00f8gsig, f\u00f8dt den 3. november 2020 p\u00e5 Aarhus Universitetshospital i Skejby.
    \nNina Langhoff G\u00f8gsig, f\u00f8dt den 4. december 2022 p\u00e5 Aarhus Universitetshospital i Skejby.<\/p>\n

     <\/p>\n

    Tekstforfatter: Mads G\u00f8gsig 2024 (Kilde: Jennys dagbog fra 1943 \u2013 1969, fotob\u00f8ger, kirkeb\u00f8ger og avisklip).<\/em><\/p>\n

    \"\"<\/p>\n

    \"\"

    Familien samlet ved kaminen i den lille stue.<\/p><\/div>\n

    \"\"

    Hans, Dorte og Mads i legestuen, hvor der er brugt forsider af ugeblade som tapet p\u00e5 v\u00e6gen.<\/p><\/div>\n

    \"\"<\/a><\/p>\n

    \"\"

    Mads hos CF-korpset i Thisted fra 5.2.1986 til 26.11.1986<\/p><\/div>\n

    \"Bryllup\"4.2.2\"Karen<\/p>\n

    \"\"

    Mads\u2019es arbejdsliv blev helliget teknologi udvikling inden for televerdenen. Han arbejdede 40 \u00e5r i samme firma der undervejs skiftede navn et par gange (Jydsk Telefon, Tele Danmark og TDC).<\/p><\/div>\n

    \"Mads<\/p>\n

    \"OLYMPUS<\/p>\n

    \"ScreenShot096\"<\/a>

    Oversigt over en artikel om Halvrimmen Skole skrevet af Ruth Klitgaard og Mads G\u00f8gsig i Han Herred Bogen 2012.<\/p><\/div>\n

    \"han-herred-bogen-2012\"<\/p>\n

    \"\"

    Huset i Tilst.<\/p><\/div>\n

    \"\"

    Mads, Jimmy, Erik , Helle og alle Skjoldh\u00f8j Mini spejderne p\u00e5 Forlev spejdercenter i 1986<\/p><\/div>\n

    \"\"

    Mads var frivillig hj\u00e6lper i gennem mange \u00e5r hos Det Danske Spejderkorps (DDS). F\u00f8rst som Minileder i Skjoldh\u00f8j gruppe fra 1984 til 1986, og efterf\u00f8lgende som Redakt\u00f8r af gruppens blad “Skjoldet” fra 1992 til 1999. Deltog ivrigt i S\u00f8lv\u00f8ksel\u00f8bet i \u00e5rene 1987, 1988, 1990, 1991, 1992, 1993, 1994 og 1997. Var med p\u00e5 landslejer “Bl\u00e5 sommer” i 1994 og 1999. Blev formand i Lisbjerghyttens hytteudvalg fra 2000 til 2011, og sluttede her som kasserer i \u00e5rene 2011 til 2021.<\/p><\/div>\n

    \"\"<\/p>\n

    \"\"

    Den gamle stenhugger.<\/p><\/div>\n

    \"\"<\/a>

    Fra Sofias og Ebbes bryllup 2020. Debbie, Anni Feldtmann, Sofia, Ebbe, Karen, Mads, Rune og s\u00e5 de to sm\u00e5 Victor & Thomas.<\/p><\/div>\n

    \"\"<\/p>\n

    \"\"

    Min 80-\u00e5rs f\u00f8dselsdag blev holdt den 15. maj 2016 i G\u00f8gsigs Pakhus.<\/p><\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    (G12). Mads G\u00f8gsig (f. 13. maj 1946) blev den 22. marts 1975 borgerligt viet med Karen Langhoff Nedergaard (gift G\u00f8gsig) (f. 18. juli 1949). Sammen har de 2 b\u00f8rn: (G39). Rune Langhoff G\u00f8gsig (f.\u00a0 1975).\u00a0 (G40). Ebbe Langhoff G\u00f8gsig (f. 1982). Levnedsbeskrivelse Jeg – Mads G\u00f8gsig er s\u00f8n af Svend \u2026 Continue reading → <\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1090","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mads.goegsig.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1090","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/mads.goegsig.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mads.goegsig.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mads.goegsig.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mads.goegsig.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1090"}],"version-history":[{"count":69,"href":"https:\/\/mads.goegsig.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1090\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":15161,"href":"https:\/\/mads.goegsig.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1090\/revisions\/15161"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mads.goegsig.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1090"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}