{"id":198,"date":"2015-06-13T19:04:30","date_gmt":"2015-06-13T19:04:30","guid":{"rendered":"http:\/\/mads.goegsig.dk\/?page_id=198"},"modified":"2022-12-07T12:47:07","modified_gmt":"2022-12-07T11:47:07","slug":"goegsigland","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mads.goegsig.dk\/index.php\/goegsigland\/","title":{"rendered":"Sl\u00e6gtsskrift om G\u00f8gsig"},"content":{"rendered":"

“Sl\u00e6gtsskrift om G\u00f8gsig”.<\/em><\/strong><\/h2>\n

af Johnny Grandjean G\u00f8gsig Jakobsen<\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

\"2007<\/a><\/p>\n

If\u00f8lge familietraditionen skulle det v\u00e6re en unavngiven kvinde af den senere G\u00f8gsigfamilie, der fandt p\u00e5 navnet \u201cG\u00f8gsig\u201d engang i slutningen af 1800-tallet. Denne historie kan dog ikke v\u00e6re helt korrekt, om end bemeldte kvinde meget vel kan have f\u00e5et id\u00e9en til at genoptage brugen af navnet, som p\u00e5 dette tidspunkt til dels var ved at g\u00e5 i glemmebogen. Navnet G\u00f8gsig er imidlertid betydeligt \u00e6ldre. Der er tale om et gammelt stednavn, g\u00e5rdnavn og sl\u00e6gtsnavn, der formentlig er opst\u00e5et i n\u00e6vnte r\u00e6kkef\u00f8lge: f\u00f8rst som stednavn for et s\u00e6rligt markomr\u00e5de, senere for bebyggelserne opf\u00f8rt p\u00e5 stedet og sidst som sl\u00e6gts- og tilnavn for de personer, der beboede g\u00e5rdene. Navnets tidligste oprindelse str\u00e6kker sig mere end 385 \u00e5r tilbage i tiden og kendes f\u00f8rste gang fra 1621.<\/p>\n

G\u00f8gsig : Stednavnet, omr\u00e5det og g\u00e5rdene<\/strong><\/h1>\n

G\u00f8gsig er et stednavn hjemmeh\u00f8rende i Vendsyssel, d\u00e9r omkring hvor landet begynder at sn\u00e6vre sig ind til Skagens Horn.<\/p>\n

\"Graphic1\"<\/a><\/p>\n

Kort over Vendsyssel med udpegning af G\u00f8gsigg\u00e5rdenes beliggenhed, der faktisk ligger pr\u00e6cis hvor vejnummeret <\/em>[597] er indsat. \u00a9 Folia a\/s, Kortbogen Nordjyllands amt, 8. udgave 2006, s. 9.<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

Navnets mere pr\u00e6cise hjemegn er gr\u00e6nselandet mellem de gamle kirkesogne Tversted og Raabjerg, hvilket i dag ligeledes udg\u00f8r gr\u00e6nsen mellem de nye storkommuner Hj\u00f8rring og Frederikshavn. Fra gammel tid var \u201cG\u00f8gsiglandet\u201d et \u00f8de og ufrugtbart klitlandskab. Omr\u00e5dets eneste gamle landsby med r\u00f8dder tilbage til middelalderen var Raabjerg, der imidlertid m\u00e5tte opgives i 1600-tallet p\u00e5 grund af sandflugt, s\u00e5 kun kirken siden da har ligget ensomt tilbage. I nabosognet Tversted l\u00e5 landsbyerne alle i den vestlige halvdel, mens den nord\u00f8stlige del af sognet frem til nyere tid kun har v\u00e6ret beboet af eneg\u00e5rde. Faktisk er det oprindelige G\u00f8gsigland i dag ubeboet og til dels d\u00e6kket af sandklitter, idet de f\u00f8rste bebyggelser l\u00e5 l\u00e6ngere mod nord end de g\u00f8r i dag, indtil sandflugten ogs\u00e5 tvang dem til at flytte sydover i perioden 1650-1750. Men ligesom nissen, s\u00e5 flyttede navnet alts\u00e5 med.<\/p>\n

\"Graphic2\"<\/a><\/p>\n

Nutidigt kort over omr\u00e5det G\u00f8gsig Mark nordvest for den dr\u00e6nede G\u00e5rdbo S\u00f8. Den oprindelige G\u00f8gsigg\u00e5rd menes at have ligget oppe i kortets \u00f8verste kant, muligvis et sted under Simon Skrivers Klit. Ogs\u00e5 omr\u00e5dets \u00f8vrige bebyggelser (Skram, Horsnab, Slynge og Tuen) l\u00e5 oprindeligt oppe i det nuv\u00e6rende klitland.\u00a0 \u00a9 KMS (1:50.000).<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

Stednavnene G\u00f8gsig og Skram<\/strong><\/h2>\n

Ved middelalderens slutning fandtes kun \u00e9n g\u00e5rd af betydning i omr\u00e5det, Horsnab<\/em>, som gav navn til hele omr\u00e5det: Horsnab Fang. <\/em>Dengang var det meget anvendt, at marker og agre, der h\u00f8rte til de enkelte landsbyer eller st\u00f8rre eneg\u00e5rde, hver is\u00e6r havde et navn. Og blandt de marknavne, som h\u00f8rte til Horsnab, har der efter al sandsynlighed bl.a. v\u00e6ret at finde et Gi\u00f8gsiig<\/em> og et Schram<\/em>. N\u00e5r ogs\u00e5 \u2018Skram\u2019 har interesse i denne sammenh\u00e6ng, skyldes det, at de to g\u00e5rdnavne har v\u00e6ret anvendt p\u00e5 skift for de samme bebyggelser op gennem tiden – desv\u00e6rre med nogen forvirring til f\u00f8lge for eftertidens sl\u00e6gtshistorikere<\/p>\n

 <\/p>\n

G\u00f8gsig<\/em><\/strong> kan navnem\u00e6ssigt opdeles i forleddet G\u00f8g<\/em>– og efterleddet –sig<\/em>. Ordet \u201csig\u201d kommer af det gammeldanske ord sik<\/em>, der ogs\u00e5 kendes fra norske og svenske dialekter. Det er en terr\u00e6nm\u00e6ssig betegnelse for en mindre lavning, der i perioder er fyldt med vand. Herhjemme kendes ordet is\u00e6r i Vest- og Nordjylland. If\u00f8lge \u201cVendsysselsk ordbog<\/em>\u201d er en sig<\/em> betegnelsen p\u00e5 en lille fugtig og ofte sur plet p\u00e5 marken, heden eller engen, hvor der kan ikke mindst i vinterhalv\u00e5ret kan st\u00e5 blankt vand. Is\u00e6r er ordet som stednavn knyttet til fugtige lavninger mellem bakker eller klitter.[1]<\/a> Betegnelsen skulle oprindeligt stamme fra, at en sig<\/em> bet\u00f8d en lille drik: \u00bbDer var ikke en sig i kruset.<\/em>\u00ab[2]<\/a><\/p>\n

Som stednavneendelse g\u00e5r -sig<\/em> tilbage til middelalderen, hvor den \u00e6ldst kendte skriftform -siick<\/em> kendes fra anden halvdel af 1200-tallet. Fra senmiddelalderen kendes former som –sighe<\/em>, –sig<\/em> og –sich<\/em>, hvilket i 1500- og 1600-tallet er blevet til -sig<\/em> og –siig<\/em>. Den mest almindelige nutidige form er -sig<\/em>, men i flere tilf\u00e6lde er endelsen med tiden blevet \u00e6ndret til ukendelighed; f.eks. det s\u00f8nderjyske \u00d8dis (af \u00d8thesiick<\/em>). Forleddet i sig<\/em>-navne sigter s\u00e5 godt som altid til et naturforhold, f.eks. terr\u00e6n, jordbundsforhold, bevoksning eller v\u00e5dbundsforhold. I ganske mange tilf\u00e6lde er forleddet et dyrenavn, men ogs\u00e5 ord der fort\u00e6ller noget om beliggenheden i forhold til andre sige eller bebyggelser kendes (f.eks. S\u00f8ndersig og \u201c\u00d8desig\u201d (=\u00d8dis)). Der kendes derimod ingen eksempler p\u00e5 personnavneforled eller betegnelser p\u00e5 bebyggelser som forled i sig-<\/em>navne, hvilket st\u00f8tter opfattelsen af, at sig-<\/em>navne oprindeligt har v\u00e6ret naturnavne, formentlig prim\u00e6rt marknavne, som i nogle tilf\u00e6lde er blevet overf\u00f8rt p\u00e5 senere opf\u00f8rte bebyggelser. I usammensat form optr\u00e6der Sig<\/em> som stednavn flere steder i Vestjylland. I Thy er stednavnet Sigum en flertalsform af samme ord. Endelig kan diverse former af bebyggelses- og marknavnet Sejet<\/em> v\u00e6re afledt af ordets bestemte form \u201csiget\u201d.[3]<\/a><\/p>\n

Forleddet i stednavnet G\u00f8gsig er fuglenavnet g\u00f8g. Ogs\u00e5 flere andre -sig<\/em> navne i Vendsyssel er opkaldt efter fugle s\u00e5som Vibsig<\/em> og Fuglsig<\/em>. Man kan forestille sig, at s\u00e5danne navne generelt er opst\u00e5et ved, at de vandfyldte lavninger har tiltrukket fugle – om end g\u00f8gen n\u00e6ppe kan forventes at have haft nogen s\u00e6rlig fork\u00e6rlighed for fugtige engjorder. Snarere har der her ligget et krat, hvorfra g\u00f8gen har ladet sin karakteristiske r\u00f8st h\u00f8re. At der har eksisteret g\u00f8ge p\u00e5 datidens Horsnabmarker er ganske sandsynligt. S\u00e5 sent som i 1870\u2019erne kunne den lokalboende A.P. Gaardboe i sine beskrivelser af Raabjerg og Tversted Sogne berette, at \u00bbOgs\u00e5 denne vilde og golde Egn oplives i Forsommeren af Gj\u00f8gens, Cuculus Canorus, Sang.<\/em>\u00ab[4]<\/a> – og set med en g\u00f8gs \u00f8jne, var forholdene i Horsnab Fang tilbage i 1600-tallet n\u00e6ppe ringere end i sidste halvdel af det 19. \u00e5rhundrede, snarere tv\u00e6rtimod. I det nordvestlige Vendsyssel skulle den gamle udtale af ordet \u201cg\u00f8g\u201d i \u00f8vrigt have v\u00e6ret [djy’g], mens udtalen af \u201csig\u201d var [si’g], hvorved den samlede oprindelige udtaleform af G\u00f8gsig m\u00e5 have v\u00e6ret [djy’g-si’g].[5]<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

Skram<\/em><\/strong> kan betyde en forh\u00f8jning i terr\u00e6net, evt. best\u00e5ende af mager sandjord. S\u00e5ledes kan navnet muligvis f\u00f8res tilbage til en olddansk ordsammens\u00e6tning [skra-heim], der netop kan overs\u00e6ttes til \u201cen t\u00f8r\/mager bebyggelse\u201d.[6]<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

Det oprindelige G\u00f8gsigland og de f\u00f8rste bebyggelser<\/strong><\/h2>\n

Det nordlige Vendsyssel var i fordums tid et skovkl\u00e6dt landskab, hvor b\u00f8geskov og egekrat dominerede. Med tiden blev store omr\u00e5der oversv\u00f8mmet, ja faktisk dannede de lavereliggende egne en k\u00e6mpe fjord, som omdannedes til et s\u00f8land efterh\u00e5nden som den n\u00f8rrejyske landh\u00e6vning tog til. Jo mere landet h\u00e6vedes, des flere s\u00f8er t\u00f8rrede ud til heder og moser, hvor der p\u00e5 den gamle oversv\u00f8mmede skovbund dannedes et fortrinligt t\u00f8rvelag. Tilbage blev med tiden kun Vendsyssels st\u00f8rste s\u00f8, G\u00e5rdbo S\u00f8, der nu ogs\u00e5 er t\u00f8rlagt – til dels ved menneskelig fremskynding.[7]<\/a> I dette land l\u00e5 Tversted Sogn langs Tannisbugten mellem Uggerby \u00c5 i vest og G\u00e5rdbo S\u00f8 i \u00f8st. Sognet var s\u00e5ledes opdelt, at de tre landsbyer (\u00d8ster Tversted, Vester Tversted og Tversted Terp) alle l\u00e5 i den vestlige halvdel. Den n\u00e6sten ubeboede \u00f8stlige del bestod prim\u00e6rt af eng-, mose- og klitstr\u00e6kninger. Denne halvdel var yderligere opdelt i to \u201ckvarter\u201d, hvor den sydligste omfattede S\u00f8rig Mose og jorderne til herreg\u00e5rden Elkj\u00e6r\/N\u00f8rre Elk\u00e6r.<\/p>\n

Horsnab Fang omfattede hele den nord\u00f8stlige del af sognet mellem Flodb\u00e6k og G\u00e5rdbo S\u00f8. Denne \u00f8de og decentrale del af sognet havde ingen landsbyer, men beboedes kun af eneg\u00e5rde og sm\u00e5 g\u00e5rdsamfund. Frem til midten af 1500-tallet har der formentlig kun eksisteret \u00e9n g\u00e5rd af betydning, nemlig Horsnab, som s\u00e5ledes ogs\u00e5 gav navn til omr\u00e5det. Den gamle Horsnabg\u00e5rd l\u00e5 selv kun akkurat lige inden for fangets gr\u00e6nser, hvor Vesterklit ligger i dag, t\u00e6t ved Flodb\u00e6k og landsbyerne omkring Tversted Kirke. Markerne G\u00f8gsig<\/em> og Skram<\/em> udgjorde sandsynligvis nogle af g\u00e5rdens fjernestliggende jorder, 4-5 km mod \u00f8st oppe ved gr\u00e6nsen til Raabjerg Sogn og G\u00e5rdbo S\u00f8 s\u00f8en – et omr\u00e5de, der endnu i dag kendes som G\u00f8gsig Mark<\/em>.<\/p>\n

\"Graphic3\"<\/a><\/p>\n

Kort over 1800-tallets Horsnab Fang i det nord\u00f8stlige Tversted Sogn. Egen tilvirkning efter forskellige gamle kort og lokale oplysninger.<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

Fra midten af 1500-tallet tog befolkningstilv\u00e6ksten til og overalt sk\u00f8d nye bebyggelser op. Ogs\u00e5 p\u00e5 Horsnabs jorder, hvor en r\u00e6kke g\u00e5rde, bol og huse byggedes omkring 1550-70. \u201cBol\u201d var betegnelsen p\u00e5 en lille landejendom, der var mindre end en \u201cg\u00e5rd\u201d, men anvendelsen og definitionen af de forskellige g\u00e5rdtypebetegnelser er generelt ret tilf\u00e6ldig. De nye bebyggelser kunne med fordel anl\u00e6gges ude p\u00e5 de marginale jorder, hvor beboerne s\u00e5 passede de omliggende marker for bonden p\u00e5 Horsnab og dennes herskab. Eftersom omr\u00e5det l\u00e5 i sognets aller\u00f8stligste ende, kom disse nybyggere snart til at hedde \u00d8sterboerne<\/em> i folkemunde.<\/p>\n

Mens fangets beboelse i dag er koncentreret omkring landsbyen Tuen og g\u00e5rdene i dennes nordlige og \u00f8stlige udkant, l\u00e5 den oprindeligt et stykke l\u00e6ngere mod nord og vest, helt oppe ved gr\u00e6nsen til Raabjerg; en gr\u00e6nse, som er identisk med den nuv\u00e6rende kommunegr\u00e6nse. Som n\u00e6vnt var grundvandstanden dengang v\u00e6sentligt h\u00f8jere end nu, og G\u00e5rdbo S\u00f8 bredte sig et stykke ind i sognet fra \u00f8st, ligesom mange lavtliggende omr\u00e5der var alt for sumpede til opdyrkning og beboelse. Derfor l\u00e5 de f\u00e5 g\u00e5rde og huse oppe i sognets nord\u00f8stligste hj\u00f8rne, der formentlig var mere kuperet end resten af omr\u00e5det. De sm\u00e5 eneg\u00e5rde tog navn efter de markomr\u00e5der, hvorp\u00e5 de blev opf\u00f8rt. I en pr\u00e6steindberetning fra 1568-71 n\u00e6vnes f\u00f8rste gang g\u00e5rden Skram<\/em>, der ligesom g\u00e5rden Tuen<\/em> oplyses at v\u00e6re blevet bygget p\u00e5 Horsnabs jord. I samme selskab tr\u00e6ffes desuden et bol ved navn Slynge<\/em>. I forbindelse med Skram n\u00e6vnes endvidere et unavngivent bol, der meget vel kan v\u00e6re det f\u00f8rste G\u00f8gsigsted. Schram<\/em> n\u00e6vnes igen i en pr\u00e6steindberetning fra 1625, hvor det desuden berettes, at g\u00e5rden ligger ved et k\u00e6r, alts\u00e5 en lille (forl\u00e6ngst forsvunden) s\u00f8, der formentlig har haft forbindelse nordover ud til bugten gennem en lille b\u00e6k.[8]<\/a><\/p>\n

Betegnelsen \u201cfang\u201d anvendes i gammel tid ofte som betegnelse p\u00e5 et omr\u00e5de, der i ejendomsm\u00e6ssig og retslig henseende h\u00f8rer til en herreg\u00e5rd. Jeg har imidlertid ikke kunnet finde nogle indikationer p\u00e5, at Horsnab nogen sinde har v\u00e6ret en herreg\u00e5rd. Da vor historie tager sin begyndelse omkring 1570 drives Horsnab i hvert fald af en bonde, der selv f\u00e6ster til herskabet p\u00e5 Asdal; en herreg\u00e5rd i Tversteds vestlige nabosogn Uggerby. Men selvom de nye g\u00e5rde og bol blev opf\u00f8rt p\u00e5 Horsnabs – og dermed Asdals – jord, kom de ikke alle under denne herreg\u00e5rd. S\u00e5ledes indgik Skramg\u00e5rden og det mulige G\u00f8gsigbol i f\u00e6stegodset h\u00f8rende til herreg\u00e5rden Baggesvogn, der ligger mellem Bindslev og Hj\u00f8rring. Denne herreg\u00e5rd var ligesom Asdal i Bannersl\u00e6gtens eje, hvorfor forskellen i ejendomsforholdet formodentlig skyldes et internt arve- eller mageskifte. Med s\u00e5 lang vej imellem de adelige ejeres hovedg\u00e5rde og deres f\u00e6stere i Horsnab Fang, m\u00e5 man formode – og h\u00e5be p\u00e5 – at\u00a0 hoveritjenesten p\u00e5 hovedg\u00e5rdenes jorder da har v\u00e6ret begr\u00e6nset.<\/p>\n

 <\/p>\n

Den f\u00f8rste konkrete omtale af navnet G\u00f8gsig<\/em> er fra 1621. G\u00f8gsig var da navnet p\u00e5 et bolsted, som indgik i menigheden til Raabjerg Kirke. Dette \u00e5r havde kirken indk\u00f8bt nye stole og disse skulle fordeles blandt menighedens g\u00e5rd-, bols- og husm\u00e6nd. Herfra kendes b\u00e5de et G\u00f8gsig og et Skram, hvor sidstn\u00e6vnte fortsat gjaldt en g\u00e5rd.[9]<\/a> Det kan umiddelbart undre, at beboerne p\u00e5 G\u00f8gsig og Skram – s\u00e5vel som de \u00f8vrige \u00f8sterboere – st\u00e5r opf\u00f8rt blandt Raabjerg Kirkes proselytter i 1621, n\u00e5r Horsnab Fang retteligt h\u00f8rte ind under Tversted Sogn og dermed Tversted Kirke. Forklaringen m\u00e5 v\u00e6re en kirkelig dispensation givet til de fjerntboende sogneb\u00f8rn, som havde betydeligt kortere og lettere vej til Raabjerg Kirke end til deres egen; den nuv\u00e6rende kirke i S\u00f8rig blev f\u00f8rst bygget langt senere. Denne opfattelse st\u00f8ttes af en indberetning fra 1553 fra pastoren i Tversted, som netop skriver, at b\u00f8nderne i G\u00e5rdbo Mark, som bor ved stranden, har 2 mil til kirken i Tversted og kun \u00bd mil til Raabjerg Kirke, hvorfor de tillades at s\u00f8ge kirken i Raabjerg. Hvad han mener med \u201cG\u00e5rdbo Mark\u201d er lidt usikkert, men der kan n\u00e6sten kun v\u00e6re tale om et \u00e6ldre navn for Horsnab Fang. En omvendt ordning gjaldt for de brave folk nede i G\u00e5rdbo Birk, syd for G\u00e5rdbo S\u00f8, som havde lov at anvende kirken i Tversted, selvom de egentlig h\u00f8rte til Raabjerg Sogn.[10]<\/a><\/p>\n

Den pastorale dispensation fra kirkegangen til Tversted var dog ikke mere udtalt, end at pastor Nathanael Pedersen (der tjente sognene Tversted, Bindslev og Uggerby) i en pr\u00e6steindberetning fra 1638 talte \u00d8sterboerne med som en naturlig del af Tversted Sogn. Han kunne s\u00e5ledes meddele, at sognet foruden adelsg\u00e5rden Elkier<\/em> talte tre byer, Vester Tuersted<\/em>, \u00d8ster Tuersted<\/em> og Terpet<\/em>, samt tre \u00bb..eenstedgaarde: Gi\u00f8gsiig, Horsnab, Slynge oc en liden bygsted heeder Tuen<\/em>.\u00ab[11]<\/a> I 1638 regnedes G\u00f8gsig alts\u00e5 for en g\u00e5rd p\u00e5 lige fod med Horsnab og Slynge, mens Tuen blot var et \u201cliden bygsted\u201d og Skram her slet ikke n\u00e6vnes.<\/p>\n

 <\/p>\n

N\u00e6ste gang vi h\u00f8rer om b\u00e5de Skram og G\u00f8gsig er ved matriklen i 1662. Om g\u00e5rden Sckram<\/em> oplyser matriklen, at den betalte \u201cen fjerding sm\u00f8r\u201d i landgilde (dvs. datidens husleje) og at den \u00e5rligt s\u00e5ede 1 t\u00f8nde land rug, 8 sk\u00e6pper byg og 4 sk\u00e6pper havre, hvilket angiver st\u00f8rrelsen og brugen af det tilknyttede jordareal. P\u00e5 den baggrund blev Skramg\u00e5rden takseret til 3 t\u00f8nder hartkorn.[12]<\/a> Gi\u00f8gsig<\/em> var i 1662 b\u00e5de navnet p\u00e5 en g\u00e5rd og et gadehus, hvilket st\u00f8tter teorien om, at G\u00f8gsignavnet oprindeligt brugtes om et markomr\u00e5de, som alle senere opf\u00f8rte bygninger p\u00e5 det p\u00e5g\u00e6ldende sted fik navn efter. Om g\u00e5rden fort\u00e6lles, at den skyldte 3 pund sm\u00f8r i landgilde og havde 4 t\u00f8nder uds\u00e6d ligeligt fordelt p\u00e5 rug og byg. Samlet blev G\u00f8gsigg\u00e5rden takseret til 2 t\u00f8nder hartkorn. Dermed er g\u00e5rdene Skram og G\u00f8gsig st\u00f8rrelsesm\u00e6ssigt ganske repr\u00e6sentative for sognets f\u00e6steg\u00e5rde anno 1662, idet langt de fleste bebyggelser i Tversted Sogn blev takseret i niveauet 2-3 t\u00f8nder hartkorn. Det er i \u00f8vrigt interessant at m\u00e6rke sig, at selvom Skram blev hartkornstakseret 50% h\u00f8jere end G\u00f8gsig\u00adg\u00e5rden, s\u00e5 var G\u00f8gsig noteret for et st\u00f8rre agerareal. Dette m\u00e5 umiddelbart indikere, at Skram havde bedre adgang til enge og gr\u00e6sningsoverdrev end G\u00f8gsig. Begge g\u00e5rdes store afh\u00e6ngighed af husdyrbrug fremg\u00e5r desuden af, at hele deres landgilde blev erlagt i sm\u00f8r. Det lille gadehus G\u00f8gsig betalte derimod sin landgilde ved at g\u00f8re \u201cugedage\u201d, hvilket bet\u00f8d, at husmanden en eller flere dage om ugen m\u00e5tte udf\u00f8re hoveriarbejde p\u00e5 hovedg\u00e5rdens egne jorder.<\/p>\n

B\u00e5de for Skram og de to G\u00f8gsigsteder g\u00e6lder det endvidere, at de i 1662 ikke l\u00e6ngere h\u00f8rte under Baggesvogn. En gang mellem 1570 og 1662 var stederne overg\u00e5et til herreg\u00e5rden B\u00f8gsted i Astrup Sogn mellem Sindal og Hj\u00f8rring. Som s\u00e5 mange andre herreg\u00e5rde begyndte Baggesvogn i denne tid at samle sit b\u00f8ndergods omkring sig for bedre at kunne udnytte hoveriet til driften af hovedg\u00e5rdens jord. I 1615 k\u00f8bte fruen p\u00e5 godset nogle skovpartier i Sindal af Ulrik Sandberg p\u00e5 B\u00f8gsted, og m\u00e5ske skiftede G\u00f8gsigstederne ved samme lejlighed ejerskab i modsat retning. Ejerskiftet kan ogs\u00e5 v\u00e6re sket i 1635, da Baggesvogn med g\u00e5rd og gods solgtes til sl\u00e6gten Sandberg, der som n\u00e6vnt ogs\u00e5 besad B\u00f8gsted og i denne forbindelse sikkert har foretaget et indbyrdes mageskifte af tilh\u00f8rende b\u00f8ndergods hovedg\u00e5rdene imellem.[13]<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

G\u00f8gsigstederne ved Matriklen 1688 og flugten fra sandet<\/strong><\/h2>\n

En snes \u00e5r efter Matriklen 1662 skulle kongerigets jorder og ejendomme atter registreres og skattelignes, hvilket skete ved de s\u00e5kaldte taksationsforretninger af 1682-83, som l\u00e5 til grund for Matriklen 1688. Hvor den gamle matrikulering var baseret p\u00e5 oplysninger om de enkelte g\u00e5rdes landgilde og uds\u00e6dsm\u00e6ngde, s\u00e5 udgjorde den nye matrikel et ganske ambiti\u00f8st projekt, idet samtlige g\u00e5rdes tilh\u00f8rende jordarealer skulle opm\u00e5les og boniteres. Som ved den f\u00f8rste matrikel endte bed\u00f8mmelsen ud i en standardiseret hartkornssats, som rentekammeret kunne p\u00e5ligne skatten ud fra – i f\u00f8rste omgang en sletdaler pr. t\u00f8nde hartkorn om \u00e5ret.<\/p>\n

G\u00e5rden Skram blev ved den nye matrikel opskrevet fra 3 tdr. hartkorn til lidt over 3 t\u00f8nder. Det skal n\u00e6ppe tolkes s\u00e5ledes, at g\u00e5rden i mellemtiden var blevet st\u00f8rre eller bedre, men blot at den fik skatten opskrevet. Et af den nye matrikels m\u00e5l var da ogs\u00e5 at bringe flere kroner i den slunkne statskasse, og ikke mindst i Jylland og i omr\u00e5der orienteret p\u00e5 gr\u00e6sningsbrug m\u00e5tte mange f\u00e6steb\u00f8nder se deres hartkorn og dermed skat sat en del op. For g\u00e5rden eller bolet G\u00f8gsig var sagen lidt mere kompliceret. Den gamle g\u00e5rd var i mellemtiden blevet opdelt i to halvg\u00e5rde, Vester Gi\u00f8gsig<\/em> og \u00d8ster Gi\u00f8gsig<\/em>, der tilsammen havde 2\u00bd t\u00f8nder hartkorn efter den gamle matrikel. Ved den nye matrikel blev der imidlertid \u00e6ndret i G\u00f8gsigstedernes hartkornstaksering: Vester G\u00f8gsig blev sat til knap 2\u00bd t\u00f8nder, mens \u00d8ster G\u00f8gsig kunne n\u00f8jes med godt 2 tdr. hartkorn. Samlet steg G\u00f8gsig s\u00e5ledes fra 2\u00bd tdr. til over 4\u00bd tdr. hartkorn. Eftersom gadehuset G\u00f8gsig ikke l\u00e6ngere omtales, kan man formode, at det er blevet indlemmet i en af halvg\u00e5rdene – eller at huset m\u00e5ske simpelthen har f\u00e5et s\u00e5 meget jord, at det nu regnedes for en lille g\u00e5rd? Ejerm\u00e6ssigt h\u00f8rte b\u00e5de Skram og G\u00f8gsigstederne fortsat under herreg\u00e5rden B\u00f8gsted.<\/p>\n

 <\/p>\n

Optegnelserne fra 1683 rummer endnu en interessant oplysning om G\u00f8gsiglandet. Om g\u00e5rden Skram n\u00e6vnes det s\u00e5ledes, at den \u201cnu var uden for sandfare\u201d. Dette skal formentlig forst\u00e5s s\u00e5dan, at g\u00e5rden p\u00e5 dette tidspunkt var flyttet til en ny beliggenhed, og s\u00e5 vidt vi kan gennemskue den lidt forvirrende navneskiftehistorie, s\u00e5 var Skram flyttet til det sted, hvor g\u00e5rden Store G\u00f8gsig ligger i dag. Eller sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: Skram anno 1683 er identisk med Store G\u00f8gsig anno 2007. Inden vi pr\u00f8ver at hitte rede i den omskiftelige navnehistorie, er det rimeligt at vende blikket imod det betydeligt st\u00f8rre problem med sandet.<\/p>\n

Fra omkring starten af 1500-tallet begyndte flyvesandet sin erobring af Jyllands nordligste spids. T\u00f8rlagt sand blev taget af vinden og bragt ind vestfra over de kystn\u00e6re landomr\u00e5der, hvor marker og gr\u00e6sgange sandede til og kunne forsvinde over en nat, s\u00e5 b\u00e5de h\u00f8st og gr\u00e6snings\u00admuligheder var tabte. Den lette og t\u00f8rre sandede jord var i forvejen ikke for velegnet til agerbrug, da man selv med en stor tilf\u00f8rsel af g\u00f8dning kun kunne h\u00f8ste et beskedent udbytte. Planteavl m\u00e5tte nu mange steder reelt helt opgives, hvorp\u00e5 eksistensen alene afhang af fiskeri og kv\u00e6gavl. Jysk kv\u00e6g var endnu en eftertragtet importvare i Tyskland, og h\u00f8 til foder kunne h\u00f8stes i engene, bl.a.\u00a0 i S\u00f8rig Enge mellem S\u00f8rig Mose og G\u00e5rdbo S\u00f8. Desuden ern\u00e6rede man sig ved at grave t\u00f8rv, der ofte skulle hentes fra dybt under sandet og som is\u00e6r blev solgt til befolkningen i Skagen.[14]<\/a> Efterh\u00e5nden kunne end ikke veje og bebyggelser holdes fri af sandets invasion, s\u00e5 huse, g\u00e5rde og mindre byer m\u00e5tte flyttes og genopbygges i mere sikre og sandfri omr\u00e5der, gerne mod \u00f8st eller syd.<\/p>\n

Blandt de h\u00e5rdest ramte omr\u00e5der var G\u00f8gsiglandet i den nordlige del af Horsnab Fang. En af de f\u00f8rste alarmerende meldinger kom fra pr\u00e6sten i Tversted, der havde jord fordelt over hele sognet, men i 1625 m\u00e5tte han konstatere, at store dele af pr\u00e6steg\u00e5rdens jord var ford\u00e6rvet af sand, bl.a. \u00bb..to agre \u00f8sten for k\u00e6ret ved Schram<\/em>.\u00ab Hans kollega i Raabjerg Sogn kunne samme \u00e5r meddele, at i Raabjerg By, som l\u00e5 ganske n\u00e6r de gamle G\u00f8gsigsteder, blev huse og jord hvert \u00e5r \u00f8delagt af sandl\u00f8b. Der fandtes ingen i sognet, som alene kunne ern\u00e6re sig ved landbrug, de m\u00e5tte ogs\u00e5 ty til fiskeri – et fiskeri, der i l\u00e6ngere tid havde sl\u00e5et fejl. Mange var s\u00e5 forarmede, at de hverken kunne betale tiende eller landgilde, og flere var r\u00f8mt fra hus og hjem til betlergang.[15]<\/a> I 1657 var g\u00e5rdm\u00e6nd i Raabjerg Sogn indkaldt for herredstinget for at afl\u00e6gge rapport over sandflugten, hvorimellem ogs\u00e5 taltes bonden p\u00e5 Skram. \u00c5ret f\u00f8r var der p\u00e5 samme m\u00e5de optaget tingsvidne om, at sandflugt havde \u00f8delagt st\u00f8rstedelen af Horsnabs ager og eng, og sandet tr\u00e6ngte sig ind p\u00e5 husene, s\u00e5 beboerne ikke kunne betale deres forskellige afgifter. Selv vandl\u00f8bene havde i 1661 \u00e6ndret l\u00f8b, s\u00e5 et nyt skel om Horsnab Fang m\u00e5tte opm\u00e5les.[16]<\/a> Da kongens kommiss\u00e6rer var ude at besigtige forholdene i forbindelse med matrikuleringen i 1683, kunne de komme med f\u00f8lgende fortvivlende rapport fra Raabjerg Sogn, som uden tvivl ogs\u00e5 er d\u00e6kkende for forholdene p\u00e5 den anden side af sognegr\u00e6nsen i G\u00f8gsiglandet: \u00bbDet ganske Sogn har lidt stor Skade af Sandflugt, hvorved Beboerne ere geraadne i stor Armod, og maatte Boligerne kvittere, hvis ikke Gud gav dem nogen Velsignelse af Havet, hvoraf de dem maa n\u00e6re og opholde.<\/em>\u00ab[17]<\/a><\/p>\n

Efterh\u00e5nden stod ogs\u00e5 selve bygningerne i Horsnab Fang under trussel om at blive d\u00e6kket af sand, og bonden p\u00e5 Skram var tilsyneladende \u00e9n af de f\u00f8rste af \u00d8sterboerne til at tage beslutningen om at flytte hele g\u00e5rden sydover til mere sikre omr\u00e5der p\u00e5 de h\u00f8jtliggende engrimmer ved nordvestbredden af G\u00e5rdbo S\u00f8. I de f\u00f8lgende \u00e5rtier fulgte hovedparten af omr\u00e5dets \u00f8vrige g\u00e5rde og bol Skrambondens eksempel. Den gamle Horsnabg\u00e5rd og det lille bol \u00d8ster G\u00f8gsig blev muligvis opgivet, men Vester G\u00f8gsig flyttede sydp\u00e5 til egnen mellem det nuv\u00e6rende Horsnab og \u00d8sterskov, ca. 2 km vest for Skramg\u00e5rdens nye sted. G\u00e5rden fik jord i den vestlige del af Simon Skrivers Klit og omr\u00e5det syd herfor. Det nye vestlige G\u00f8gsigsted kom med tiden til at hedde Lille Skram<\/em>, mens det gamle Skram \u00e6ndrede navn til Gi\u00f8gsig<\/em> og siden Store Skram<\/em>. Og da Store Skram s\u00e5 i nyere tid blev omd\u00f8bt til Gj\u00f8gsig<\/em> (det nuv\u00e6rende Store G\u00f8gsig), kunne Lille Skram herefter kalde sig Skram<\/em>. Om alle disse navneskift havde andet form\u00e5l end at forvirre eftertiden, kan man kun gisne om: nogen reel forklaring kendes ikke.<\/p>\n

Selvom selve bygningerne nu stod bedre beskyttet imod sandflugten, s\u00e5 var Horsnab Fang fortsat bestemt ikke det letteste sted i kongeriget at friste tilv\u00e6relsen. I en rejse\u00adbeskrivelse fra 1763 beskriver Det Mineralogiske Selskabs udsending det s\u00e5ledes, da han passerer G\u00f8gsig Mark p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem Raabjerg og Tversted sogne: \u00bbEfter 4 mils K\u00f8rsel langs med Stranden, faldt Vejen tv\u00e6rt op igennem Klitterne til Tversted Sogn og By. Dette Sogn er og meget medtaget af Flyvesandet, som dagligt tiltager, uden at nogen s\u00f8ger at forhindre det. Sandet flyver, som det kunne v\u00e6re Rendefog, ind p\u00e5 deres med Korn bes\u00e5ede Marker, som for mig var et ynkeligt Syn at se<\/em>.\u00ab[18]<\/a> Knap 30 \u00e5r tidligere havde Vendsyssels amtsforvalter afgivet en lignende vurdering af omr\u00e5dets tilstand: \u00bbEjendommene er af en meget ringe Beskaffenhed, da det mange Gange af Sandflugten er bleven overlagt, dessen Aarsag Jorden hart ved <\/em>(:n\u00e6sten) befindes utjenlig til S\u00e6deland. Hede, Moser, Kj\u00e6r og Enge er af lidet og af ringe Godhed; men bemeldte Hede, Kj\u00e6r og Moser ere meget doppered <\/em>(:sumpede) og v\u00e5de, item Gr\u00e6sset, som derpaa voxer, mager, saa de faa Creaturer, Birkets Beboere har, knap kan f\u00f8de sig derpaa<\/em>.\u00ab Og selvom forholdene blev bedre, da G\u00f8gsigstederne fik sit nye centrum ved nordbredden af G\u00e5rdbo S\u00f8, var dette dog langt fra heller et agronomisk slaraffenland: \u00bbEngene, som ligger ved Gaardbo S\u00f8, ere meget vaade, bl\u00f8de og mestendels saaledes, at det knap med stor Besv\u00e6rlighed kan bjerges det magre Starh\u00f8 <\/em>(:h\u00f8 af stargr\u00e6s), som derpaa voxer. <\/em>(…) Sandflugten continuerer endnu og gj\u00f8r aarlig mere Skade, og findes ingen, som dertil ved Raad<\/em>.\u00ab[19]<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

G\u00f8gsigstedernes vej til N\u00f8rre Elk\u00e6r<\/strong><\/h2>\n

Resten af sognets f\u00e6steg\u00e5rde og -huse h\u00f8rte enten under hovedg\u00e5rden N\u00f8rre Elk\u00e6r eller direkte under kongen som krongods. Som andre steder solgte Kronen ivrigt ud af sit f\u00e6stegods og snart h\u00f8rte hele sognet, p\u00e5 n\u00e6r \u00f8sterboerne, under herskabet til N\u00f8rre Elk\u00e6r. Herreg\u00e5rden N\u00f8rre Elk\u00e6r l\u00e5 i Tversted Sogn syd for Horsnab Fang. Det var en ubetinget fordel for f\u00e6steb\u00f8nderne p\u00e5 Skram, G\u00f8gsig og nabostederne, at de ikke tjente N\u00f8rre Elk\u00e6r, dels da hoveribyrden altid gik mest ud over hovedg\u00e5rdenes n\u00e6rmestliggende f\u00e6stegods, dels da godsejerne p\u00e5 N\u00f8rre Elk\u00e6r i s\u00e6rlig grad var berygtede for deres h\u00e5rdh\u00e6ndede og umenneskelige behandling af underlagte b\u00f8nder og husm\u00e6nd. Selv sognepr\u00e6sten m\u00e5tte frygte for herremandens vrede, idet den lokale pr\u00e6st i 1697 klagede over at v\u00e6re blevet overfaldet i sin egen stue af adelsmanden p\u00e5 Elkj\u00e6r, fordi pr\u00e6sten ikke ville afst\u00e5 et stykke jord til ham – hvilken medfart har da ops\u00e6tsige sm\u00e5k\u00e5rsfolk ikke f\u00e5et?<\/p>\n

 <\/p>\n

Hovedg\u00e5rden B\u00f8gsted, som Skram og Vester G\u00f8gsig tjente under, led imidlertid under en skidt \u00f8konomi sidst i 1600-tallet. I knap 100 \u00e5r havde godset tilh\u00f8rt sl\u00e6gten Sandberg, men i 1688 m\u00e5tte gods og g\u00e6ld overlades til godsets forpagter og i de f\u00f8lgende \u00e5r solgtes ud af det mere fjerntliggende f\u00e6stegods; pr\u00e6cis hvorn\u00e5r vides ikke. N\u00f8rre Elk\u00e6r derimod samlede stadig mere gods under sig, is\u00e6r i det lokale. Godset ejedes af fornemme folk, som sj\u00e6ldent selv opholdt sig s\u00e5 langt nordp\u00e5, men i stedet overlod driften til strenge forpagtere. Ved et ejerskifte i 1721-22, hvor N\u00f8rre Elk\u00e6r kom p\u00e5 auktion, figurerede adskillige af \u00f8sterboerne p\u00e5 listen over godsets f\u00e6stere. Heriblandt fandtes Skram, som da var den n\u00e6stst\u00f8rste g\u00e5rd blandt \u00f8sterboerne med sine 3 tdr. hartkorn.<\/p>\n

 <\/p>\n

I deres s\u00f8gen efter mildere forhold var \u00f8sterboerne dermed kommet i armene p\u00e5 et herskab, der synes at leve op til alle fordommene om bondeplagende godsejere i 1700-tallets Danmark. Ved siden af al b\u00f8ndergodset havde hovedg\u00e5rden et tilliggende areal p\u00e5 godt 36 tdr. hartkorn i sognets syd\u00f8stlige del, som n\u00e6sten alene dyrkedes ved hj\u00e6lp af hoveri fra de underlagte f\u00e6steb\u00f8nder og husm\u00e6nd. N\u00f8rre Elk\u00e6r gjorde flittigt brug af denne driftsform, som selvsagt ikke bedrede b\u00f8ndernes mulighed for at f\u00e5 noget ud af deres egen jord. Og gjorde de tjenende kr\u00e6fter vr\u00f8vl, var herrerne p\u00e5 Elkj\u00e6r kendt for at s\u00e6lge besv\u00e6rlige karle til andre godser eller til soldatertjeneste – med eller imod g\u00e6ldende dansk lovgivning. Gennem n\u00e6sten et halvt \u00e5rhundrede hed manden p\u00e5 N\u00f8rre Elk\u00e6r Jens Br\u00f8ndlund. Han var en forhenv\u00e6rende ridefoged, der startede p\u00e5 Elkj\u00e6r som forpagter, men k\u00f8bte godset i 1740 og blev den f\u00f8rste ejer, som ogs\u00e5 havde bop\u00e6l p\u00e5 hovedg\u00e5rden. Fortiden som ridefoged n\u00e6gtede sig ikke i Br\u00f8ndlunds politik over for godsets b\u00f8nder, da han nu sad som godsejer. Den strenge driftsform gav imidlertid resultat, idet manden, trods sin beskedne herkomst, endte som en uhyre velhavende herre.<\/p>\n

 <\/p>\n

\u00d8sterboernes\u00a0 opblomstren<\/strong><\/h2>\n

Det var s\u00e5ledes gode tider for hr. Br\u00f8ndlund p\u00e5 N\u00f8rre Elk\u00e6r, mens b\u00f8ndernes i Tversted Sogn blev alt andet end velhavende. Generel landbrugskrise, krigsskatter, ekstraskatter og hoveri begyndte for alvor at kn\u00e6kke landbruget, som endnu aldrig var kommet sig over svenske og tyske h\u00e6res bes\u00e6ttelser og plyndringer i det forrige \u00e5rhundrede. \u00d8sterboerne kunne dertil l\u00e6gge problemerne med sandet, der fortsat plagede dem og for\u00e5rsagede katastrofer langt frem i 1700-tallet; is\u00e6r omkring 1762 sandede en del af omr\u00e5dets marker til. Det kan derfor ikke undre, at man her som s\u00e5 mange andre steder havde sv\u00e6rt ved at klare de forskellige skatter og forpligtelser. En del af h\u00f8sten skulle erl\u00e6gges som tiendegilde til Kirken og Kronen, mens man p\u00e5 hver Mortensdag betalte landgilde til N\u00f8rre Elk\u00e6r. De f\u00e6rreste kunne imidlertid betale landgilden med penge eller naturalier, hvilket kun \u00f8gede hoveribyrden. Samtidig voksede g\u00e6lden for restante skatter, afgifter og optagne l\u00e5n, s\u00e5ledes at Tverstedb\u00f8ndernes \u00f8konomiske situation i sidste halvdel af 1700-tallet mildest talt var h\u00e5bl\u00f8s.<\/p>\n

 <\/p>\n

Men midt i hele denne h\u00e5bl\u00f8shed voksede \u00f8sterboernes sociale og \u00f8konomiske grundlag – og ikke mindst G\u00f8gsigg\u00e5rden blomstrede op. I 1770 fandtes kun tre b\u00f8nder i sognet, som betalte hele deres landgilde i form af penge og dermed var fri for hoveriydelser. Til denne elite h\u00f8rte Niels Gi\u00f8gsig p\u00e5 Skram, hvis g\u00e5rd vurderedes til godt 2 tdr. hartkorn og som herfor betalte 10 rigsdaler i landgilde. Endnu tre ejendomme kunne begr\u00e6nse hoveriet ved at erl\u00e6gge kontanter p\u00e5 Mortensdag. Og alle tre h\u00f8rte hjemme blandt \u00f8sterboerne. Hvordan havde sognets \u00f8stligste beboere opn\u00e5et denne sociale fremgang efter at have m\u00e5ttet opgive deres g\u00e5rde og jorder knap 100 \u00e5r tidligere – og s\u00e5 tilmed i dansk landbrugs vel nok v\u00e6rste periode gennem historien?<\/p>\n

 <\/p>\n

Jeg foretr\u00e6kker selvf\u00f8lgelig et g\u00e6t p\u00e5, at mine stamfor\u00e6ldre p\u00e5 Skramg\u00e5rden var nogle ualmindeligt fremragende, virksomme og dygtige personligheder. Dertil kan det s\u00e5 t\u00e6nkes, at \u00f8sterboerne i Horsnab Fang gennem \u00e5rhundreder havde l\u00e6rt sig at leve under sm\u00e5 k\u00e5r, klare sig selv ude p\u00e5 eneg\u00e5rdene og form\u00e5 at f\u00e5 meget ud af ingenting. B\u00f8nderne vestp\u00e5 i sognet var langt bedre begunstiget af naturen og m\u00e5ske derfor mindre rustede til de h\u00e5rde tider. I kultur og levevis havde \u00f8sterboerne mere til f\u00e6lles med dem i Raabjerg Sogn, som efter sigende stod foran Tverstedb\u00f8nderne i b\u00e5de oplysning, dannelse og arbejdsomhed – selvom det omvendte forhold gjorde sig g\u00e6ldende mht. \u00f8konomi. Et andet og sikkert ikke uv\u00e6sentligt punkt var, at \u00f8sterboernes fortid under N\u00f8rre Elk\u00e6r endnu var relativ kort. Mens mange af Tverstedb\u00f8nderne gennem generationer havde m\u00e5ttet b\u00f8je nakken for ridefogederne p\u00e5 den n\u00e6rliggende herreg\u00e5rd, og derved var blevet temmelig kuede, havde \u00f8sterboerne – akkurat som Raabjergb\u00f8nderne – i h\u00f8jere grad deres individuelle selvagt intakt.[20]<\/a> Ved siden af den rent kulturelle forklaring m\u00e5 man nok ogs\u00e5 tilskrive den nyopdyrkede jord en del af \u00e6ren. Omr\u00e5det var domineret af rimmer og dopper, hvilket vil sige parallelle sandrevler med lave steder med t\u00f8rvejord imellem, som viste sig overraskende velegnede til landbrug; nok is\u00e6r til dyrkning af fodergr\u00e6s. Jorden kunne ganske vist ikke m\u00e5le sig med kvaliteten i sognets vestlige del, men for \u00f8sterboerne var det en markant fremgang i forhold til de h\u00e5bl\u00f8se sandjorder i nordvest. At der langt fra var tale om fed landbrugsjord ses af, at man her kun kunne bruge jorden i fire \u00e5r, hvorp\u00e5 den skulle hvile i 8-10 \u00e5r. Driften var derfor is\u00e6r lagt an p\u00e5 kv\u00e6g og f\u00e5r, formentlig suppleret med lidt fiskeri. Hvad end forklaringen nu var, blev \u00f8sterboernes g\u00e5rde og steder v\u00e6sentligt forbedret i slutningen af 1700-tallet, hvilket bl.a. ses af generelt forh\u00f8jede hartkornstakseringer ved den n\u00e6ste matrikel i 1844.<\/p>\n

 <\/p>\n

Navneskiftet og G\u00f8gsigsl\u00e6gtens begyndelse<\/strong><\/h2>\n

Skram havde indtaget en position som en af sognets rigeste og f\u00f8rende g\u00e5rde, samtidig med, at den blandt \u00f8sterboerne i denne tid var den ubetinget st\u00f8rste. Tidligere havde Skrams nabog\u00e5rd i nord\u00f8st, Slynge, v\u00e6ret den f\u00f8rende, men dens nordlige placering gjorde den mere udsat og specielt ved sandstormen i 1762 forsvandt store dele af Slyngeg\u00e5rdens jord; stedet l\u00e5 n\u00e6rmest \u00f8de hen til 1790. Det er netop i denne storhedstid, at G\u00f8gsigsl\u00e6gtens historie tager sin begyndelse. Sl\u00e6gtens stamfor\u00e6ldre, Niels Christensen Gi\u00f8gsig <\/strong>(1722-1804)<\/em> og Ingeborg Christophersdatter<\/strong> (1737-o.1820), <\/em>blev gift omkring 1763. If\u00f8lge kirkeb\u00f8gerne blev de ikke gift i Tversted, men hvorfor og hvor det s\u00e5 er foreg\u00e5et, vides ikke; Raabjerg Kirke kunne v\u00e6re et bud.[21]<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

Senest omkring 1765 synes f\u00e6stet p\u00e5 g\u00e5rden \u201cSchram\u201d at v\u00e6re overg\u00e5et til den da 43-\u00e5rige Niels, som alts\u00e5 ikke var nogen ren gr\u00f8nskolling ved indf\u00e6stningen. Det var i hans tid, at g\u00e5rden skiftede navn til \u201cGi\u00f8gsig\u201d og Niels Christensen kaldtes sj\u00e6ldent andet end Niels Gi\u00f8gsig. Bolet Vester G\u00f8gsig fik dermed fornyet rimeligheden i sit navn, da det nu vitterligt var det vestlige af to G\u00f8gsigsteder. B\u00e5de bolet og g\u00e5rden kaldtes dog i daglig tale G\u00f8gsig, mens man for at skelne mellem dem sagde \u201cVester Gi\u00f8gsig\u201d og \u201dGi\u00f8gsig hos \u00d8sterboerne\u201d, idet Vester G\u00f8gsig og dens nabosteder efterh\u00e5nden samlet gik under navnet Klitstederne. Men m\u00e5ske fandt man, at det alligevel var for forvirrende med to G\u00f8gsigsteder. Og da Niels Gi\u00f8gsig p\u00e5 G\u00f8gsigg\u00e5rden var en stor mand i sognet, blev det ganske uretf\u00e6rdigt det oprindelige G\u00f8gsigbol, Vester G\u00f8gsig, der omkring 1800 skiftede navn til Skram. Den pr\u00e6cise grund til navneskiftet og hvorfor man af alle navne lige valgte Skram til det tidligere Vester G\u00f8gsig kendes ikke. L\u00e6nge efter blev beboerne p\u00e5 det nye Skram dog ogs\u00e5 omtalt som kommende fra G\u00f8gsig.<\/p>\n

 <\/p>\n

Niels og Ingeborg fik omkring 10-11 b\u00f8rn, herimellem to s\u00f8nner, som ganske efter datidens skikke opkaldtes efter bedstef\u00e6drene; Christen og Christopher. B\u00f8rnene f\u00f8dtes i perioden 1764-81, men der synes at have v\u00e6ret en del imellem, som d\u00f8de ganske unge, hvilket ikke var unormalt dengang. S\u00e5ledes blev hele tre d\u00f8tre d\u00f8bt Maren i \u00e5rene 1764, 1768 og 1776, hvilket st\u00e6rkt antyder, at de to f\u00f8rste ikke blev ret gamle. Det var en udbredt skik, at man for at \u201cgenoplive sj\u00e6len\u201d fra et afd\u00f8dt barn straks opkaldte den n\u00e6stf\u00f8dte efter forg\u00e6ngeren. Familien blev to gange bes\u00f8gt af embedsm\u00e6nd fra de store folket\u00e6llinger. F\u00f8rste gang i 1787, hvor \u00e6gteparret havde syv hjemmeboende b\u00f8rn. Imidlertid passer de anf\u00f8rte aldre p\u00e5 familiens medlemmer helt hen i vejret. S\u00e5 er der kommet mere styr p\u00e5 tallene i 1801, da folket atter skulle opt\u00e6lles. Da var Niels Gi\u00f8gsig fyldt de 80 og havde derfor f\u00e5et en tjenestekarl og en dreng til hj\u00e6lp. Langt de fleste b\u00f8rn havde forladt reden og kun s\u00f8nnen Christopher og datteren Cathrine var tilbage. Christopher var tilmed udtaget til nationalsoldat.[22]<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

I parrets senere \u00e5r kom udskiftningen i landbruget ogs\u00e5 til Tversted Sogn i 1794-95. Den fik dog st\u00f8rst betydning for sognets landsbyer i vest, mens g\u00e5rdene blandt \u00f8sterboerne var eneg\u00e5rde, som allerede havde jorden samlet om sig. Men stadig skulle ogs\u00e5 deres andele i enge og t\u00f8rvemoser forhandles p\u00e5 plads, ligesom de pr\u00e6cise skel mellem g\u00e5rdene skulle bestemmes. Da den kongelige landm\u00e5ler i forbindelse med opm\u00e5lingen til udskiftningen i 1793 opdagede, at gr\u00e6nseskellet mellem Tversted og Raabjerg Sogne praktisk talt var forsvundet i sandet, blev blandt andre Niels Gi\u00f8gsig udpeget til at udvise det \u00e6gte skel. Ved \u00e5rhundredskiftet omfattede \u00f8sterboerne tre g\u00e5rde, samt en r\u00e6kke bol og huse med eller uden jord. Slynge var nu blevet k\u00f8bt af en byfoged fra Skagen og havde genindtaget sin stilling som omr\u00e5dets st\u00f8rste g\u00e5rd. G\u00f8gsig var n\u00e6stst\u00f8rst med sine 2 tdr. hartkorn, mens bolet Skram (tidl. Vester G\u00f8gsig) ikke n\u00e6vnes, men formentlig har ligget p\u00e5 under halvdelen; en del af bolets mark var rent klitland.[23]<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

Niels Gi\u00f8gsig d\u00f8de i 1804 i en alder af 82 \u00e5r, som en respekteret og indflydelsesrig mand. Hverken g\u00e5rden eller sl\u00e6gten G\u00f8gsig opn\u00e5ede n\u00e6ppe siden samme grad af betydning i det lokale. Sl\u00e6gtens stamfader blev begravet den 26. august p\u00e5 Tversted Kirkeg\u00e5rd. P\u00e5 sl\u00e6gtens lige s\u00e5 \u00e6rv\u00e6rdige stammoder, Ingeborg Christophersdatter, kendes d\u00f8ds\u00e5ret ikke. Da hun blev enke, var hun blot 67 \u00e5r, s\u00e5 hun burde jo sagtens kunne have levet en tid derefter, men hendes navn findes ikke anf\u00f8rt i kirkeb\u00f8gerne efter 1801.<\/p>\n

 <\/p>\n

Ingeborg og Niels Gi\u00f8gsigs mulige familiebaggrund<\/strong><\/h2>\n

Inden jeg forts\u00e6tter beretningen om G\u00f8gsigg\u00e5rdene og -sl\u00e6gten, vil jeg i dette afsnit tillade mig at opstille nogle hypoteser om sl\u00e6gtens \u00e6ldste aner. Ingeborg Christophersdatter og Niels Christensen Gi\u00f8gsig er alts\u00e5 sl\u00e6gtens \u00e6ldste kendte forf\u00e6dre, selvom der kendes tidligere beboere p\u00e5 G\u00f8gsigstederne og andre b\u00e6rere af navnet G\u00f8gsig – men et sl\u00e6gtskab med disse kan endnu ikke p\u00e5vises med sikkerhed.<\/p>\n

 <\/p>\n

En formentlig endnu \u00e6ldre G\u00f8gsig er Jens Gi\u00f8gsig<\/em><\/strong>, der omtales i Tversted Sogns kirkebog 1764, hvorved han faktisk er den f\u00f8rste kendte skikkelse, der optr\u00e6der med tilnavnet G\u00f8gsig. Desv\u00e6rre aner jeg ikke hvem han er, men en forbindelse til G\u00f8gsigsl\u00e6gten er s\u00e6rdeles sandsynlig, eftersom han n\u00e6vnes som fadder ved d\u00e5ben af \u00bb…Niels Christensen og Ingeborg Christophersdatters barn af Gi\u00f8gsig, Maren<\/em>\u00ab. \u00c5ret efter holdt familien barned\u00e5b igen og denne gang kaldtes faderen (dvs. Niels Christensen) for \u2018Niels Gi\u00f8gsig\u2019, mens Jens Gi\u00f8gsig ikke n\u00e6vnes. Til geng\u00e6ld st\u00e5r en Jens Olufsen opf\u00f8rt, som muligvis er identisk med forrige \u00e5rs Jens Gi\u00f8gsig. Derefter omtales hverken Jens Gi\u00f8gsig eller Jens Olufsen ved de senere talrige d\u00e5bshandlinger i familien.<\/p>\n

 <\/p>\n

Blandt d\u00e5bsg\u00e6sterne var en af de mest hyppige gengangere i perioden 1765-74 en Kirsten Thorkildsdatter<\/strong><\/em>, om hvem det oplyses, at hun boede p\u00e5 den lille nabog\u00e5rd N\u00f8rre Horsnab og at hun var en hustru af Christen<\/em><\/strong> Jensen<\/strong><\/em>, som til geng\u00e6ld aldrig selv dukker op blandt navnene i samme periode. Jeg finder det overvejende sandsynligt, at Kirsten Thorkildsdatter og Christen Jensen var Niels Christensen Gi\u00f8gsigs for\u00e6ldre. Det vil forklare, hvorfor denne Kirsten fra nabog\u00e5rden g\u00e5r s\u00e5 ofte igen ved G\u00f8gsig\u2019ernes d\u00e5bsgilder, ligesom fader-s\u00f8n-forbindelsen h\u00e6nger sammen rent navnem\u00e6ssigt; Niels Christensen, s\u00f8n af Christen Jensen. N\u00e5r Christen Jensen ikke selv anf\u00f8res noget sted, skyldes det vel, at han var d\u00f8d inden 1765. Eftersom Kirsten pludselig forsvinder ud af annalerne efter 1774, l\u00e5 hendes d\u00f8ds\u00e5r formentlig umiddelbart herefter.[24]<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

Kirsten Thorkildsdatter boede i sine \u00e6ldre \u00e5r p\u00e5 N\u00f8rre Horsnab, hvor bolsmanden i disse \u00e5r hed Jens Christensen Horsnab<\/strong><\/em>. Der er n\u00e6ppe tvivl om, at Kirsten og Christen Jensen var Jens\u2019 for\u00e6ldre. N\u00e5r Jens havde f\u00e5et navn efter sin faders fader, tyder det efter datidens navneskikke p\u00e5, at han har v\u00e6ret den \u00e6ldste s\u00f8n i den familie. Og hvis teorien om, at Niels Gi\u00f8gsig ogs\u00e5 var s\u00f8n af Kirsten og Christen ellers er korrekt, s\u00e5 har vi her tillige fundet en storebroder til Niels. Jens Horsnab optr\u00e6der selv kun \u00e9n gang med sikkerhed ved en G\u00f8gsigd\u00e5b, nemlig 1776, men folk af det ret brugte navn Jens Christensen dukker med mellemrum op. I 1779 og 1781 repr\u00e6senteredes N\u00f8rre Horsnab af to kvinder, Else Christensdatter<\/em><\/strong> og Kirsten Pedersdatter<\/em><\/strong>, som m\u00e5ske kunne t\u00e6nkes at v\u00e6re henholdsvis Jens\u2019 ugifte s\u00f8ster og Jens\u2019 hustru? Hvis ovenn\u00e6vnte hypotese holder, blev br\u00f8drene Jens og Niels Christensen alts\u00e5 f\u00f8dt p\u00e5 N\u00f8rre Horsnab, som da f\u00e6stedes af Christen Jensen og hustruen Kirsten. Da Christen blev gammel eller d\u00f8de – noget tyder p\u00e5, at han d\u00f8de relativt tidligt – overtog den \u00e6ldste s\u00f8n Jens f\u00e6stet p\u00e5 familieg\u00e5rden og blev dermed til \u201cJens Horsnab\u201d. Ad en eller anden vej landede bror Niels derimod p\u00e5 den store nabog\u00e5rd Skram, formentlig gennem et gifterm\u00e5l.<\/p>\n

 <\/p>\n

Dette forklarer stadig ikke hvem Jens Gi\u00f8gsig var. Et bud kunne v\u00e6re, at han var Ingeborgs stedfader og Skramg\u00e5rdens aldrende f\u00e6ster. Gennem sit \u00e6gteskab med Ingeborg arvede Niels Christensen fra Horsnab dermed ikke blot g\u00e5rden, men ogs\u00e5 sin forg\u00e6ngers tilnavn – hvilket var en ganske almindelig skik. Nu skal man passe p\u00e5 med at till\u00e6gge de sparsomme oplysninger i kirkeb\u00f8gerne overdreven betydning, men faktisk passer overgangen perfekt: Ved d\u00e5ben i 1764 lever den gamle Jens Gi\u00f8gsig endnu, mens svigers\u00f8nnen Niels da kaldes Christensen. \u00c5ret efter er Jens Gi\u00f8gsig v\u00e6k – formentlig d\u00f8d – og Niels Gi\u00f8gsig har overtaget navnet. Men stadig ligger \u00e5rsagen til navneskiftet fra Skram til G\u00f8gsig hen i m\u00f8rket…<\/p>\n

 <\/p>\n

De gamle skrifter \u00e5bner ogs\u00e5 muligheden for en helt anden forbindelse, idet Niels Christensen kan have v\u00e6ret en degnes\u00f8n fra Raabjerg. En s\u00e5dan degnes\u00f8n, Simon Christensen Gi\u00f8gsig<\/em><\/strong> (1734-1815<\/em>)<\/em>, rejste netop omkring 1760 ned til Horsnab Fang og blev f\u00e6ster p\u00e5 bolet Vester G\u00f8gsig. En del af bolets jord l\u00e5 bet\u00e6nkeligt n\u00e6r den sydvestligste del af den klit, som i sidste halvdel af 1600-tallet havde forjaget alle \u00f8sterboerne til mere sikre omr\u00e5der mod syd\u00f8st. Da f\u00e6steren p\u00e5 Vester G\u00f8gsig tillige havde tilnavnet Simon Skriver, kom den store klit til at tage navn efter ham og kaldes endnu \u2018Simon Skrivers Klit\u2019. Hvorvidt Simon Gi\u00f8gsigs andet tilnavn skyldtes, at han var degnes\u00f8n og derfor som en af de f\u00e5 i omr\u00e5det kunne skrive eller om han overtog tilnavnet fra sin hustrus stedfader, Peder Nielsen Skriver, vides ikke.[25]<\/a><\/p>\n

\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 <\/em><\/p>\n

At Simon Christensen Skriver ogs\u00e5 kaldtes Simon Gi\u00f8gsig hang alts\u00e5 sammen med hans beboelse af Vester G\u00f8gsig. Navnesammenfaldet beh\u00f8ver derfor ikke at antyde nogen form for sl\u00e6gtskab, men det g\u00f8r til geng\u00e6ld kirkeb\u00f8gerne. Sammen med Kirsten Thorkildsdatter optr\u00e6der Simon Christensen af G\u00f8gsig (Simon Gi\u00f8gsig) som en af de mest trofaste faddere, n\u00e5r familien Gi\u00f8gsig p\u00e5 den \u00f8stlige G\u00f8gsigg\u00e5rd kaldte til barnd\u00e5b i \u00e5rene 1765-81. Hvorfor dog dette n\u00e6re forhold mellem familierne p\u00e5 de to g\u00e5rde, hvis den eneste forbindelse var et f\u00e6lles g\u00e5rdnavn? Et sl\u00e6gtskab mellem Niels Gi\u00f8gsig og Simon Gi\u00f8gsig synes n\u00e6sten uundg\u00e5eligt, men hvordan? M\u00e5ske havde den raabjergske degnes\u00f8n giftet sig til det, men der n\u00e6vnes ikke nogen kvinde fra Vester G\u00f8gsig i selskab med Simon, n\u00e5r han m\u00f8dte op til de mange d\u00e5bsgilder hos Niels. Da begge Gi\u00f8gsig\u2019er desuden hed Christensen, m\u00e5 den mulighed vel ogs\u00e5 overvejes, at de var br\u00f8dre. Det vil forklare meget og g\u00f8re det n\u00e6re familieforhold forst\u00e5eligt. Men i s\u00e5 fald ramler den tidligere opstillede Horsnabforbindelse.<\/p>\n

 <\/p>\n

Thi Simon Christensen Gi\u00f8gsig var s\u00f8n af Christen Simonsen Damsgaard<\/em><\/strong> (1680-1755<\/em>),<\/em> sognedegn i Raabjerg. Han havde degnekaldet i Raabjerg fra 1721 til sin d\u00f8d i 1755, hvor han beskrives som \u201cskikkelig og flittig\u201d. Dog fort\u00e6lles det endvidere, at der kr\u00e6vedes p\u00e5mindelser og tilsyn fra pr\u00e6sten, for at degne- og skoletjenesten blev holdt ulastelig. N\u00e5r provsten et sted kalder degnen \u201celendig\u201d, sigtes der formentlig til hans \u00f8konomiske forhold, som var meget d\u00e5rlige. Sognekaldet var s\u00e5 ringe, at han i 1740 ikke havde 20 sletdaler i indkomst og derfor m\u00e5tte tjene uden for sognet; dermed menes muligvis p\u00e5 havet. I 1732 var han indst\u00e6vnet for en resterende degnerente. I 1735 blev Raabjergdegnen bygget et skole- og beboelseshus, som gav anledning til en del polemik i det lokale. F\u00e5 \u00e5r efter stod den nye bygning \u00f8de og forfaldt pga. sandflugt og vand. Christen vandrede omkring som \u201comgangs\u00adskoleholder\u201d, hvor undervisningen foregik p\u00e5 skift p\u00e5 sognets spredte g\u00e5rde. De sidste \u00e5r i sit embede fik degnen hj\u00e6lp til skolegerningen af en s\u00f8n; enten f\u00f8rn\u00e6vnte Simon Skriver eller dennes broder Christen Christensen Damsgaard<\/em> <\/strong>(f.1729)<\/em>.<\/em> Christen Simonsen var i 1728 blevet gift med Margrethe Christensdatter<\/em><\/strong> (1707-75)<\/em> af Gaardbo.[26]<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

Dette var de mest holdbare muligheder, som de gamle skrifter afleder med hensyn til G\u00f8gsigsl\u00e6gtens stamfor\u00e6ldres mulige familiebaggrund. Niels Gi\u00f8gsig synes alts\u00e5 at have giftet sig til g\u00e5rden, mens han selv enten var en bondes\u00f8n af bolsmanden p\u00e5 N\u00f8rre Horsnab eller en s\u00f8n af degnen i Raabjerg. S\u00e5 kan enhver jo afg\u00f8re med sig selv, hvilken af disse teorier – eller eventuelt nogle helt andre – man \u00f8nsker at st\u00f8tte sig til.<\/p>\n

 <\/p>\n

Ingeborg og Niels Gi\u00f8gsigs b\u00f8rn<\/strong><\/h2>\n

Ingeborg og Niels Gi\u00f8gsig fik et anseeligt antal b\u00f8rn. Men helt hvor mange der n\u00e5ede voksenalderen st\u00e5r lidt uklart. Den \u00e6ldste s\u00f8n, Christen Nielsen <\/strong>(1765-efter 1807)<\/em>, fik engang mellem 1787 og 1800 en g\u00e5rd i f\u00e6ste, if\u00f8lge kirkeb\u00f8gerne i \u00d8ster Tversted. P\u00e5 fortegnelserne over datidens f\u00e6stere findes imidlertid kun \u00e9n g\u00e5rdmand af det navn i sognet, og det var p\u00e5 den n\u00e6rliggende Tueng\u00e5rd blandt \u00f8sterboerne. Hvor Christen nu end havde sin g\u00e5rd, s\u00e5 kunne han i 1801 optr\u00e6de som forlover ved sin broders bryllup, hvilket tyder p\u00e5, at faderen da var for afkr\u00e6ftet dertil. Handlingen havde da ogs\u00e5 kr\u00e6vet lidt af en rejse, eftersom vielsen foregik sm\u00e5 10 km mod sydvest. De f\u00f8lgende \u00e5r stod Christen fadder ved et par d\u00e5bsgilder p\u00e5 G\u00f8gsig, men han forsvinder ud af annalerne efter 1807.<\/p>\n

 <\/p>\n

Selvom Christopher Nielsen <\/strong>(1770-ca.1837)<\/em> var den yngste af de to br\u00f8dre, blev det alligevel ham, der overtog f\u00e6stet p\u00e5 G\u00f8gsigg\u00e5rden efter faderens d\u00f8d. M\u00e5ske havde Christen haft mulighed for at gifte sig til en bedre g\u00e5rd, men det kan ogs\u00e5 h\u00e6nge sammen med, at Christopher var blevet udtaget til nationalsoldat. I tjenesteperioden, der varede 6-8 \u00e5r, m\u00e5tte han blive boende hjemme p\u00e5 g\u00e5rden og skulle blot stille til \u201ckorporalskabs\u00f8velser\u201d hver anden s\u00f8ndag. Men soldatertjenesten var alligevel ikke nogen sp\u00f8g, da man ved disse arrangementer let risikerede at blive gennempryglet af halvsadistiske tyske underofficerer, ligesom Napoleonskrigene nede i Europa begyndte at komme bet\u00e6nkeligt t\u00e6t p\u00e5 Danmark.<\/p>\n

 <\/p>\n

En af f\u00e5 m\u00e5der at slippe ud af tjenesten f\u00f8r tid p\u00e5 var at blive en gift g\u00e5rdmand. Om dette var en medvirkende \u00e5rsag skal ikke kunne siges, men samme efter\u00e5r som engl\u00e6nderne var sejlet af med den danske fl\u00e5de efter Slaget p\u00e5 Reden, blev Christopher af G\u00f8gsig gift i Bindslev Kirke med pigen Maren S\u00f8rensdatter <\/em><\/strong>(1768-ca.1857)<\/em>. Det er t\u00e6nkeligt, at Christopher allerede inden da havde overtaget g\u00e5rdens f\u00e6ste efter sin aldrende fader. Ellers gjorde han det i hvert fald tre \u00e5r efter brylluppet, da Niels Gi\u00f8gsig d\u00f8de. I forhold til for\u00e6ldrenes store b\u00f8rneflok synes Maren og Christopher at have holdt mere igen. Der kendes kun til tre b\u00f8rn af dem; s\u00f8nnen Niels f\u00f8dtes i 1802, hvorp\u00e5 d\u00f8trene Inger Kirstine og Maren fulgte i 1804 og 1807.<\/p>\n

 <\/p>\n

M\u00e5ske skyldtes det begr\u00e6nsede antal poder, at Christopher selv oplevede en del kvaler med sine mange ugifte s\u00f8stre hjemme p\u00e5 G\u00f8gsigg\u00e5rden. Det startede ellers ordentligt nok, da Maren Nielsdatter <\/strong>(f.1776)<\/em> giftedes \u00e5r 1800 med en g\u00e5rdmandss\u00f8n fra Kyllesb\u00e6k i Raabjerg Sogn ved navn Niels Jensen<\/em><\/strong>. Men allerede \u00e5ret efter kom s\u00f8steren Ane Marie Nielsdatter<\/strong> (f.1779)<\/em> galt afsted med en karl fra en pr\u00e6steg\u00e5rd nede ved Frederikshavn; resultatet blev et \u201cu\u00e6gte pigebarn\u201d Inger Marie. I 1806 var den gal igen, da en s\u00f8ster Marie<\/strong> (muligvis identisk med ovenn\u00e6vnte Ane Marie) p\u00e5 G\u00f8gsigg\u00e5rden fik en lille dreng uden for \u00e6gteskab; som barnefader blev en ungkarl fra Bindslev udpeget, men han tjente da i K\u00f8benhavn som fodsoldat. St\u00f8rst m\u00e5 skandalen dog have v\u00e6ret i 1808, da endnu en hjemme\u00adboende s\u00f8ster, Kirsten Nielsdatter<\/strong> (f.1774)<\/em>, f\u00f8dte Christopher en u\u00e6gte niece, hvor faderen var en gift ladefoged p\u00e5 herreg\u00e5rden N\u00f8rre Elk\u00e6r. I 1810 lykkedes det at f\u00e5 afsat en af de yngste s\u00f8stre, Cathrine Nielsdatter <\/strong>(f.1781)<\/em>, p\u00e5 retm\u00e6ssig vis, idet hun blev bortgiftet til en Christen Nielsen<\/em><\/strong> fra Skallerup.[27]<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

De uheldige s\u00f8sterepisoder i \u00e5rene 1801-08 var ikke den bedste start for Christophers g\u00e5rdmandskarriere, hvor han skulle l\u00f8fte den tunge arv fra faderens respektomg\u00e6rdede f\u00f8rerposition blandt sognets g\u00e5rdm\u00e6nd; \u201cManden p\u00e5 G\u00f8gsig\u201d<\/em> havde n\u00e6ppe helt samme status som hidtil. At g\u00e5rden under Christopher snart atter kom til at hedde Skram (eller rettere Store Skram, for at skelne g\u00e5rden fra det mindre vestlige bol (Lille) Skram) kunne m\u00e5ske tyde p\u00e5, at s\u00f8nnen netop gerne ville af med et kompleks og slippe for konstant at blive holdt op mod sin faders bedrifter. Christopher har n\u00e6ppe helt haft sin faders format i personlig udstr\u00e5ling og f\u00f8rernatur. Faktum er i hvert fald, at i hans \u201cregeringsperiode\u201d var sl\u00e6gten p\u00e5 ingen m\u00e5der pr\u00e6get af held, fremgang eller storhed. Han blev dog absolut heller ikke tilsmilet af fordelagtige h\u00e6ndelser udefra, da landet i hans tid atter r\u00f8g ud i en \u00f8del\u00e6ggende krig og en ny streng landbrugs\u00adkrise. Og lokalt m\u00e5tte Store Skram\/G\u00f8gsig som n\u00e6vnt genindtage positionen som andenviolin efter den nu atter st\u00f8rre nabog\u00e5rd Slynge. Endelig dukkede i disse \u00e5r endnu et begreb op, som satte Skramg\u00e5rden yderligt socialt tilbage; selvejere. Mens N\u00f8rre Elk\u00e6rs f\u00e6steg\u00e5rde ikke fik mulighed for at k\u00f8be sig fri, opn\u00e5ede alle Skrams n\u00e6rmeste nabosteder nu selvejerstatus p\u00e5 forskellig vis med den prestige det medf\u00f8rte. Dette gjaldt b\u00e5de Slynge og de to sm\u00e5 Horsnabbol mod sydvest. Selvom Skramg\u00e5rden s\u00e5ledes fortsat var st\u00f8rre end f.eks. Horsnabbolene, s\u00e5 var bonden p\u00e5 Store Skram stadig kun en tjener til godsejeren p\u00e5 N\u00f8rre Elk\u00e6r, mens naboerne var frie m\u00e6nd i egne g\u00e5rde.<\/p>\n

 <\/p>\n

Da bedre tider begyndte at vende tilbage for dansk landbrug, var Christopher selv blevet for gammel til at udnytte dem. Mens de andre \u00f8sterboere k\u00f8bte sig selvejerstatus, m\u00e5tte Christopher overlade familieg\u00e5rden til s\u00f8nnen Niels, som k\u00f8bte Store Skram i 1833. Ved folket\u00e6llingen 1834 var t\u00f8jlerne s\u00e5ledes overladt til s\u00f8nnen, mens den da 64-\u00e5rige Christopher boede p\u00e5 G\u00f8gsig som aft\u00e6gtsmand og indsidder. En indsidder<\/em> eller inderste<\/em> tilh\u00f8rte den laveste landboklasse, best\u00e5ende af forhenv\u00e6rende g\u00e5rdm\u00e6nd, faste tjenestefolk hos b\u00f8nderne, enker, enlige kvinder, invalide og tiggere. De boede til leje hos husm\u00e6ndene eller g\u00e5rdm\u00e6ndene i boliger opf\u00f8rt p\u00e5 stedets tilh\u00f8rende jord og regnedes gerne med som den laveste del af husmandsklassen. P\u00e5 samme vis beboedes G\u00f8gsig af mor Maren, som \u00bb..levede af fruentimmer h\u00e5ndarbejde<\/em>\u00ab, samt Christophers 60-\u00e5rige s\u00f8ster Kirsten, der stadig var ugift.[28]<\/a> Efter at have f\u00e5et alle tre b\u00f8rn ordentligt afsat d\u00f8de Christopher Nielsen omkring 1837-39, knap 70 \u00e5r gammel. Hans enke Maren\u00a0 S\u00f8rensdatter n\u00e5ede derimod en alder t\u00e6t ved de 90 \u00e5r, da hun d\u00f8de en gang mellem folket\u00e6llingerne i 1855 og 1860.<\/p>\n

 <\/p>\n

Herr Schmidt p\u00e5 N\u00f8rre Elk\u00e6r og landbrugsreformerne i Tversted Sogn<\/strong><\/h2>\n

Godsejer Br\u00f8ndlund p\u00e5 N\u00f8rre Elk\u00e6r var d\u00f8d i slutningen af 1770\u2019erne, hvorp\u00e5 hans enke havde drevet godset videre med en st\u00e6rk fuldm\u00e6gtig som den styrende kraft. Hans navn var Laurits Bartholin Schmidt, som om muligt var endnu strengere end sin forg\u00e6nger og gjorde stor brug af hoveri. I 1780 havde han f\u00e5et nok af sine f\u00e6steres bundl\u00f8se g\u00e6ld, som havde ophobet sig i Br\u00f8ndlunds tid. Schmidt k\u00f8rte retssager mod n\u00e6sten alle sognets b\u00f8nder og husm\u00e6nd, som m\u00e5tte betale de restante skatter og l\u00e5n tilbage, og derp\u00e5 i stort tal blev frad\u00f8mt deres g\u00e5rde og huse, hvis \u00f8konomien da ikke allerede havde tvunget dem til at forlade stederne af sig selv. De nye reformtanker og mere bondevenlige str\u00f8mninger, der nu udgik fra kancelliet i K\u00f8benhavn, havde s\u00e6rdeles lang vej til N\u00f8rre Elk\u00e6r, hvor Schmidt n\u00e6rmest herskede som han lystede. I 1789 blev han b\u00e5de herre af gavn og af navn, da han k\u00f8bte godset af Br\u00f8ndlunds enke. Ligesom mange andre godsejere ans\u00e5 Schmidt den vedtagne udskiftning som en utidig indblanding i hans private aff\u00e6rer, s\u00e5 mens oml\u00e6gningen af landbrugsjordene tog form over resten af landet, fortsatte alt som hidtil i Tversted Sogn. F\u00f8rst i 1794-95 m\u00e5tte Schmidt n\u00f8dtvungent indvilge i en opm\u00e5ling og udskiftning af sognets jorder.<\/p>\n

 <\/p>\n

Ligesom regeringen \u00f8nskede at bedre landbrugets forhold gennem udskiftningen, s\u00e5 man det ogs\u00e5 fra central side som fordelagtigt, hvis f\u00e6steforhold og med tiden ogs\u00e5 hoveriet kunne afskaffes, da disse ting tydeligt virkede h\u00e6mmende p\u00e5 produktiviteten. Det var imidlertid op til hvert enkelt gods at opstille de endelige betingelser for f\u00e6sternes mulighed for at k\u00f8be sig deres frihed. Og havde hr. Schmidt p\u00e5 N\u00f8rre Elk\u00e6r v\u00e6ret t\u00f8vende over for udskiftningstanken, syntes han aldeles afvisende med hensyn til at lade sine b\u00f8nder k\u00f8be sig fri; hele hovedg\u00e5rdens egenproduktion var bygget op p\u00e5 hoveri, som bedst lod sig aftvinge gennem fortsatte f\u00e6steforhold. Derfor blev N\u00f8rre Elk\u00e6rs f\u00e6stere rimeligvis ikke just opfordret til at opn\u00e5 selvejerstatus, ligesom de formentlig heller ikke blev givet bedre betingelser herfor end absolut p\u00e5kr\u00e6vet. N\u00e5r n\u00e6sten alle G\u00f8gsigg\u00e5rdens naboer allerede omkring 1790 blev selvejerb\u00f8nder skyldtes det forskellige forhold. Den store Slyngeg\u00e5rd var pga. tilsandingen blevet solgt til byfogeden i Skagen, mens bolene S\u00f8nder og N\u00f8rre Horsnab som de eneste blandt \u00f8sterboerne stadig h\u00f8rte under Asdal Gods, der hurtigt s\u00e5 fordelen ved at lade de mere fjerntliggende f\u00e6stere k\u00f8be sig fri. I 1799 inds\u00e5 Schmidt dog, at tiden for hans model af godsejere var ved at v\u00e6re oprunden. Han solgte N\u00f8rre Elk\u00e6r til br\u00f8drene Ring, hvilket blev starten p\u00e5 en ny epoke for godsets f\u00e6stere. B\u00f8ndernes forhold blev nu forbedret m\u00e6rkbart; is\u00e6r Peder Ring beskrives som en human og bondevenlig mand. Br\u00f8drene begyndte straks at s\u00e6lge ud af det b\u00f8ndergods, som l\u00e5 langt fra selve hovedg\u00e5rden, mens forholdene i Tversted og nabosognet Uggerby blev fastholdt, da N\u00f8rre Elk\u00e6rs egen drift som n\u00e6vnt afhang af hoveri. I de f\u00f8lgende \u00e5r ansattes imidlertid stadig flere folk p\u00e5 hovedg\u00e5rden, s\u00e5 afh\u00e6ngigheden af hoveri st\u00f8t og roligt nedtrappedes.<\/p>\n

 <\/p>\n

I 1807 r\u00f8g Danmark igen i krig med engl\u00e6nderne, hvilket i 1814 udl\u00f8ste en statsbankerot og dyb landbrugskrise frem til 1828. S\u00e5 f\u00f8rst i de sidste \u00e5r af 1820\u2019erne var tiden ved at modnes for selvejere blandt de resterende \u00f8sterboere. Af de to G\u00f8gsigsteder blev bolet som det f\u00f8rste k\u00f8bt fri af N\u00f8rre Elk\u00e6r, nemlig i 1829, mens g\u00e5rden ventede til 1833. Og af selvejersk\u00f8derne fremg\u00e5r det i \u00f8vrigt, at ingen af G\u00f8gsigstederne l\u00e6ngere hed G\u00f8gsig. Hvad end \u00e5rsagen nu var, havde Niels Gi\u00f8gsigs efterf\u00f8lgere \u00e5benbart ikke den samme smag for navnet, hvorfor g\u00e5rden havde f\u00e5et sit gamle Skram-navn tilbage.<\/p>\n

 <\/p>\n

Hvor meget Skramb\u00f8nderne m\u00e5tte betale for deres sk\u00f8der ved jeg ikke. Men generelt l\u00e5 prisen i Tversted Sogn fra 300-800 rigsdaler, afh\u00e6ngigt af stedets hartkornsvurdering. Store Skram har s\u00e5ledes formentlig kostet omkring 6-700 rdlr., mens en ansl\u00e5et pris p\u00e5 Lille Skram n\u00e6ppe kan blive mere end 400 rdlr. Den slags pengebel\u00f8b l\u00e5 de f\u00e6rreste b\u00f8nder inde med i kontanter. Derfor oprettedes i disse \u00e5r kreditkasser, som udl\u00e5nte \u00be af k\u00f8besummen til b\u00f8nderne mod at f\u00e5 f\u00f8rsteprioritet i g\u00e5rdene og deres bes\u00e6tning. Men stadig skulle bonden selv op med 25% af bel\u00f8bet, hvorfor mange valgte at s\u00e6lge deres engarealer nede i S\u00f8rig Enge til b\u00f8nderne i Raabjerg Sogn, der manglede gode omr\u00e5der til gr\u00e6sdyrkning. Dette viste sig snart at v\u00e6re en kortsigtet l\u00f8sning, som senere voldte Tverstedb\u00f8nderne mange \u00e6rgrelser.[29]<\/a><\/p>\n

\u00a0<\/sup><\/p>\n

Landskabs- og navne\u00e6ndringer i sl\u00e6gtens tredje generation<\/strong><\/h2>\n

Store Skram kom alts\u00e5 i sl\u00e6gtens eje med tredje generation, da Niels Christophersen Gj\u00f8gsig <\/strong>(1802-o.1885) <\/em>k\u00f8bte g\u00e5rden til selveje i 1833. Formentlig omkring 1835 blev han gift med Kirstine Pedersdatter<\/em> <\/strong>(1808-o.1885)<\/em>, som kom fra Elling Sogn nede ved Frederikshavn, men derudover vides intet om hendes baggrund. Modsat svigermoderen f\u00f8dte unge fru Kirstine en b\u00f8rneflok af almindelig, stor landbost\u00f8rrelse; syv styks blev det til i perioden 1837-1852, fordelt p\u00e5 tre piger og fire drenge.[30]<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

I 1844 skulle kongerigets jorder og g\u00e5rde atter f\u00f8res i \u201cmandtal\u201d ved endnu en matrikel, som til dels stadig er g\u00e6ldende i dag. S\u00e5ledes stammer ejendommenes matrikelnumre fra denne opm\u00e5ling. Herfra kan vi se, at Store Skram fik en opskrivning fra hidtil 2 tdr. hartkorn til nu over 2\u00bd t\u00f8nder. G\u00e5rden synes imidlertid ikke at have f\u00e5et mere jord, s\u00e5 opvurderingen m\u00e5 skyldes en h\u00f8jere taksering af jordens kvalitet. I forhold til de \u00f8vrige \u00f8sterboere indtog Store Skram stadig andenpladsen, selvom Slynge – som omr\u00e5dets eneste sted – m\u00e5tte opleve en neds\u00e6ttelse i sin hartkornsvurdering. Endnu engang oplyses Lille Skrams st\u00f8rrelse ikke, men ejendommen tildeltes matrikel 56, mens Store Skram fik matrikel 57.[31]<\/a> Fra 1840 gennemf\u00f8rtes folket\u00e6llingerne hvert femte \u00e5r og heraf ses det, at sl\u00e6gtsg\u00e5rden nu atter h\u00e6vede sig langsomt i format. Da Niels overtog den m\u00e5tte han selv drive hele stedet med blot en tjenestedreng til hj\u00e6lp, men drengen udskiftedes snart med en karl, som siden fik selskab af en tjenestepige. Desuden m\u00e5 opvurderingen ved matriklen i 1844 have givet familien et yderligere socialt rygst\u00f8d, mens nabog\u00e5rden Slynge alts\u00e5 faldt tilsvarende i graderne – ulempen var dog, at en s\u00e5dan opskrivning jo alts\u00e5 ogs\u00e5 bet\u00f8d h\u00f8jere skat.<\/p>\n

 <\/p>\n

Fra midten af 1800-tallet begyndte de ydre rammer for \u00f8sterboerne at \u00e6ndre sig. Mod syd blev den hidtil s\u00e5 vilde S\u00f8rig Mose begyndt koloniseret, mod nord\u00f8st i Raabjerg Sogn anlagdes jernbanen, og man lykkedes efterh\u00e5nden med at finde et v\u00e5ben imod sandet, da man med udplantning af gr\u00e6svegetationen \u201cklittag\u201d kunne binde sandet i klitterne og de vandrende miler. De to st\u00f8rste \u00e6ndringer skete dog lige p\u00e5 Skramstedernes \u00f8st- og vestgr\u00e6nse. Ligesom s\u00e5 mange andre steder i egnen begyndte staten og herreg\u00e5rdene at anl\u00e6gge plantager i sognet for yderligere at t\u00e6mme sandet og forbedre landskabet og milj\u00f8klimaet. Faktisk hele den vestlige halvdel af det gamle Horsnab Fang blev af flere omgange omdannet til skov i form af Tversted Plantage. Skoven strakte sig s\u00e5 langt \u00f8stp\u00e5 som til Lille Skram, hvis bebyggelse nu n\u00e6rmest l\u00e5 i plantagetykningen. G\u00e5rdens jorder l\u00e5 dog nord\u00f8st for selve g\u00e5rden og indgik alts\u00e5 ikke i plantagen. Alligevel kunne man s\u00e6lge noget af jorden fra til staten, som opk\u00f8bte klitomr\u00e5derne til sit landskabsreformarbejde.[32]<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

En anden landvinding skete ved den udt\u00f8rrende G\u00e5rdbo S\u00f8. I 1854 blev de omkringboende lodsejere enige om at fremskynde udt\u00f8rringen ved at s\u00e6nke s\u00f8ens vandstand gennem en uddybning af afl\u00f8bet i Knasborg \u00c5. Af den oprindeligt 900 tdr. land store s\u00f8 var 250 tdr. sandjord t\u00f8rlagt i 1880, hvorved ogs\u00e5 Store Skram fik et st\u00f8rre jordtilliggende. Samme \u00e5r solgte alle lodsejerne deres ret til s\u00f8en til den lille herreg\u00e5rd p\u00e5 s\u00f8ens \u00f8stbred, Gaardbogaard, mod til geng\u00e6ld at f\u00e5 et 300 alen bredt b\u00e6lte langs deres ejendomme, n\u00e5r resten af s\u00f8en var udt\u00f8mt. Derp\u00e5 indledtes et intensivt udt\u00f8rringsarbejde med et st\u00f8rre net af kanaler til udvinding af en frugtbar, men sv\u00e6rt anvendelig dyndjord. I 1882 kunne bl.a. Store Skram f\u00e5 sin lovede s\u00f8jord, som var velegnet til gr\u00e6sdyrkning, men endnu mange \u00e5r efter var jorden for bl\u00f8d til at b\u00e6re tr\u00e6kdyr og vogne, hvorfor h\u00f8starbejdet var temmelig besv\u00e6rligt.[33]<\/a> Det nyindvundne markb\u00e6lte kaldte man p\u00e5 Store Skram naturligt nok \u201cS\u00f8bund\u201d.<\/p>\n

 <\/p>\n

Med hensyn til g\u00e5rd- og sl\u00e6gtsnavnet, s\u00e5 begyndte brugen af G\u00f8gsignavnet atter at dukke op med tiltagende hyppighed fra sidst i 1860\u2019erne. M\u00e5ske fandt Niels Christophersen da, at familiens og g\u00e5rdens situation nu var genoprettet tilstr\u00e6kkeligt til, at arven fra salig Niels Gi\u00f8gsig kunne l\u00f8ftes. I 1866 omtales g\u00e5rdejeren p\u00e5 Skram s\u00e5ledes som Niels Gj\u00f8gsig<\/em> i kirkebogen, mens g\u00e5rden fra 1872 ligeledes b\u00e6rer navnet Gj\u00f8gsig<\/em>. \u00c6ldstes\u00f8nnen Christopher stod formentlig til at skulle overtage den f\u00e6drene g\u00e5rd, men han forsvandt pludselig p\u00e5 tragisk vis fra sl\u00e6gtsannalerne. S\u00e5 ved folket\u00e6llingen i 1880 var mor Kirstine Pedersen og far Niels Christophersen Gj\u00f8gsig g\u00e5et p\u00e5 pension og boede nu som aft\u00e6gtsfolk hos en anden s\u00f8n, Niels Peter, p\u00e5 Gj\u00f8gsig. Ved n\u00e6ste folket\u00e6lling i 1890 savnes begge navne, s\u00e5 i den mellemliggende periode m\u00e5 de formodes at v\u00e6re d\u00f8de, begge i en alder af omkring de 80 \u00e5r.<\/p>\n

 <\/p>\n

G\u00f8gsigg\u00e5rdenes udseende og indretning<\/strong><\/h2>\n

Hvordan s\u00e5 den gamle sl\u00e6gtsg\u00e5rd s\u00e5 ud og hvorledes havde familien p\u00e5 Store Skram\/Gj\u00f8gsig indrettet sig? Det er jo desv\u00e6rre umuligt helt at klarl\u00e6gge, men ved hj\u00e6lp af gamle billeder og kilder om bygge- og boligindretning i datidens nordlige Vendsyssel i almindelighed kan man alligevel med en smule fantasi danne sig et t\u00e5get billede af G\u00f8gsig\u2019ernes hjem. At g\u00e5rden l\u00e5 forholdsvist isoleret som en eneg\u00e5rd, var ganske almindeligt for hele det \u00f8stlige Vendsyssel, hvor den kun pletvist gode jord gav mulighed for sparsom bebyggelse. G\u00e5rdene uden for landsbyerne blev flere steder opf\u00f8rt som \u201cparallelg\u00e5rde\u201d, med to fritliggende l\u00e6nger p\u00e5 hver sin side af en lidt ubestemt afgr\u00e6nset g\u00e5rdsplads. Om ogs\u00e5 G\u00f8gsigg\u00e5rden ved G\u00e5rdbo S\u00f8 oprindeligt blot var en tol\u00e6nget parallelg\u00e5rd t\u00f8r jeg ikke sige, men i hvert fald senest i sidste fjerdedel af 1800-tallet havde g\u00e5rden fire l\u00e6nger ligesom i dag, hvor stuehuset dog ikke var – eller er – sammenmuret med udhusene.<\/p>\n

 <\/p>\n

G\u00e5rdene i Nordvendsyssel havde forholdsvist lange og lave l\u00e6nger, hvor taget var af str\u00e5 og med \u201cvalmgavl\u201d, hvilket vil sige skr\u00e5nende tag i enderne for at modvirke stormskader. Selv p\u00e5 de \u00e6ldste billeder af Store G\u00f8gsig har kun stuehuset og den parallelt over for liggende staldl\u00e6nge denne valmgavl, hvilket m\u00e5ske kan v\u00e6re et tegn p\u00e5, at de to andre l\u00e6nger f\u00f8rst opf\u00f8rtes en gang i 1800-tallet. Str\u00e5taget p\u00e5 stuehuset var bevaret endnu efter 1. Verdenskrig, men er i dag erstattet af tegltag. Murene var her p\u00e5 egnen typisk opf\u00f8rt i bindingsv\u00e6rk, dog som regel med en begr\u00e6nset m\u00e6ngde t\u00f8mmer, hvor rummet imellem stolperne oprindeligt var lerklinet, men med tiden ofte blev udfyldt med mursten eller andre stenopfyldninger. Det var skik, at murene og bindingsv\u00e6rket blev kalket hvide, om end man nogle steder lod is\u00e6r stuehuset male gult. Det \u00e6ldste billede af Store Gj\u00f8gsig viser, at stuehuset da var hvidt, men omkring \u00e5rhundredskiftet synes farven at v\u00e6re skiftet til lyser\u00f8d. I dag (1998) er hele g\u00e5rden atter holdt i den oprindelige hvidkalkning.<\/p>\n

 <\/p>\n

En s\u00e6regen byggeskik i Vendsyssel var den s\u00e5kaldte \u201ch\u00f8jremskonstruktion\u201d, hvor taget blev b\u00e5ret oppe af to r\u00e6kker stolper placeret lidt inden for yderv\u00e6ggen. Mens stolperne i stalde og lader stod frit p\u00e5 gulvet, blev de i stuehuset som regel skjult i en skillev\u00e6g. Rummet mellem stolpev\u00e6g og yderv\u00e6g kaldtes \u201cudskuddet\u201d og var s\u00e5ledes ganske lavt, ligesom yderv\u00e6ggen set udefra var s\u00e6rdeles lav. De gamle billeder af Store G\u00f8gsig tyder ikke p\u00e5 anvendelsen af denne ellers udbredte byggeskik, i hvert fald ikke p\u00e5 stuehusets sydside ud mod vejen. Mange steder brugte man ikke udskud ud for stuerne p\u00e5 sydsiden, men lod yderv\u00e6ggen opf\u00f8re direkte mellem\u00a0 h\u00f8jremsstolperne, hvorved v\u00e6ggen blev h\u00f8jere og der bedre kunne komme lys ind ad vinduerne. Set udefra fik de gamle stuehuse derfor en ejendommelig sk\u00e6v profil fra gavlen – men p\u00e5 G\u00f8gsig ses heller ikke denne kuri\u00f8sitet.<\/p>\n

 <\/p>\n

Helt tilbage i jernalderen brugte man her at bygge sit hus ca. 5 m. bredt og 20 m. langt med gavlene vendt mod \u00f8st og vest. Denne skik har faktisk holdt sig de 2000 \u00e5r frem til i dag, hvor stalden i husets \u00f8stende dog forl\u00e6ngst er flyttet over i en s\u00e6rskilt bygning. I \u00e9n af stuehusets ender brugte man s\u00e5 i stedet at indrette storstuen (kaldt Vester- eller \u00d8sterstuen), men den blev ikke benyttet meget til daglig og kunne da heller ikke varmes op. Her stod kister og skabe med t\u00f8j og andet, som man ikke lige havde brug for til hverdag. Ved st\u00f8rre gilder eller familiebes\u00f8g udgjorde stuen tillige en boligm\u00e6ssig reserve. Dagligstuen derimod var familiens opholdsrum – ogs\u00e5 om natten, da den med sine alkover ogs\u00e5 udgjorde sovekammeret. Den l\u00e5 ved siden af k\u00f8kkenet og kunne s\u00e5ledes opvarmes. Her stod bordet langs vinduerne med faste b\u00e6nke ved yderv\u00e6ggen og tv\u00e6rv\u00e6ggen ved bordenden. Husfaderen havde sin plads for bordenden, mens g\u00e5rdens drenge, karle og bes\u00f8gende m\u00e6nd sad p\u00e5 vinduesb\u00e6nken. Modsat p\u00e5 Sj\u00e6lland havde kvinderne ogs\u00e5 siddepladser ved bordet, p\u00e5 en l\u00f8s b\u00e6nk uden rygl\u00e6n p\u00e5 langsiden ind mod midten af rummet. Over bordet hang en tranlampe i jernblik i en krog i loftet, der gerne var tydeligt sv\u00e6rtet til af osen. Husets gulve var som regel af stampet ler, men i de mere benyttede rum brugte man senere hen tillige mursten, br\u00e6dder og gamle skibsplanker. Skillev\u00e6ggene var ogs\u00e5 gerne af br\u00e6dder og skulle, ligesom tr\u00e6lofterne, vaskes grundigt af op til jul – i hvert fald i ordentlige hjem, hvorfor vi m\u00e5 formode, at det ogs\u00e5 gjaldt p\u00e5 G\u00f8gsigg\u00e5rdene.<\/p>\n

 <\/p>\n

K\u00f8kkenet l\u00e5 midt i stuehuset og var gerne udvidet med udskuddet, hvor s\u00e5danne fandtes. I mindre husstande og i huse med store k\u00f8kkener brugte man at spise i k\u00f8kkenet, men ellers anvendtes det som hovedregel kun til tilberedning af maden. Bageovn og gruekedel fandtes i et s\u00e6rskilt bryggers. Endnu til langt op i 1800-tallet var mange huse i Nordjylland uden rigtig skorsten. Man havde dog gerne en indvendig skorsten i k\u00f8kkenet, hvor en opmuret ildstedb\u00e6nk dannede bunden af denne. Skorstenen var da f\u00f8rt op til lofts- \/bj\u00e6lkeh\u00f8jde, hvorfra r\u00f8gen selv m\u00e5tte finde vej ud gennem \u201clyren\u201d, en simpel \u00e5bning i tagryggen. Mens man i mindre huse kun havde \u00e9t ildsted, havde man i g\u00e5rdstuehuse med bryggers mindst endnu et. I det loftsl\u00f8se bryggers holdt man l\u00e6nge fast ved de gamle forhold uden skorsten gennem taget. Selv p\u00e5 de \u00e6ldste fotografier af Store G\u00f8gsig t\u00e6lles tre \u201crigtige\u201d skorstene, hvilket tyder p\u00e5 en vis velstand og f\u00f8lgen med tiden. Om alle tre har v\u00e6ret helt \u00e6gte kan man m\u00e5ske ikke garantere, idet man jo af og til opf\u00f8rte en tredje tagskorsten alene for prestigens skyld – i dag har g\u00e5rden i hvert fald kun to skorstene.<\/p>\n

 <\/p>\n

Maden blev lavet i bunden af skorstenen, hvorfra man ogs\u00e5 fyrede op i bil\u00e6ggerovnen i dagligstuen ved siden af gennem et hul i skorstensmuren. De gammeldags ildstedforhold i Nordjylland gjorde, at man her brugte bil\u00e6ggerovne meget l\u00e6ngere end i resten af landet.[34]<\/a> Faktisk var det p\u00e5 Lille G\u00f8gsig, at man som et af de allersidste steder i landet endnu anvendte bil\u00e6ggerovnen, idet Sinne Nielsen-G\u00f8gsig i en lokal avisartikel sv\u00e6rgede til denne indretning og fastslog, at den ikke blev droppet i hendes tid p\u00e5 g\u00e5rden, der varede til 1972.<\/p>\n

 <\/p>\n

G\u00f8gsigstedernes vej frem til nutiden<\/strong><\/h2>\n

\u201cGenf\u00f8dselen\u201d af G\u00f8gsignavnet for b\u00e5de g\u00e5rd og sl\u00e6gt skete alts\u00e5 allerede i Niels Christophersens tid. Det kan (som familietraditionen st\u00e6digt fastholder) udm\u00e6rket t\u00e6nkes, at der p\u00e5 de nyindvundne fugtige engstr\u00e6kninger ned mod G\u00e5rdbo S\u00f8 har v\u00e6ret g\u00f8ge, der kan have siddet og kukket i de lune forsommern\u00e6tter og dermed givet familien p\u00e5 Store Skram id\u00e9en til for alvor at genoptage navnet. Med fjerde generation og Niels Peter Nielsens g\u00e5rdovertagelse omkring 1880 eskalerede benyttelsen af G\u00f8gsignavnet og fortr\u00e6ngte snart Store Skram aldeles. Derimod tyder intet p\u00e5, at Niels Peter Nielsen nogen sinde selv anvendte G\u00f8gsig som sl\u00e6gtsnavn. Det gjorde til geng\u00e6ld hans mange s\u00f8nner, som fra starten af 1900-tallet gjorde g\u00e5rdnavnet til officielt efternavn for hele familien i formerne G\u00f8gsig <\/em>og Nielsen-G\u00f8gsig<\/em>.<\/p>\n

 <\/p>\n

Niels Peter gik mere op i at udbrede navnet gennem selve g\u00e5rden. Engang i 1880\u2019erne udstykkedes en parcel af G\u00f8gsigg\u00e5rdens jord til et husmandssted ved navn Lille Gj\u00f8gsig<\/em>. Lille G\u00f8gsig l\u00e5 p\u00e5 den nordlige del af G\u00f8gsigs jord, som gr\u00e6nsede op til den store Slyngeg\u00e5rd. Og da man nu havde et Lille G\u00f8gsig, kom den oprindelige g\u00e5rd naturligt nok snart til at hedde Store Gj\u00f8gsig<\/em>, ligesom hele omr\u00e5det samlet betegnedes som Gj\u00f8gsig Mark<\/em>. Store G\u00f8gsig skulle da have v\u00e6ret en g\u00e5rd p\u00e5 omkring 100-150 tdr. land med en stor og bred bes\u00e6tning af dyr; dog fortrinsvis k\u00f8er, i et antal p\u00e5 omkring 100.[35]<\/a> Da der nu ikke l\u00e6ngere fandtes noget Store Skram kunne den mindre g\u00e5rd\/bolet l\u00e6ngere mod vest endelig slippe af med sit lillebroderkompleks; Lille Skram blev atter til Skram. Skram var i \u00f8vrigt heller ikke s\u00e5 lille mere. Selve g\u00e5rden var ganske vist ikke blevet st\u00f8rre, nok snarere tv\u00e6rtimod, til geng\u00e6ld var den blevet til flere. Ligesom g\u00e5rden Tuen havde Skram de seneste \u00e5rtier udviklet sig til et helt lille samfund af bebyggelser, som havde taget navn efter den oprindelige g\u00e5rd. Man kan i dag derfor b\u00e5de tale om Skram og Skramg\u00e5rden. Det blev dog samfundet i Tuen, der udviklede sig til \u00f8sterboernes central og eneste reelle landsby med egen h\u00f8ker, mejeri og boliger til tilflyttende arbejdere og h\u00e5ndv\u00e6rkere. Skolen derimod havde i en \u00e5rr\u00e6kke ligget oppe ved de to sm\u00e5 Horsnabg\u00e5rde, mens \u00f8sterboerne i 1901 fik en filialkirke f\u00e6lles med de \u00f8vrige beboere i den \u00f8stlige sognehalvdel placeret langt nede i S\u00f8rig Mose.[36]<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

Sprog\u00e6ndringen forvandlede i dette \u00e5rhundrede Gj\u00f8gsig<\/em> til G\u00f8gsig<\/em>, hvorved g\u00e5rdene ved G\u00e5rdbo S\u00f8 blev til henholdsvis Store G\u00f8gsig og Lille G\u00f8gsig. Begge steder eksisterer endnu, men de er ikke l\u00e6ngere i sl\u00e6gtens eje: Store G\u00f8gsig solgtes endeligt engang i 1940\u2019erne, mens Lille G\u00f8gsig forblev p\u00e5 G\u00f8gsigh\u00e6nder til 1972.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

[1]<\/a> Arne Espegaard (1972-86): \u201cVendsysselsk ordbog: ordbog over m\u00e5let i de vendsysselske herreder samt \u00d8ster Hanherred\u201d<\/em> bind I-IV, Hj\u00f8rring.<\/p>\n

[2]<\/a> Chr. Christensen (1915): \u201cTilstanden i Vendsyssel ved Aar 1735\u201d, i \u2018Vendsysselske \u00c5rb\u00f8ger\u2019<\/em> 1915.<\/p>\n

[3]<\/a> Aage Houken (1976): \u201cH\u00e5ndbog i danske stednavne\u201d<\/em>, 2. udgave, Gyldendal, K\u00f8benhavn, 197.<\/p>\n

[4]<\/a> A.P. Gaardboe (1870-71): \u201cHistorisk-topografisk beskrivelse af Raabjerg Sogn\u201d, i \u2018Samlinger til jydsk Historie og Topografi\u2019,<\/em> 1. rk. bind III.<\/p>\n

[5]<\/a> Espegaard 1972-86, op. cit.<\/em><\/p>\n

[6]<\/a> Houken 1976, op. cit.<\/em>, 206-207.<\/p>\n

[7]<\/a> A.P. Gaardboe (1874-75): \u201cHistorisk-topografisk Beskrivelse af Tversted Sogn i Horns Herred\u201d, i ‘Samlinger til jydsk Historie og Topografi’ <\/em>1. rk. bind V; samt A.P. Gaardboe (1893): \u201cFortidsminder fra Vendsyssel\u201d<\/em>, Aarhus.<\/p>\n

[8]<\/a> D.H. Wulff (1872-74): \u201cStatistiske Bidrag til Vendelbo Stifts Historie i det 16.-17. Aarhundrede\u201d<\/em>, Aalborg.<\/p>\n

[9]<\/a> Kilde: \u201cRaabjerg Kirke\u201d, artikel af C. Klitgaard i \u2019Vendsysselske \u00c5rb\u00f8ger\u2019<\/em> 1945.<\/p>\n

[10]<\/a> Kilde: Wulf 1872-74.<\/p>\n

[11]<\/a> Kilde: Hans Knudsen (1911): \u201cIndberetninger fra Pr\u00e6sterne i Aalborg Stift 1638\u201d, i \u2019Samlinger til Jydsk Historie og Topografi\u2019<\/em> 4. rk. bind I, K\u00f8benhavn, s. 75-76.<\/p>\n

[12]<\/a> Skram var ved Matriklen 1662 oplistet under Raabjerg Sogn. Eftersom bonden p\u00e5 Skram i 1657 deltog i et syn vedr\u00f8rende sandflugten i Raabjerg Sogn, og der i \u00f8vrigt blev gennemf\u00f8rt adskillige h\u00f8ringer omkring det pr\u00e6cise forl\u00f8b af ejerlavs- og sognegr\u00e6nser i dette omr\u00e5de, er det sandsynligt, at Skram i midten af 1600-tallet faktisk har v\u00e6ret at regne for en del af Raabjerg Sogn, indtil den flyttede sydp\u00e5 i perioden 1662-83.<\/p>\n

[13]<\/a> Kilde: \u201cSindal Sogns historie\u201d, Chr. Munck R\u00f8mer, Hj\u00f8rring 1926.<\/p>\n

[14]<\/a> Kilde: Gaardboe 1893.<\/p>\n

[15]<\/a> Kilde: Wulf 1872-74.<\/p>\n

[16]<\/a> Kilde: \u201cSandflugten i Vendsyssel\u201d, artikel af C. Klitgaard i ‘Vendsysselske \u00c5rb\u00f8ger’<\/em> 1941.<\/p>\n

[17]<\/a> Kilde: Taksationsforretningerne af 1683.<\/p>\n

[18]<\/a> Niels Thaarups egnsbeskrivelser for Det Mineralogiske Selskab, jf. \u201cEn rejse i Vendsyssel 1763\u201d, artikel af C. Klitgaard i ‘Vendsysselske \u00c5rb\u00f8ger’ <\/em>1925.<\/p>\n

[19]<\/a> Amtsforvalter Hauchs beretning om tilstanden i Gaardbo Birk 1735, jf. \u201cTilstanden i Vendsyssel ved Aar 1735\u201d, artikel af Chr. Christensen i ‘Vendsysselske \u00c5rb\u00f8ger’<\/em> 1915.<\/p>\n

[20]<\/a> Kilde: Gaardboe 1893.<\/p>\n

[21]<\/a> Kilde: Kirkeb\u00f8gerne for Tversted Sogn, Lokalhistorisk Arkiv i Tversted.<\/p>\n

[22]<\/a> KIlde: Folket\u00e6llingerne 1787 og 1801, Lokalhistorisk Arkiv i Tversted.<\/p>\n

[23]<\/a> Kilde: \u201cLandboforhold ved Nr. Elk\u00e6r gods\u201d, artikel af Kirsten Th\u00f8gersen i ‘Fra egnens fortid’<\/em> 1988.<\/p>\n

[24]<\/a> Jeg har desv\u00e6rre ikke selv haft lejlighed til at fordybe mig i kirkeb\u00f8gerne fra Tversted Sogn, hvor mange af disse sp\u00f8rgsm\u00e5l sandsynligvis ville kunne afklares.<\/p>\n

[25]<\/a> Kilde: \u201cGamle sted- og g\u00e5rdnavne i S\u00f8rig og Tuen\u201d, artikel af Johannes Nilsson i ‘Fra egnens fortid’<\/em> 1994.<\/p>\n

[26]<\/a> Kilder: \u201cVendsysselske visitatsindberetninger 1738-64\u201d, artikel af Chr. Christensen i ‘Vendsysselske \u00c5rb\u00f8ger’<\/em> 1919; og \u201cSkoler og degne i Vendsyssel indtil 1814\u201d, P.M. R\u00f8rsig, Hj\u00f8rring 1933-44.<\/p>\n

[27]<\/a> Kilde: Kirkeb\u00f8gerne for Tversted Sogn.<\/p>\n

[28]<\/a> Kilde: Folket\u00e6llingerne 1834, Lokalhistorisk Arkiv i Tversted.<\/p>\n

[29]<\/a> Kilde: Th\u00f8gersen 1988.<\/p>\n

[30]<\/a> Kilde: Kirkeb\u00f8gerne for Tversted Sogn.<\/p>\n

[31]<\/a> Kilde: Matriklen 1840.<\/p>\n

[32]<\/a> Kilde: \u201cTversted Klitplantage\u201d, Chr. Ulrik Sand, 1977.<\/p>\n

[33]<\/a> Kilde: \u201cGaardbogaard 1898\u201d, J\u00f8rgen Larsen, K\u00f8benhavn 1898.<\/p>\n

[34]<\/a> Oplysningerne til dette afsnit er hentet fra kapitlet \u201cI by og g\u00e5rd\u201d af Peter Michelsen i ‘Det yderste Jylland’<\/em>, Turist\u00e5rbogen 1978.<\/p>\n

[35]<\/a> Oplysninger fra sl\u00e6gten, bl.a. Peter G\u00f8gsig Larsen og Tage Nielsen-G\u00f8gsig.<\/p>\n

[36]<\/a> Trap 1961, s.136.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

“Sl\u00e6gtsskrift om G\u00f8gsig”. af Johnny Grandjean G\u00f8gsig Jakobsen   If\u00f8lge familietraditionen skulle det v\u00e6re en unavngiven kvinde af den senere G\u00f8gsigfamilie, der fandt p\u00e5 navnet \u201cG\u00f8gsig\u201d engang i slutningen af 1800-tallet. Denne historie kan dog ikke v\u00e6re helt korrekt, om end bemeldte kvinde meget vel kan have f\u00e5et id\u00e9en til \u2026 Continue reading → <\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-198","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mads.goegsig.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/198","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/mads.goegsig.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mads.goegsig.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mads.goegsig.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mads.goegsig.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=198"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/mads.goegsig.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/198\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":11792,"href":"https:\/\/mads.goegsig.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/198\/revisions\/11792"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mads.goegsig.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=198"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}