{"id":90,"date":"2015-06-12T20:30:41","date_gmt":"2015-06-12T20:30:41","guid":{"rendered":"http:\/\/mads.goegsig.dk\/?page_id=90"},"modified":"2026-04-12T18:08:15","modified_gmt":"2026-04-12T17:08:15","slug":"2-joergen-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mads.goegsig.dk\/index.php\/2-joergen-2\/","title":{"rendered":"J\u00f8rgen – personbeskrivelse"},"content":{"rendered":"

(B00). J\u00f8rgen Christian Albert M\u00f8ller Valdemar Nielsen-G\u00f8gsig <\/em><\/strong>(f. 25. maj 1878 – d. 21. marts 1952).<\/em><\/h3>\n

Navne\u00e6ndring: J\u00f8rgen Christian Albert M\u00f8ller Valdemar Nielsen<\/strong> fik den 18. marts 1920 kgl. bevilling p\u00e5 navnet J\u00f8rgen Christian Albert M\u00f8ller Valdemar Nielsen-G\u00f8gsig <\/strong>(VA357\/1920). Han var p\u00e5 det tidspunkt 42 \u00e5r gammel.<\/p>\n

J\u00f8rgen stiftede ikke selv familie.<\/p>\n

\"\"\u00a0J\u00f8rgen Nielsen-G\u00f8gsig<\/strong><\/h2>\n

Den n\u00e6st\u00e6ldste s\u00f8n i s\u00f8skendeflokken synes opkaldt efter morfaderen nede i Sindal, men adskillige andre kan ogs\u00e5 have v\u00e6ret inde i billedet, thi med J\u00f8rgen Christian Albert M\u00f8ller Valdemar Nielsen-G\u00f8gsig<\/strong> (1878-1952) kan man ikke beskylde dem for, at have v\u00e6ret n\u00e6rige med navnene i G\u00f8gsigfamilien. J\u00f8rgen skulle g\u00e5 hen og blive lidt af en ener, hvad det nu indebar p\u00e5 godt og ondt. Som ung forlod han Gj\u00f8gsig og kom p\u00e5 landbrugsskole, og viste sig at blive en s\u00e6rdeles dygtig landmand. Han evnede at fange tidens nyeste ideer og muligheder i \u00f8vrigt, og forstod at bruge dem til egen fortjeneste. Pr\u00e6cis hvad han bedrev i sine yngre \u00e5r st\u00e5r lidt hen i det uklare, men ved folket\u00e6llingerne 1901 og 1906 var han v\u00e6k fra familieg\u00e5rden, mens han i 1911 atter boede hjemme som \u201clogerende\u201d. Noget tyder p\u00e5, at J\u00f8rgen allerede da stod som ejer af den n\u00e6rliggende Horsnab M\u00f8lle, idet lilles\u00f8steren Anna i vinterhalv\u00e5ret 1912-13 tjente som pige d\u00e9r. Og n\u00e5r m\u00f8llen nu l\u00e5 s\u00e5 t\u00e6t ved hjemmet, s\u00e5 kunne den ugifte s\u00f8n jo lige s\u00e5 godt spare p\u00e5 husholdningen og bo derhjemme. Bror J\u00f8rgen forstod nemlig ikke blot at tjene penge; modsat visse andre af br\u00f8drene forstod han i s\u00e6rgrad ogs\u00e5 at passe p\u00e5 dem! Et vedholdende tr\u00e6k ved J\u00f8rgen var s\u00e5ledes hans sparsommelighed, der vel nok gr\u00e6nsede n\u00e6rt op til decideret n\u00e6righed – i \u00f8vrigt et tr\u00e6k, der p\u00e5st\u00e5s at v\u00e6re generelt g\u00e6ldende for mange G\u00f8gsig\u2019er…[1]<\/a><\/p>\n

Den energiske unge mand med de mange gode id\u00e9er og den sunde \u00f8konomi var tillige en ganske flot fyr, hvilket ses af et soldaterbillede fra ungdommen. Hans lidt rundhovede tr\u00e6k synes at stamme fra moderen. Og J\u00f8rgen fik sig da ogs\u00e5 en k\u00e6reste ved navn Marie, der vidste pr\u00e6cis hvordan han skulle snoes, s\u00e5 sparsommeligheden ikke tog overh\u00e5nd. Et postkort fra 1918 viser, at parret da endnu havde forbindelse og at han stadig var p\u00e5 m\u00f8llen i Horsnab. Men s\u00e5 skete det ulykkelige, at Marie fandt sig en anden og br\u00f8d forlovelsen med J\u00f8rgen, hvilket slog ham noget ud. At den forsm\u00e5ede m\u00f8lleejer herved fik et par skrammer i hjertet synes oplagt, men om han tillige har f\u00f8lt sig udnyttet \u00f8konomisk – med rette eller urette – af den lille Marie, skal ikke kunne siges. Men efter denne oplevelse virkede det som om, at J\u00f8rgen fremover havde lidt sv\u00e6rt ved ikke at mist\u00e6nke sine medmennesker for, at de ville bruge af hans penge.<\/p>\n

Gik det galt for J\u00f8rgen med k\u00e6rligheden, s\u00e5 gik det fortsat fremad erhvervsm\u00e6ssigt og \u00f8konomisk. Kreativitet, h\u00e5rdt arbejde og finansiel forsigtighed var kodeordene til en solid formueopbygning. Af private regnskabsb\u00f8ger fremg\u00e5r det, at der n\u00e6ppe var \u00e9n af br\u00f8drene, der ikke p\u00e5 et tidspunkt stod noteret for et l\u00e5n hos J\u00f8rgen – til den g\u00e6ldende rente, naturligvis. J\u00f8rgen opgav p\u00e5 et tidspunkt m\u00f8lleriet og flyttede ned til for\u00e6ldrene i Jerup, muligvis f\u00f8rst efter faderens d\u00f8d i 1920. Ogs\u00e5 her s\u00e5 han muligheder for en god forretning i den spirende automobiltrafik p\u00e5 Vendsyssels \u00f8stkyst p\u00e5 landevejen mellem Frederikshavn og Skagen. Midt mellem byerne, f.eks. i Aalb\u00e6k, m\u00e5tte man med fordel kunne anl\u00e6gge et motel og spisested for disse nye rejsende, men det kunne kommunen dog ikke se nogen rimelighed i og planen blev derfor ikke til noget. Tanken var sikkert god nok, han var blot en del \u00e5r forud for sin tid – og i hvert fald forud for kommunen.[2]<\/a><\/p>\n

Omkring moderens d\u00f8d i 1925 overtog J\u00f8rgen G\u00f8gsig, som han nu kaldte sig, villaen Aldershvile i Jerup. Hermed fulgte ogs\u00e5 mange af de gamle sl\u00e6gtsgenstande, selvom en del m\u00f8bler og porcel\u00e6n mv. uddeltes blandt br\u00f8drene – og m\u00e5ske ikke mindst deres hustruer. Denne overtagelse af hjemmet og J\u00f8rgens fortsatte enlighed lagde m\u00e5ske bunden for en voksende sl\u00e6gtsbevidsthed. Men han var dog ikke mere hjemmef\u00f8dning end at han drog ud p\u00e5 flere selskabsrejser til Sydtyskland og \u00d8strig; bl.a. findes et fotografi af ham i Oberbayerns alper. M\u00e5ske fandt han ogs\u00e5 her inspiration til nye jordbrugsformer? For trods sine mange virkefelter var J\u00f8rgen f\u00f8rst og fremmest landmand. Hvilke steder han drev i 1920\u2019erne vides ikke, men omkring 1931-32 kunne han overtage den gamle f\u00e6drene g\u00e5rd. Broderen Holm var kommet i besiddelse af Store G\u00f8gsig for nogle \u00e5r tilbage og havde drevet den ved forpagter, men nu var den \u00f8konomisk lidt mere vovede broders omfattende virksomhedskompleks styrtet sammen. Den gamle sl\u00e6gtsg\u00e5rd m\u00e5tte s\u00e6lges p\u00e5 tvangsauktion, men J\u00f8rgen ville ikke have, at den igen skulle forlade familien. G\u00f8gsigg\u00e5rden burde ejes af en G\u00f8gsig, og af den familie var han efterh\u00e5nden den eneste med penge tilbage, s\u00e5 nu flyttede J\u00f8rgen ind i sit barndomshjem. Til g\u00e5rden h\u00f8rte da omkring 150 tdr. land.<\/p>\n

G\u00e5rden havde n\u00e6ppe forbedret sig siden den solgtes i 1911. Holm havde ofret en del tid og penge p\u00e5 stedet, men hans forpagter, en svigers\u00f8n, var ikke den f\u00f8dte landmand og investeringerne havde s\u00e5ledes ikke rigtig b\u00e5ret frugt. Men med J\u00f8rgen blev bygninger, jord og drift sat i system og i omegnen m\u00e5tte man nikkende konstatere, at \u00bb..nu skete der atter noget p\u00e5 Store G\u00f8gsig<\/em>..\u00ab. J\u00f8rgen fik sig en bes\u00e6tning p\u00e5 60 malkek\u00f8er og en del grise. Heste ville han ikke have, da de hverken gav k\u00f8d eller m\u00e6lk; de \u00e5d kun! Hans medf\u00f8dte sparsommelighed havde s\u00e5ledes ikke forladt ham med \u00e5rene, tv\u00e6rtimod. Svigerinden Margrethe, broderen Ottos enke fra Holstebro, var en periode ansat som husbestyrerinde hos ham, men dette forhold m\u00e5tte stoppe, da han mente, at hun brugte for mange penge. I hendes tid var der ellers skik p\u00e5 hjemmet og maden var god, men alts\u00e5 ogs\u00e5 for god efter J\u00f8rgens mening. Da Margrethe selv kun fik kost og logi for sit slid – og dermed ingen l\u00f8n – blev hun snart tr\u00e6t af sl\u00e6bet og rejste bort. Faktisk n\u00e5ede en hel del s\u00f8skendeb\u00f8rn at tjene hos J\u00f8rgen som forkarle og husholdersker, hvilket nok foregik med skiftende held, men altid kun kortvarigt.<\/p>\n

Den p\u00e5holdende \u00f8konomi havde givet J\u00f8rgen en s\u00e6rdeles stor soliditet og det blev almindeligt kendt, at det ikke var penge, der manglede. Derfor var hans mistro m\u00e5ske heller ikke altid uden grund med hensyn til andre folks motiver i de \u00f8konomisk betr\u00e6ngte 1930\u2019ere. Den sl\u00e6gtsbevidste J\u00f8rgen rejste en del rundt og bes\u00f8gte familien, og boede der gerne i l\u00e6ngere perioder – uden at give noget herfor. Den slags var selvf\u00f8lgelig med til at cementere hans omd\u00f8mme som \u201cforn\u00e6rig\u201d, men samtidig m\u00e5 man ogs\u00e5 tage med i betragtning, at flere sl\u00e6gtninge nok efterh\u00e5nden havde f\u00e5et et godt \u00f8je til den rige, ugifte og barnl\u00f8se onkels formue, og n\u00e5r han blev modtaget et sted med s\u00e6rlig fin opredning og god mad, vidste han udm\u00e6rket, hvad samtalen ville dreje sig ind p\u00e5 i l\u00f8bet af aftenen.<\/p>\n

Som J\u00f8rgen blev \u00e6ldre inds\u00e5 han, at Store G\u00f8gsig atter ville forlade sl\u00e6gtens eje, om ikke han fandt en arving blandt sine s\u00f8skendeb\u00f8rn. Et par nev\u00f8er kom til og skulle tjene som forkarle, s\u00e5 de derved kunne forberede sig p\u00e5 at overtage sl\u00e6gtsg\u00e5rden med tiden, men den id\u00e9 var de udvalgte ikke begejstrede for, s\u00e5 det blev aldrig til noget. Det har utvivlsomt givet J\u00f8rgen endnu et lille kn\u00e6k og s\u00e5ret hans sl\u00e6gtsf\u00f8lelse. Men s\u00e5dan gik det gennemg\u00e5ende med hensyn til medhj\u00e6lpere p\u00e5 g\u00e5rden. De blev sj\u00e6ldent l\u00e6nge og blev enten fyret eller rejste selv. J\u00f8rgens situation beskrives m\u00e5ske bedst i et datidigt brev mellem to familiemedlemmer: \u00bbJ\u00f8rgen har det ved det gamle; ikke ret godt, men han har det vel, som han vil. Penge laver han nok af, men folk kan have ikke have ret l\u00e6nge ad gangen<\/em>.\u00ab<\/p>\n

Det anstrengte forhold til andre mennesker synes dog kun at g\u00e6lde, n\u00e5r der var penge involveret. Ellers f\u00e5r man indtryk af en faktisk s\u00e6rdeles flink og omg\u00e6ngelig person, som blot ikke br\u00f8d sig om at bruge en \u00f8re mere i det daglige end allerh\u00f8jst n\u00f8dvendigt – eller f\u00f8lelsen af, at nogen ville narre hans penge fra ham. Dertil m\u00e5 vel s\u00e5 l\u00e6gges, at han p\u00e5 flere punkter kunne opf\u00f8re sig lidt specielt. S\u00e5ledes yndede han at g\u00e5 langs strandkanten i bare f\u00f8dder hele \u00e5ret for at samle strandskaller. Og mens han fortsat var en nok s\u00e5 p\u00e6n og velsoigneret mand n\u00e5r han skulle ud i forsamlinger, s\u00e5 s\u00e5 han ingen grund til at spilde penge p\u00e5 t\u00f8j, fris\u00f8r og barber n\u00e5r han bare gik derhjemme, hvorfor han ind imellem mest af alt lignede en landevejsridder.<\/p>\n

J\u00f8rgen var og forblev alts\u00e5 ungkarl, og som s\u00e6dvanen var, antog han sig efter de forskellige sl\u00e6gtninge endnu en husbestyrerinde. Og med hende faldt han langt bedre i sp\u00e6nd end med sine \u00f8vrige ansatte; m\u00e5ske endda lidt bedre end familien br\u00f8d sig om. Kvinden var s\u00f8nderjyde og fik J\u00f8rgens interesse vakt for det danske mindretals sag i gr\u00e6nselandet. Og det i en s\u00e5dan grad, at rygtet om hans overdrevne n\u00e6righed gjordes til skamme, da han sk\u00e6nkede et st\u00f8rre bel\u00f8b til skolebyggeriet i Sydslesvig.<\/p>\n

Tanken om at f\u00f8re Store G\u00f8gsig videre i sl\u00e6gten m\u00e5tte til sidst opgives og J\u00f8rgen solgte g\u00e5rden omkring 1942, ligesom ogs\u00e5 huset Aldershvile i Jerup blev solgt. G\u00f8gsigg\u00e5rden blev solgt (muligvis for 68.000 kr.) til et ungt par ved navn Knud og Astrid M\u00f8lbak, hvor Astrid stod som g\u00e5rdens ejer indtil for f\u00e5 \u00e5r siden. Aldershvile solgtes til s\u00f8ster Annas svigerfor\u00e6ldre fra Jerup. J\u00f8rgen var da 64 \u00e5r og kunne herefter leve af sin formue som rentier. En villa i Tversted blev k\u00f8bt men m\u00e5tte forlades igen, da tyskerne beslaglagde den under krigen. I stedet flyttede J\u00f8rgen til Hj\u00f8rring, hvor han kunne koncentrere indsatsen p\u00e5 sin anden store lidenskab, som var havedyrkning. Helt kunne han dog ikke opgive sine landbrugsm\u00e6ssige eksperimenter selv p\u00e5 sine gamle dage, hvor han bl.a. vides at have fors\u00f8gt sig med anl\u00e6ggelse af kartoffelmarker i terrasser, for derved at opn\u00e5 en bedre udnyttelse af vandet.<\/p>\n

J\u00f8rgen fortalte familien, at han ventede at skulle d\u00f8 i sin have – og i dette gik han hen og fik ret. En dag i marts 1952, mens han gjorde plankev\u00e6rket i stand, blev han ramt af et hjerteslag og d\u00f8de. Den knap 74-\u00e5rige J\u00f8rgen Nielsen-G\u00f8gsig efterlod sig s\u00e5ledes ingen b\u00f8rn eller hustru.[3]<\/a> Til geng\u00e6ld kom en anseelig formue til deling mellem husbestyrerinden og alle hans s\u00f8skende\/s\u00f8skendeb\u00f8rn. [4]<\/a><\/p>\n

Tekstforfatter: Johnny Grandjean G\u00f8gsig Jakobsen (Sl\u00e6gtsskriftet om G\u00f8gsig 3. udgave 2007)<\/span><\/em>.<\/span><\/p>\n

[1]<\/a> Idet jeg dog vil understrege, at dette bestemt ikke var indtrykket, da jeg i sommeren 1997 var p\u00e5 rundrejse hos sl\u00e6gten i Vendsyssel.<\/p>\n

[2]<\/a> Kilde: Peter G\u00f8gsig Larsen.<\/p>\n

[3]<\/a> Som mange\u00e5rig ungkarl, kendt i det lokale, opstod n\u00e6sten selvf\u00f8lgeligt rygter om u\u00e6gte b\u00f8rn af J\u00f8rgen, men de b\u00f8r n\u00e6ppe tages alvorligt. Havde han haft b\u00f8rn, skulle de nok v\u00e6re dukket op da arven skulle fordeles.<\/p>\n

[4]<\/a> Sandsynligvis knap 60.000 kr. til familien.<\/p>\n

 <\/p>\n

Udvalgte foto og udklip der underst\u00f8tter Johnny Grandjean G\u00f8gsig Jacobsens personbeskrivelse af J\u00f8rgen.<\/em><\/strong><\/h2>\n

 <\/p>\n

\"\"

J\u00f8rgen Christian Albert M\u00f8ller Valdemar Nielsen blev f\u00f8dt d. 25. maj 1878 p\u00e5 Gj\u00f6gsig i S\u00f8rig. J\u00f8rgens f\u00f8dsel og d\u00e5b er registreret i S\u00f8rig kirkes kirkebog, Hj\u00f8rring amt. Fik i 1920 18. marts kgl. Bevilling paa Navnet: J\u00f8rgen Christian Albert M\u00f8ller Valdemar Nielsen-G\u00f8gsig (VA 357 \/ 1920).<\/span><\/p><\/div>\n

\"\"

J\u00f8rgen blev konfirmeret d. 2. oktober 1892 i Tversted kirke.<\/span><\/p><\/div>\n

\"J\u00f8rgen<\/a><\/p>\n

\"er<\/a><\/p>\n

\"J\u00f8rgen<\/a>

Indtegningsbevis om optagelse i l\u00e6gdsrullen.<\/span><\/p><\/div>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/a>

Horsnab M\u00f8lle opf\u00f8rt f\u00f8r 1875. Den ses her mod nord fra Tuen k\u00f8bmand og Tuen mejeri.<\/span><\/p><\/div>\n

\"\"

I f\u00f8lge Vendsyssel tidende d. 1909-11-04 begyndte Horsnab M\u00f8lle igen at male korn.<\/span><\/p><\/div>\n

\"\"

M\u00f8ller J\u00f8rgen G\u00f8gsig ved Horsnab m\u00f8lle ca. 1915.<\/p><\/div>\n

\"\"

Ved folket\u00e6llingen i 1916 var ungkarl J\u00f8rgen Nielsen M\u00f8ller p\u00e5 Horsnab m\u00f8lle.<\/span><\/p><\/div>\n

 <\/p>\n

\"\"

Frederikshavns Avis 1932-10-27. J\u00f8rgen Nielsen-G\u00f8gsig k\u00f8ber g\u00e5rden “St. G\u00f8gsig” af Holm G\u00f8gsig.<\/span><\/p><\/div>\n

\"\"

Frederikshavns Avis 1939-12-14.<\/span><\/p><\/div>\n

\"\"

Alma og J\u00f8rgen p\u00e5 “St. G\u00f8gsig”<\/span><\/p><\/div>\n

 <\/p>\n

\"\"

G\u00e5rdejer J\u00f8rgen bor selv p\u00e5 St. G\u00f8gsig (bagerst med kasket). De \u00f8vrige personer er medhj\u00e6lpere hvis navne er fundet i folket\u00e6llingen fra 1940. Jens Mikkelse \u2013 fodermester, S\u2026ilis Mikkelsen – husgerning, Karl Aage Mikkelsen – Barn, Karen Inga Mikkelsen \u2013 Barn og Karl Nielsen Kyk – Arbejdskarl<\/span><\/p><\/div>\n

\"\"

Samme dag, samme b\u00f8rn og St. G\u00f8gsig og personer i baggrunden.<\/span><\/p><\/div>\n

\"J\u00f8rgen<\/a>

J\u00f8rgens legitimationskort fra 1941.<\/span><\/p><\/div>\n

\"\"<\/a>

1942-07-02 Vendsyssel Tidende. J\u00f8rgen s\u00e6lger g\u00e5rden St. G\u00f8gsig i Tuen.<\/span><\/p><\/div>\n

\"\"

1942-08-06 Vendsyssel Tidende. J\u00f8rgens handlen med st. g\u00f8gsig gik tilbage..<\/p><\/div>\n

\"\"

Vendsyssel Tidende 1942-09-04.<\/span><\/p><\/div>\n

\"\"

Vendsyssel Tidende 3. september 1942.<\/p><\/div>\n

\"\"<\/a>

Vendsyssel Tidende 1944-05-08. J\u00f8rgen k\u00f8ber “H\u00f8jbo” i Hj\u00f8rring.<\/span><\/p><\/div>\n

\"\"

J\u00f8rgen G\u00f8gsig og Ingrid Pedersen. Det vides ikke rigtigt hvem Ingrid Pedersen er, men J\u00f8rgen og Ingrid er begge fra Tversted, og de k\u00f8bte i f\u00e6llesskab i 1944 huset H\u00f8jbo Hj\u00f8rring Bjerge (Vendsyssel tidende 08\/05 -1944).<\/p><\/div>\n

\"\"

Vendsyssel Tidende 1948-05-25<\/span><\/p><\/div>\n

\"ScreenShot070<\/a>

Vendsyssel Tidende 1952-03-22<\/span><\/p><\/div>\n

\"\"

Vendsyssel Tidende 1952-03-22.<\/span><\/p><\/div>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"

1952-03-24 Vendsyssel Tidende<\/span><\/p><\/div>\n

\"\"

Vendsyssel Tidende 1952-04-01<\/span><\/p><\/div>\n

 <\/p>\n

\"J\u00f8rgen<\/a>

J\u00f8rgens gravsten p\u00e5 Jerup Kirkeg\u00e5rd.<\/span><\/p><\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

(B00). J\u00f8rgen Christian Albert M\u00f8ller Valdemar Nielsen-G\u00f8gsig (f. 25. maj 1878 – d. 21. marts 1952). Navne\u00e6ndring: J\u00f8rgen Christian Albert M\u00f8ller Valdemar Nielsen fik den 18. marts 1920 kgl. bevilling p\u00e5 navnet J\u00f8rgen Christian Albert M\u00f8ller Valdemar Nielsen-G\u00f8gsig (VA357\/1920). Han var p\u00e5 det tidspunkt 42 \u00e5r gammel. J\u00f8rgen stiftede ikke \u2026 Continue reading → <\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-90","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mads.goegsig.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/90","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/mads.goegsig.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mads.goegsig.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mads.goegsig.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mads.goegsig.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=90"}],"version-history":[{"count":30,"href":"https:\/\/mads.goegsig.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/90\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":15158,"href":"https:\/\/mads.goegsig.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/90\/revisions\/15158"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mads.goegsig.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=90"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}