{"id":958,"date":"2015-09-01T22:37:53","date_gmt":"2015-09-01T20:37:53","guid":{"rendered":"http:\/\/mads.goegsig.dk\/?page_id=958"},"modified":"2025-05-28T09:34:50","modified_gmt":"2025-05-28T08:34:50","slug":"inger-og-gunnar","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mads.goegsig.dk\/index.php\/inger-og-gunnar\/","title":{"rendered":"Inger Johansen (gift Lundsgaard) (1942-2022)."},"content":{"rendered":"

(G16). Inger Johansen<\/strong> (f. 28. maj 1942 – d. 6. maj 2022) blev gift d. 2. juni 1963 med Gunnar Lundsgaard (f. 7. juni 1939 Thisted Hassing Thy). De blev efterf\u00f8lgende skilt d. 26 november 1983.<\/em><\/h3>\n

Sammen fik de 3 b\u00f8rn:<\/em><\/p>\n

    \n
  • (G44). Hanne Birgitte Lundsgaard (f. 1965)\u00a0<\/em><\/li>\n
  • (G45). Charlotte Lundsgaard (f. 1967)<\/em><\/li>\n
  • (G46). Steffen Lundsgaard (f. 1972)<\/em><\/li>\n<\/ul>\n

    \"\"<\/p>\n

    Levnedsbeskrivelse<\/em><\/strong><\/h3>\n

    Inger Johansen<\/strong> er datter af Arla Mariette G\u00f8gsig (1913-11-27) og Rahb\u00e6k Johannes Johansen (1906-06-07). De blev gift 15. november 1936 i S\u00f8rig Kirke.<\/p>\n

    I 1936 overtog Arla og Rahb\u00e6k en bagerforretning i Mygdal. Her blev Inger Johansen f\u00f8dt den 28. maj 1942. Hun er den n\u00e6st \u00e6ldste af en b\u00f8rneflok p\u00e5 5 b\u00f8rn (Grethe f. 1939, Inger f. 1942, Carsten f. 1944, Dorit f. 1946 og Palle f. 1947). Alle b\u00f8rnene har haft deres f\u00f8rste barndom i bageriet i Mygdal.<\/p>\n

    Bedstefor\u00e6ldrene Karoline og Holm G\u00f8gsig var med til Ingers barned\u00e5b d. 28. juni 1942. De cyklede fra Tuen til Mygdal. Der var stille, varmt og gr\u00e5ligt vejr. I d\u00e5bsgave gav de Inger en Spareb\u00f8sse og en bankbog med 5 kr. I dagens anledning blev der taget et samlet foto af g\u00e6sterne. Det er sikkert det sidste foto der blev taget af Holm. Han d\u00f8r ca. 3 m\u00e5neder senere d. 6. september 1942.<\/p>\n

    Efter 11 \u00e5r i Mygdal s\u00e6lger Rahb\u00e6k d. 27. december 1947 bageriet. Grethe er p\u00e5 det tidspunkt 8\u00bd \u00e5r, Inger er 5\u00bd \u00e5r, Carsten er 3\u00bd \u00e5r, Dorrit er 2 \u00e5r og Palle er \u00bd \u00e5r. Rahb\u00e6k flyttede til Tversted, hvor han arbejder som svend hos bager J. P. Nielsen. Her boede han p\u00e5 et v\u00e6relse ovenp\u00e5 Bageriet. Arla og b\u00f8rnene flytter til en arbejderbolig ved Odden Hovedg\u00e5rd. Her boede de i 2 \u00e5r, inden familien igen blev samlet i en lejlighed p\u00e5 Bindslevvej i Tversted.<\/p>\n

    Efter fraflytningen fra Mygdal bageri, og til skolestart i Tversted havde alle b\u00f8rnene en ustabil periode. Arla var ofte syg og indlagt med maveproblemer og nervesammenbrud. B\u00f8rnene var i kortere eller l\u00e6ngere perioder, i familiepleje, hos familie eller venner. Arla var p\u00e5 rekreation i Hammel, for m\u00f8dre med sm\u00e5 b\u00f8rn. De tre sm\u00e5 (Carsten, Dorrit og Palle) var med i Hammel. Arla og de 3 sm\u00e5 var ogs\u00e5 p\u00e5 rekreation et par gange i T\u00f8nder ved Rahb\u00e6ks broder. Det var sj\u00e6ldent hele familien var samlet.<\/p>\n

    N\u00e5r Arla ikke var hjemme blev Grete og Inger anbragt andre steder \u2013 de blev sat i pleje. Inger var mest nede ved sin mormor Karoline i Tversted, som hun ikke havde det bedste forhold til.<\/p>\n

    Ingers syntes at Karoline var en skrap dame, som hun nemt kom til at mundhugges med, og Karoline syntes at Inger var meget rapmundet. Karoline var hjemme syerske, og havde en stor saks som hun brugte til at klippe t\u00f8jet med og ogs\u00e5 sit eget h\u00e5r. Da hun en dag ogs\u00e5 ville klippe Ingers h\u00e5rd med saksen faldt ordene s\u00e5ledes: \u201dDu f\u00e5r i hvert tilf\u00e6lde ikke lov til at klippe mit h\u00e5r<\/em>\u201d r\u00e5bte Inger. \u201dNej jeg vil heller ikke r\u00f8re dig med en ildtang<\/em>\u201d var Karolines svar.<\/p>\n

    I 1947 startede Inger sin skolegang i Mygdal skole. Da familien i 1949 flytter til Tversted, skiftede hun skole til Tversted Skole, p\u00e5 Skolevej 13. Ingers skolegang var oph\u00f8rt inden den nyopf\u00f8rte Tversted Skole blev taget i brug i 1956.\u00a0 Alle Rahb\u00e6ks b\u00f8rn fik den obligatoriske 7 \u00e5rs skolegang.<\/p>\n

    Som den eneste af Rahb\u00e6ks b\u00f8rn ville Inger gerne l\u00e6se videre. Inger var ved at plage livet af sine for\u00e6ldre for at f\u00e5 lov til at forts\u00e6tte i Hj\u00f8rring private realskole, men det kunne der ikke blive tale om. De havde ikke r\u00e5d til at sende hende p\u00e5 den private, hvor der skulle betales skolepenge. Arla kunne godt have s\u00f8gt om friplads til Inger, hvis hun havde villet, men Arla var en stolt dame, der ikke bad nogen om noget. De kunne sagtens klare sig selv, men det gik s\u00e5 ud over Ingers mulighed for at forts\u00e6tte sin skolegang, s\u00e5 det blev aldrig til noget.<\/p>\n

    I huset p\u00e5 Bindslevvej var der ikke varmt vand i hanen, s\u00e5 n\u00e5r b\u00f8rnene skulle vaskes grundigt, s\u00e5 foregik det i bageriets personale baderum.<\/p>\n

    Medens de boede i Tversted, gik Inger til konfirmations forberedelse i Uggerby (foto fra gymnastiksalen) men hun blev konfirmeret i Tversted kirke d. xx. xxxx 1956.<\/p>\n

    Inger har aldrig f\u00f8lt, at hun har haft en familie! \u201dJeg har altid v\u00e6ret den stridbare\u201d, og om Inger skriver Arla i bogen Vores barn \u201dInger er meget drillesyg og enest\u00e5ende rapmundet, hun bliver ingen svar skyldig<\/em>\u201d<\/p>\n

    I 1957 fik Rahb\u00e6k arbejde som bagersvend p\u00e5 den nu nedlagte \u201dAldersh\u00f8j Rugbr\u00f8dsfabrik\u201d i Hj\u00f8rring. Arla og de 3 mindste b\u00f8rn flyttede med til Hj\u00f8rring, hvor de fik eget hus p\u00e5 Skagensvej.<\/p>\n

    Rahb\u00e6ks b\u00f8rn var en samlet s\u00f8skendeflok p\u00e5 5, men det var de alligevel ikke, for de har v\u00e6ret spredt. De 3 mindste b\u00f8rn Carsten, Dorrit og Palle har v\u00e6ret b\u00f8rn sammen. De er vokset op, og de har v\u00e6ret unge sammen. Det er det der g\u00f8r at de har en f\u00e6lles familief\u00f8lelse, de har haft en masse sammen, som Grete og Inger ikke har haft del i. Grete var 18 \u00e5r da hun flyttede til Falster, og Inger blev i Tversted da familien flyttede til Hj\u00f8rring.<\/p>\n

    Her blev hun d. 1. maj 1956 ung pige i huset p\u00e5 en g\u00e5rd i Tversted. Her var hun i 1\u00bd \u00e5r.<\/p>\n

    Derefter blev hun ung pige i huset hos Dyrl\u00e6ge Hesselholt p\u00e5 Tannisbugtvej i Tversted. Da Inger var 17\u00bd flyttede hun til K\u00f8benhavn, hvor hun kom i huset hos en s\u00f8ster til fru Hesselholt. Nu m\u00e5tte hun klare sig selv. Der var ikke mere at hente der hjemme.<\/p>\n

    I K\u00f8benhavn tr\u00e6ffer Inger kommunebogholder Gunner Lundsgaard. Han er f\u00f8dt den 7. juni 1939 i Thisted, Hassing, Thy. For\u00e6ldrene er Gudrun Michelsen (1911-) og Bernhard S\u00f8rensen Lundsgaard (1909-). Inger og Gunner bliver gift s\u00f8ndag den 2. juni 1963 i Farup kirke ved Ribe. De f\u00e5r en lejlighed i Skanderborg.<\/p>\n

    Inger og Gunner f\u00e5r 3 b\u00f8rn: Hanne Birgitte Lundsgaard (f. 7. juli 1965). Charlotte Lundsgaard (f. 9. oktober 1967) og Steffen Lundsgaard (f. 6. november 1972).<\/p>\n

    Da b\u00f8rnene blev st\u00f8rre ville Inger ikke bare g\u00e5 hjemme og vande blomster og v\u00e6re hjemmeg\u00e5ende husmoder, der skulle ske noget mere i hendes liv, s\u00e5 hun blev dagplejemor. Det var hun i nogle \u00e5r. P\u00e5 et tidspunkt hvor hun kun havde et\u00b4 dagplejebarn valgte hun at stoppe som dagplejemor.<\/p>\n

    Inger begyndte nu at arbejde p\u00e5 S\u00f8lund i Skanderborg som p\u00e6dagog medhj\u00e6lper. Landsbyen S\u00f8lund, der er et bosted og et aktivitetstilbud for mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsniveau.<\/p>\n

    \u00c6gteskabet kunne ikke b\u00e6re, at Inger fik interesse udenfor hjemmet, s\u00e5 Inger og Gunner blev skilt den 26\/10 1983 efter 20 \u00e5rs \u00e6gteskab. Inger k\u00f8bte en lejlighed lidt l\u00e6ngere nede ad gaden i Skanderborg.<\/p>\n

    Lederen p\u00e5 S\u00f8lund opfordrede Inger til at tage en uddannelse som P\u00e6dagog. Inger s\u00f8gte ind p\u00e5 p\u00e6dagog uddannelse i Gedved. Lederen gav Inger en god anbefaling, og Inger blev optaget p\u00e5 p\u00e6dagog uddannelsen. Hun m\u00e5tte dog f\u00f8rst en tur p\u00e5 skoleb\u00e6nken, for at f\u00e5 de f\u00e6rdigheder, hun ikke havde f\u00e5et med fra sin skolegang.<\/p>\n

    Som led i P\u00e6dagoguddannelsen skulle man i praktik. Familien, til et af Ingers tidligere dagplejeb\u00f8rn, var flyttet til Herlev. De havde en dreng der var lidt af et problembarn. Personalet i den institution han var i, mente, at det var en god ide at f\u00e5 Inger som praktikant, for hun kendte ham og hans baggrund. S\u00e5 Inger f\u00e5r en praktikplads i Herlev og tog resten af uddannelsen i K\u00f8benhavn.<\/p>\n

    Her boede hun p\u00e5 et kollegium, der var tilknyttet Herlev sygehus. For at tjene lidt penge havde hun mange nattevagter p\u00e5 et for hjeml\u00f8se p\u00e5 Istedgade. Herberget var tilknyttet Maria Kirken.<\/p>\n

    Inger var f\u00e6rdig med sin P\u00e6dagoguddannelse d. 22\/6 1987, og \u00f8nskede ikke at komme tilbage til lejligheden i Skanderborg, der skulle ske noget andet.<\/p>\n

    Inger flyttede til J\u00f8nk\u00f8bing i Sverige hvor hun fik en lille lejlighed. Som ny udannet mente hun at det var nemt at f\u00e5 arbejde, selv om hun havde det sv\u00e6rt med det Svenske sprog.<\/p>\n

    Nemt var det ikke, s\u00e5 Inger startede som opvasker to steder. Det var jo en start (indenfor hotelbranchen). En tilv\u00e6relse i Danmark var trods alt nemmere, s\u00e5 Inger valgte at vende tilbage til Danmark i stedet for at blive gammel i Sverige.<\/p>\n

    Gunner havde s\u00f8gte arbejde p\u00e5 Gr\u00f8nland, og havde f\u00e5et det.\u00a0 Inger rejste derfor hjem, for Steffen skulle ikke g\u00e5 alene i Danmark, n\u00e5r hans far var p\u00e5 Gr\u00f8nland. Det passede fint, og Inger solgte lejligheden i Skanderborg og flyttede til Aarhus, hvor hun fik en ejer lejlighed p\u00e5 Ivar Huitfeldts Gade p\u00e5 Tr\u00f8jborg. Her bor hun i 16 \u00e5r.<\/p>\n

    Tilbage i Danmark arbejdede Inger nu som p\u00e6dagog. Hun havde det fint med at have vikar job, da hun aldrig har brudt sig om at have fast arbejde.<\/p>\n

    Inger tog ogs\u00e5 en uddannelse som fodplejer. Fodplejen kunne fint kombineres med vikar job som p\u00e6dagog. Det var sp\u00e6ndende at ordne f\u00f8dder hos \u00e6ldre mennesker. De sagde ofte \u201ddet er egentligt ikke fordi jeg tr\u00e6nger til at f\u00e5 ordnet f\u00f8dder, men du er s\u00e5 dejlig at snakke med\u201d. Hun blev n\u00e6sten \u201di familie med\u201d de \u00e6ldre kunder.<\/p>\n

    Inger arbejdede mest med fysisk psykisk handikappede. En dag fik hun et job p\u00e5 en rigtig d\u00e5rlig arbejdsplads. Det vidste hun ikke da hun startede, men hun havde v\u00e6ret arbejdsl\u00f8s i lang tid, s\u00e5 hun m\u00e5tte tage hvad der var.<\/p>\n

    Medens Inger var p\u00e5 arbejde, blev hun en dag udsat for et fysisk overgreb, der medf\u00f8rte at hun fik Post traumatisk stres. Inger fandt senere ud af, via fagforeningen, at hun ikke var den eneste det var g\u00e5et ud over. Den f\u00f8lgende tid var meget sv\u00e6rd at komme igennem for Inger.<\/p>\n

    En dag da Inger var p\u00e5 vej til arbejde, ville hun klemme sig ind p\u00e5 et s\u00e6de i bussen. Bussen accelererer og der springer et korsb\u00e5nd i det ene kn\u00e6.\u00a0Inger sidder nu i sin lejlighed p\u00e5 Tr\u00f8jborg og kan ikke passe sit arbejde. Nu er der god tid til at t\u00e6nke over tilv\u00e6relsen. Efter 127 sygedage blev hun afskediget. Det var bare i orden, for Inger havde ingen planer om at vende tilbage til den arbejdsplads, der havde givet hende Post traumatisk stres. Inger m\u00e5 nu igennem et langt terapiforl\u00f8b. Arbejdsskade fik hun godkendt i 1997, og fik udbetalt en arbejdsskade erstatning.<\/p>\n

    I 1999 bytter Inger bolig med datteren Charlotte i Hvidover. Charlotte er kommet ind p\u00e5 psykologistudiet i Aarhus, s\u00e5 Inger flytter til Hvidover og Charlotte flytter til Aarhus. Ved den lejlighed kunne de f\u00e5 afpr\u00f8vet hvor de vil bo i fremtiden, og det fandt de begge hurtigt ud af \u2013 s\u00e5 efter to \u00e5r vendte de tilbage til egen bolig.<\/p>\n

    Efter et par \u00e5r som svingd\u00f8rspatient f\u00e5r Inger d. 7. marts 2011 fjernet den h\u00f8jre nyre, og 3 \u00e5r efter (d. 4. marts 2014) f\u00e5r hun urostomi (som lille s\u00f8ster Dorrit). I den forbindelse blev hun fejlmedicineret og fik skrumpebl\u00e6re. Hun tabt sagen mod patientklagen\u00e6vnet, da generne ikke blevet dokumenteret v\u00e6rre efter operationen end de var inden.<\/p>\n

    Da Inger gik p\u00e5 efterl\u00f8n solgte hun ejerlejlighed p\u00e5 Tr\u00f8jborg, og fik en lejlighed i Abildhaven 44, Lystrup. Salget af ejerlejligheden bet\u00f8d at der blev lidt mere r\u00e5derum i \u00f8konomien. I Lystrup fik Inger lyst til at arbejde lidt kreativt med h\u00e6nderne, s\u00e5 hun fors\u00f8gte sig som hobby stenhugger. Stenhuggeriet havde en god effekt p\u00e5 Ingers sygdom. Ingers alder og d\u00e5rlige helbred har medf\u00f8rt, at hun nu har opgivet stenhuggeriet, og stenhugger v\u00e6rkt\u00f8jet blev solgt.<\/p>\n

    Inger sl\u00e6ber stadig rundt med post traumatiske stress. Den k\u00e6mper hun med hver eneste dag. Den kommer man ikke over. Har man f\u00f8rst f\u00e5et et ar, s\u00e5 har man det for livstid.<\/p>\n

    Inger d\u00f8de fredag den 6. maj 2022. Hun blev begravet l\u00f8rdag den 14. maj 2022.<\/p>\n

    Efter Ingers d\u00f8d skulle der ske et eller andet med Ingers stenskulpturer. Steffen bor i Spanien og vil ikke have nogen, Charlotte vil heller ikke have nogen og Hanne bor i K\u00f8benhavn og har ikke plads til nogen. S\u00e5 det blev Inger der fik dem alle sammen til sin have. Ole og Charlotte havde dem med op til Inger i deres bil .<\/p>\n

     <\/p>\n

    Inger og Gunnars b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn:<\/strong><\/p>\n